|
Museer og andet tidsfordriv i Larnaca
Man kommer hurtigt i feriemode: Helle vækker mig ved ottetiden. Hun vågnede ganske vist tidligt, men jeg synes uden besvær at kunne sove en halv time længere hver dag. Vores værelse er excl. mogenmad, men vi betaler gerne for komforten med hotellets bugnende buffet. I spisesalen er der stor overvægt af ældre engelske kvinder. En lille krumbøjet udgave går rundt med den ene hånd på rollatoren og fisker hjælpeløst lidt fra buffeten med den anden. Hjælpsomme mennesker hælder mælk på på hendes cornflakes og den slags, men jeg bemærker ved lejlighed, at hun hurtigt og uden hjælp kan pakke et stykke marmorkage ind i en serviet og putte det i tasken. Yoghurten hernede vækker begejstring; den er fed, fløjlsglat og velsmagende. ARLA kunne med fordel sende en delegation på studietur. Det ville hjælpe på mejeri-gigantens blakkede image, hvis den prøvede at konkurrere på kvalitet. Efter morgenmaden går vi rundt om hjørnet og besøger Pierides-samlingen. Den ligger i et smukt hus, som tidligere husede det svenske konsulat. Museet er privat og samlingen opbygget af familien gennem generationer. Stor er den ikke, men den indeholder en del fin keramik og glas fra det gamle Cypern. Turen går videre til fortet for enden af promenaden, men som i 2002 er der håndværkere i sving, så man ikke kan se de eksotiske fangehuller, hvis der da er nogle.
Folkeafstemning og valgkampJeg køber dagens udgave af Cyprus Mail, og vi får en forfriskning på Cafe Alasias' skyggefulde veranda. Cafe Alasia er nabo til Militzis, og der er kun den smalle strandvej mellem os og Middelhavet. Cyprus Mail udkommer normalt en gang om ugen, men i anledning af den forestående folkeafstemning udkommer den dagligt. Det er på lørdag, den 24. april, at man i nord og syd skal afgøre, om øen skal genforenes i henhold til FN's plan. Dagens avis handler mest om dette brændende spørgsmål. Meningsmålinger viser, at der i nord er flertal for, mens den sydlige græske del af øen er imod. Cyprus Mail er tydeligvis glødende tilhænger, og valgkampen er barsk. For eksempel skulle den græsk-cypriotiske biskop, Pavlos af Kyrenia, i sin prædiken have sagt, at ja-sigere kommer i Helvede. Ja, det står der i hvert fald i avisen. Hvis det passer, er det grove løjer. Frokost hos JuliosVi spadserer lidt på kryds og tværs og samler visuelle indtryk. Lidt over middag havner vi igen hos Julios. Jeg får kebab med salat, mens Helle og den lille sortbrogede larnakat deler en tunsalat.
Helle siger til mig, at katten skam også godt kan lide svinekød, men da hun allerede har fundet ud af det, ser jeg ingen grund til at kontrollere. Vi går hjem og får en kop kaffe på altanen, hvor der er en pragtfuld udsigt over bugten og de mange fly, som lægger an til landing i Larnacas lufthavn. Det bliver overskyet og blæser op. På stranden pakkes parasollerne sammen. Hver morgen er der næsten vindstille, men op af formiddagen tager vinden til. Hvis det samme sker om sommeren, når der er rigtig varmt, er det sikkert en velsignelse, men på denne årstid kan det blive ret køligt. Når solen går ned ved ottetiden, løjer vinden hurtigt af, så jeg formoder, at vinden opstår, når luften over land varmes op af solen; den varme luft stiger til vejrs og skaber således et "vakuum", der udfyldes af kølig luft fra havet. Efter et besøg hos en af de venlige pengeautomater, går vi tur i marinaen. Her ligger mange flotte lystbåde, ja nogle må vel kaldes for yachter. Det er vist et populært sted at overvintre for sejlerfolket. Der er også turbåde, som tilbyder dykkerture, blækspruttefiskeri og glasbund, så man uden at blive våd kan få et kig ned i den tavse verden. Ouzo på The Meeting PubPå The Meeting Pub serveres den rituelle ouzo-aperitif. Hertil en lille skål med salte kiks og lidt efter også en lille tallerken med skrællede og saltede agurkestænger. En venlig lokal fortæller, at det er godt til ouzo, og det har han fuldstændig ret i. Blev agurken mon serveret på hans initiativ? Han spø'r, hvor vi kommer fra, og vi konverserer uforpligtende. En kort overgang mistænker jeg ham for at være ude på noget, men jeg skulle skamme mig: han er bare venlig. Den enlige engelske eller irske mand med de ikke særligt kønne børn kommer igen forbi. Børnene parkeres udenfor vores synsfelt (formentlig hos MacDonalds eller Kentucky Fried Chicken), og han vender tilbage til en øl og et eller andet med chips. Restaurant MilitzizMens solen går ned, spadserer vi ud til Militzis, hvor vi får et bord i rygerafdelingen. Der er tydeligvis flere turister end for to år siden, men der kommer stadig mange lokale, og er der børn i selskabet, kommer de forholdsvis tidligt ved 20-21 tiden. Turistbørn larmer meget mere end de cypriotiske, som i det store hele synes artige og velafbalancerede. Efter halloumi og salat får Helle lamme-kleftico og jeg grillet ungt lam. Kleftico på Militzis er vist noget med at hugge et meget lille lam i uregelmæssige stykker og så sætte det i kleftico-ovnen til det falder fra hinanden. Helle har vist haft pot luck med små ribben og filet. Vi slentrer tilbage med havets venlige skvulp på højre side. Det lille fort er illumineret i aften - næsten alle lamper i fortovet er tændt. Der er lavvande, og på fortets søside - uset fra vejen - sidder nogle teenagere og spiller noget, der ligner Trivial Pursuit. To unge flirter i en mørk fordybning i muren. Vi har lyst til en godnatter på The Meeting Pub, og da det er lunt, sætter vi os ude. Men selv her er der et fjernsyn, og volumenknappen får ikke for lidt. Skysport transmitterer kampen mellem Monaco og Chelsea, og for en gangs skyld byder jeg reklameafbrydelserne velkommen. Mætte og overordentlig tilfredse siger vi godnat til Middelhavet og trisser hjem i seng.
|
