Ordklasser dækker over bestemte typer ord. Det er let at forstå, at bandeord er banderelaterede, men andre er mere dunkle.

Dansk har rigtig mange ordklasser, og listen herunder er langt fra fuldstændig, men kan måske være en hjælp til at forstå, hvad ordklasserne omfatter eller beskriver.

• Bindeord (knob, sløjfe, knudemand, brændeknude)
• Bandeord (rygmærker, hang around, banderole)
• Arveord (skifteretten, testamente)
• Biord (honning, kube, brod – se også stikord)
• Fyldord (deponeringsafgift, cremeboller, injektion)
• Forord (sympati, pro, fortale)
• Fremmedord (ukendt, udlænding, tilflytter)
• Fælleskønsord (transsexuel)
• Gudsord (amen, Gudhjem, gudfar)
• Indgangsord (dør, entre, vindfang, port)
• Kendeord (goddag, hej, hvem?)
• Krydsord (Xmas, trafiklys, bastard)
• Lovord (paragraf, stk., bøde, hæfte, straf)
• Lydord (”På plads!”, ”Dæk!”)
• Låneord (løbetid, afdrag, rente, kaution)
• Madord (ordret, pølsesnak)
• Modeord (design, catwalk, model, couture)
• Molakkord (“Molakk, molakk, makk-makk-makk”)
• Mådeudsagnsord (sådan, således)
• Navneord (Eric, Helle)
• Nøgleord (Ruko, lås, låsesmed)
• Opslagsord (leksikon, uppercut)
• Plusord (addition, plusfour, tillægge)
• Rimord (rimfrost, Rimini)
• Signalord (SOS, Mayday, vink)
• Slagord (jap, knockout, uppercut, Waterloo)
• Stikord (whist, hvepsetalje, brod – se også biord)
• Tillægsord (ekstrabetaling, overpris, addition)
• Udsagnsord (replik, ytring, kommentar)

I en anden ordforbindelse vil vi behandle ”ord” som præfiks, for det er også noget af en ordgyde.

/Eric