Dværgelefanter er ingen joke

Shopping i Larnaca

Spredt skydække, men sol det meste af tiden siger vejrudsigten. Vi går en tur og ser på vinduer. Der er mange guldsmede og meget børnetøj. Vi finder en indbydende cypriotisk kogebog, "Cyprian Cooking", og i en rigtig læderforretning (altså ikke souvenir) finder jeg en gedigen livrem, som kan erstatte den gamle slidte. Lædervarer er billige på Cypern.

Hvad man dog sælger... Municipal market - mest ragelse til turister
Hvad man dog sælger

Der er venlig service, og remmen afkortes til mit livmål. Der er også det svære valg mellem flere mærkevare-spænder som Calvin Klein, Armani og Camel. Formentlig fup, men jeg er ligeglad og sluger Camel'en.

Vi runder markedet, hvor man prøver at friste turisterne med en mængde ragelse, og finder dernæst kaffe, hvile og fred hos Julios. Flere borde er optaget af cypriotiske mænd, som drikker kaffe og diskuterer.

Flere er for unge til at være pensionister, så der må være nogen arbejdsløshed. Helle studerer kogebogen og siger, at den ser god ud, omend det nok kan blive svært at finde lamme-indvolde i Danmark.

Palæontologisk museum

Blomster i haven ved turistkontoret

Efter kaffen besøger vi det nyindrettede "kulturhus", som ligger for enden af promenaden nær politistationen. Her er galleri og palæontologisk museum med gratis adgang. Minsandten om ikke der også er noget i glas og ramme underskrevet af "Prince Consort" Henrik i hans egenskab af et eller andet.

Helle gjorde grin med mig, da jeg i går sagde, at der vist engang havde levet dværgelefanter på øen, men den der ler sidst ... Museet havde adskillige fossiler af pygmæ-elefanter og pygmæ-flodheste, og flere plancher beskrev dette fænomen, som også er kendt fra andre middelhavsøer.

Forskerne mener, at dyrene på et tidspunkt er kommet til øerne fra det afrikanske fastland, og isoleret på øerne uden naturlige fjender har det været hensigtsmæssigt med et mindre korpus, og det har evolutionen så taget sig af.

Dyrene er forlængst uddøde - måske den naturlige fjende kom med mennesket, og så kunne evolutionen ikke følge med spyd, bue og pil.

Galleriet har ikke mange billeder, og de fleste er en tand for moderne for vores konventionelle og kedelige smag, men kustoden er begejstret og fortæller beredvilligt en lang historie til en anden turist. Vi smutter, før han når at indfange os i sit høflige spind.

Frokost og driverliv

På Hobo får vi en let frokost; sandwich med skinke, halloumi og salat. Jeg læser Cyprus Mail, og Helle har en bog med. Da vi ved 14.30-tiden bevæger os hjemad, ruller der langsomt tunge og mørke skyer ud over havet. Ofte ligger der skyer inde over land, mens der er skyfrit over vandet og langs kysten.

I bugten har en coaster ligget for anker, siden vi kom, og den har med skyerne vendt sig 90° som en anden vejrhane. Det er i øvrigt mystisk, at man lader et skib ligge så længe uden last, når man ved, at fragtpriserne aldrig har været højere end nu, men der kan selvfølgelig være mange grunde - måske skal de have gjort noget ved maskinen.

Fra altanen studerer vi en OXI-demonstration med mange skolebørn uden stemmeret, hvorpå Helle finder siesta-sofaen, og jeg går hen til Internet caféen. Lige ved siden af Hobo er man ved at montere et kæmpebanner på facaden af et nyt lejlighedskompleks: "Luxury Flats For Sale".

Nej-demonstration Lejligheder til salg Aftenlys over Larnaca Bay og Kimons buste
Klik for større foto

Et par slikkede jakkesæt står på fortovet og beundrer værket. Cypern synes som i byggefeber, endskønt turistsenge kun havde en belægningsprocent på 37 sidste år. Hvornår mon den ballon punkterer?

Der er ingen mail, bortset fra spam, så jeg læser lidt hjemlige nyheder og vejrudsigten for Larnaca. Den siger skyer og regn i morgen, men sol lørdag hvor vi skal på tur.

Ved 18-tiden spadserer vi ad boulevarden nordpå. Dette område har vi ikke tidligere udforsket; men der er ikke meget at se på, så vi vælger den første og bedste vej til venstre og går tilbage til promenaden, hvor vi sætter os på en bænk og driver den af med udsigt til Kimons buste og coasteren.

Kimon slog persernes flåde i et slag ud for Larnaca ca. 450 år før Kristus. Det kostede ham livet, så en buste er vel ikke for meget. På den anden side af vejen sidder en syg due under en busk tæt på Kimon.

Den kan ikke holde hovedet oppe, og Helle lider. Dyr dør jo, men bør ikke gøre det for øjnene af Helle. Nogle parkeringsvagter skridter fronten af og har ikke vanskeligt ved at tjene deres løn hjem.

Ouzo og aften på Militzis

Vores cypriotiske ven fra forleden er på The Meeting Pub, og vi hilser på hinanden. Den enlige engelske far med de knap så kønne børn er her igen igen og får en øl samt noget med chips og ketchup. Da den blå halve time starter, er ouzoglassene tomme, så vi får en bytter - det er for tidligt til Militzis.

Fortet er ikke illumineret i aften, og som sædvanlig er der kun en håndfuld gæster på "Monte Carlo", som vi passerer på vejen. Hos Militzis derimod er der godt besøgt - lokale og turister i blandet flok.

Tjeneren kommer med en flaske af Militzis' røde, men kommer til at vælte den på gulvet. Den var ikke lukket op og går ikke i stykker - robust vin! Han henter dog straks en ny flaske, som serveres uden uheld.

Forretten er halloumi og salat. Til hovedret vælger Helle "Salted Pork", mens jeg får lammelever i en reduceret vin-sky med løg. Leveren er i mundrette bidder og smeltende mør. Helles saltede gris er uden sky og en anelse for salt, synes jeg, men smagen er kraftig, og kødet er meget mørt. Portionen er enorm, og Helle må levne. "For salt?", spør' tjeneren, da han rydder af. Nej: "For meget!"

Vi bestiller cypriotisk kaffe med Filfar som avec. Filfar er en liflig lokal appelsinlikør. Fra Militzis går turen direkte hjem.