Tag-arkiv: Vemod

Hun ringede fredag

Hun ringede fredag. Det er gået hastigt ned ad bakke med helbredet, og der er nogle ting, hun gerne vil have mig til at tage hånd om.

Jeg ringer lørdag formiddag for at fortælle, at jeg er på vej. En hjemmehjælper svarer.

Der er mere trafik lørdag end søndag, og bussen er forsinket. Mange skal i de store varehuse i City Syd: Bilka, Ikea og hvad de ellers hedder.

Turen fra busterminalen tager en halv time. Jeg lukker mobilsnakkerne ude og læser videre i le Carrés nyeste, A Legacy of Spies, hvor George Smiley og de andre er tilbage i retrospektiv. Mesteren kan endnu.

Jeg står af. Selv herude på landet er der valgplakater i alle lygtepæle. Kandidaterne smiler, og nogen ligner folkeskoleelever med slips på.

Boligforeningen har investeret i robotplæneklippere, som står i dockingstationer her og der. En er næsten begravet i vissent løv, det er snart slut med græsningen.

Hjemmehjælperne er gået, og mor ligger i sengen, temmelig meget ringere end for blot en uge siden.

Bryllupsbillede

Bryllupsbillede

Hun er nu blind, kan kun ane lys, og hvor hun i søndags stadig kunne stavre, kan hun ikke længere gå ved egen kraft. De andre dårligdomme hører ikke hjemme i det offentlige rum.

Vi snakker en tid lang og ikke udenom. Hun hænger ved, men siger flere gange, at dette ikke er noget liv. Hun kan ikke se mig, så vi holder hånd.

Jeg laver te og holder koppen. Hun får også en halv skive banankage, men det er svært at sidde op med stive ben.

På opvaskebakken står der opvask fra flere dage med et viskestykke over. Jeg vil sætte på plads, men ser så at det ikke er vasket op, kun skyllet af. Det er hurtigt klaret.

Betalingsoversigter og kontoudtog ligger i dynger på spisebordet. De har ventet længe på at komme i mors system, men hun har ikke magtet det, og det piner hende med den uorden.

Der er ikke noget at tage sig af, alt kører over betalingsservice. Jeg gennemgår det hele, bundter og putter papirerne i rygsækken. Så kan jeg danne mig et overblik over, hvem der skal kontaktes, når.

Det tiltaler mors ordenssans, og så kan ingen snage. Når.

Hjemmehjælperne kommer og går igen. Forinden aftaler vi, at de kan komme med en hospitalsseng. Mor vil ligge/sidde bedre, og hjælperne får en bedre arbejdsstilling.

Jeg støver af, det gør kommunen ikke. Vi snakker igen, men hun er træt.

Jeg går til busstoppestedet. Under læskurets tag er en spinkel flue fanget i et spind. Jeg tror et øjeblik, at den bevæger sig, men det er vinden.

Bussen er præcis. Jeg kan ikke koncentrere mig om bogen, minderne taler for højt. Vi når busterminalen med forsinkelse, og jeg må vente 13 minutter.

Fortovet er oversået med fladtrådt tyggegummi, og det småregner. Politikerne i lygtepælene glor smilende.

Hjemme lægger jeg posen med mors papirer i reolen. De må vente.

/Eric

Om typer af mod – dansk er en svær en X

Mod indgår i mange danske ord, som ikke har noget med mod at gøre, og det er med til at gøre dansk til en svær en.

Mod er mental styrke til at gøre noget, som indebærer risiko for en selv, og hvis risikoen er rigtig stor, kan der sågar være tale om heltemod.

På dansk er det lidt forvirrende, at mod også har en anden betydning. Jeg gældsætter mig, hvis jeg stifter gæld, og man skulle tro, at jeg modsætter mig og bliver modsat, hvis jeg sætter mig op til at være modig, men det er ikke tilfældet.

At modsige nogen er ikke nødvendigvis dristigt, og modstanden er absolut ikke en samfundsklasse af særligt modige mennesker.

Reglen er, at når et ord starter med mod, er mod en præposition, som angiver en retning eller bevægelse, og hvis det slutter med mod, er det et navneord som beskriver en bestemt slags mod (f.eks. mandsmod).

Det er derfor forvirrende, at der findes typer af mod, som slet ikke er rigtig mod. Således har mismod intet med mod eller katte at gøre. Armod er ikke noget, der udvises af knivkæmpere eller soldater, og vemod er ikke mentalstyrke til at modstå smerte – hverken i almindelighed eller hos fødende kvinder.

Ord afspejler begreber – dem der er eller har været. Så når et fuldgodt ord ikke findes, er det gerne tegn på, at begrebet ikke findes i virkeligheden og derfor aldrig skal beskrives. Der er derfor ord, jeg ville ønske eksisterede.

Et godt eksempel herpå findes (ikke) i politikkens verden: Ministre har som regel masser af gåpåmod, men aldrig gåafmod.