Tag-arkiv: Smerte

Så er hjertet fikset

Ablationen, som jeg skrev om i forrige indlæg, blev gennemført som planlagt. Det var smertefuldt, men nu er det overstået.

HjerteJeg kom på operationsbordet ved 11-tiden. Før de punkterede mig, spurgte lægen: ”Er du nervøs?”

Det spørgsmål gav ikke psykologisk topkarakter, men jeg var lige blevet dopet med morfin og missede måske en nuance.

Ellers skal jeg spare jer for detaljerne og blot sige, at det trods lokalbedøvelse i lysken gjorde ondt som bare pokker, da de gik ind med katetrene i begge sider, og selvom jeg var i morfindøs, gjorde det hamrende ondt, når de brændte i hjertets forkammer.

Det krævede al min selvkontrol at ligge stille, men heldigvis holdt de omgående pause, når jeg bad om det. Det var en ”rodbehandling”, som ikke skal gentages!

Med forberedelser og afsluttende standsning af blødning fra lysken lå jeg ca. 1½ time på operationsbordet.

Derefter skulle jeg ligge helt fladt i godt tre timer uden at løfte hovedet, og kl. 19 blev jeg løsladt, da sygeplejersken var rimeligt sikker på, at sårene var stabile.

Her, dagen efter, giver det af og til et sting i hjertet, og jeg er øm i lysken – det spænder. Jeg kan tøffe rundt som en gammel mand med små, slæbende skridt, og at tørre sig bagi er en atletisk bedrift.

Det positive er så, at lægen, der forestod operationen, mente, at jeg formentlig kan blive helt fri for hjertemedicin om en tid; det vil senere kontrol hos egen læge afgøre.

Personalet på hjerteafdelingen i Aalborg fortjener stor ros. De er dygtige, og patienterne får en omsorgsfuld behandling. Ethvert spørgsmål besvares tålmodigt.

Også ros til taxichaufføren der blev bedt om at køre engleblidt og virkelig gjorde det; han forvandlede sin højre fod og hjulene til vattamponer.

/Eric

Relateret:

Blå tå dagen derpå

Hvem har ikke prøvet at sparke til et bord- eller stoleben og opleve smertehelvedet?

fodSmerten er ikke så intens, som når tandlægen rammer en nerve, men det nærmer sig, og så er den vedvarende, når tåen bruges. Sidst, men ikke mindst, kan man ikke bebrejde tandlægen.

At gå med blå tå gør ondt. Sådan mindes vi om, at alle legemsdele har eller har haft en funktion. Hvis det var øreflippen, ville man garanteret blive smertelig bevidst om, hvor ofte øreflippen bruges.

Det var jo ikke, fordi jeg sparkede. Det var langsom gangart, men man skulle tro, at det var en tåhyler leveret med Ronaldomessisk kraft.

Nu var det imidlertid aldrig sket for Ronaldo og Messi, for de tænker på tæer som 10 levebrød, og vil man undgå ømme tæer, skal man være øm over dem.

Jeg må derfor hellere afstå fra at se fjernsyn. Der siges så meget tåkrummende, og som rekonvalescent skal jeg passe på.

Som forebyggende handling kunne jeg fremadrettet bruge sikkerhedshjemmesko, men så risikerer jeg at ødelægge møblerne. Det er nok bedre at tænde lyset, så jeg kan holde ret kurs tilbage til sengen.

/Eric