Tag-arkiv: Påske

Om påske og en Excel-kalender

Blogblækket har været sejtflydende den sidste tid, den danske monsun har ikke inspireret til ordregn. I stedet har jeg lavet et nyt kalenderprogram til Excel.

Kalender i Excel

Én af kalendertyperne

På nettet fandt jeg en formel, som kan beregne datoen for påskedag i den gregorianske kalender, og så var det pludselig sjovt at indsætte helligdage for det år, brugeren vælger.

Den besværlige påske

Man kan undre sig over, hvorfor påsken skal være så besværlig, og at placeringen har været et stridspunkt i snart 2000 år; men når troen går ind, går fornuften ofte ud.

Påsken var en jødisk fest, men blev adopteret af den tidlige kristne kirke, der gav den et twist. Man kunne imidlertid ikke blive enige om, hvornår den skulle starte.

Østpå brugte man den jødiske model (som kunne være forskellig fra by til by) til at placere påsken, mens man i Alexandria og Rom tog udgangspunkt i jævndøgn.

Læs resten

Påskedage, stilhed før ferien

Det har været dejligt med nogle påskefridage, selvom vejret har været en sløj forestilling. Det kan kun blive bedre på Sicilien.

Fra Siracusa på Sicilien

Fra Siracusa på Sicilien

De første par fridage gik med restitution. Fredag var der vejr til at lave noget udendørs, men energien indfandt sig ikke, og da energien kom lørdag, var det gode vejr gået. Godt vejr har ingen tålmodighed.

Støvsugeren blev motioneret, jeg fik ryddet lidt op, og ellers gik tiden med 7-kabale og DM i skak.

Nu om stunder kan man følge partierne online, og min jævnaldrende skakven, Per Andreasen, kommenterede og analyserede med videodækning.

Nu er jeg så udhvilet, at jeg er klar til at holde ferie.

Læs resten