Sidste dag i Giardini Naxos

Torsdag den 21. maj 2015

Der er overskyet til morgen, og det stålgrå hav spejler himlen. Jeg ifører mig en trøje og tager kaffe m.m. ud på terrassen, men inden længe begynder det at smådryppe, og jeg kan pakke det hele sammen igen.

Der er mail fra hotellet i Catania. De vil gerne vide, hvornår vi ankommer. Jeg svarer, at vi forventer at ankomme med rutebil til stationen ved 11-tiden, og at vi går derfra. Der er ca. 450 meter, så det kan ikke tage lang tid, medmindre vi farer vild.

Ved halvnitiden regner det ikke, og vinden har lagt sig, så jeg finder ud på terrassen igen. Jeg tror, det bliver en stille dag med læsning - vejret opfordrer ikke til aktivitet.

Vi grovpakker og tilbringer resten af dagen på terrassen, indtil vi sidst på eftermiddagen går hen på pladsen foran kirken og får en aperitif.

Den unge mand, som serverer, smiler og hilser så venligt, og med vinen følger to små bruschette med tomat og en lille skål gode, grønne oliven. Jeg tror, de er spanske.

På pladsen spiller nogle smådrenge fodbold, og de går op i det. Nogle sammenskubbede, rektangulære blomsterkummer gør det ud for målet. Et par gange render en af drengene ind på baren og kommer ud med et plastikkrus med vand.

Aften på Taverna Naxos

Aften på strandpromenaden i Giardini Naxos

Vi er på Taverna Naxos ved 19:30-tiden. Det smådrypper en overgang, og det lidt triste vejr er måske grunden til, at der næsten er tomt.

Vi går som sædvanlig indenfor og bliver bænket. Søsteren med gummihandsker kommer ud fra køkkenet med en bradepande og spørger, om vi vil smage. Det er et eller andet med kartofler, kan vi forstå.

Vi siger, at vi bare skal have en lille smule, og det får vi. Det er som en grov mos med løg, lidt tomat og så overraskende nok: rosiner. Det smager rigtig godt.

Nu er Angelo kommet til, og vi bestiller bruschette til forret, spatola til Helle og tun med løg til mig. Vi spør' Angelo, om de har spinat eller noget lignende til fisken, og han siger, at vi kan få spinat.

Jeg bestiller også en tomatsalat og så en halv karaffel Vino Bianco dell'Angelo - Angelos hjemmelavede vin, som også er husets.

Som sædvanlig har Angelo masser af billeder, vi skal se, og det er da også træls med al den spisen, som afbryder hele tiden. Rocco fra fotoklubben kommer forbi, han har taget nogle gode billeder af restauranten. Han har brugt vidvinkel, så det hele ser større ud, end det er - det kendte ejendomsmægtertrick.

Angelo har også gaver til os, en lille bog med gamle fotos fra Taormina, en DVD, en kalender og lidt mere. Vi ærgrer os igen gule og grønne over, at vi ikke huskede at få noget med hjemmefra, men det er der ikke noget at gøre ved nu.

Vi kan ikke spise dessert, men Marias mundrette bidder appelsin og jordbær med Maraschino-stænk kan altid glide ned, og kaffe samt limoncello og grappa fylder heller ingen ting.

Da regnskabets time kommer, serverer Angelo en aldeles latterlig regning og mumler noget om, at drikkevarerne er på huset. Jeg runder op til et passende beløb, og vi tager afsked med familien Savoca.