Gensyn med Angelo i Giardini Naxos
Vi kan tjekke ind på hotel Kalaskisò med det samme. Lejligheden er stor, lys og luftig, og fra tagterrassen, der har tennisbaneambitioner, er der en formidabel udsigt over Giardini Naxos og bugten. Vi pakker minimalt ud og går så ud for at få frokost. I receptionen spørger jeg, om der måske er en parasol til tagterrassen, og det er der. Han vil montere den, mens vi er væk - vi skal blot passe på den i blæsevejr. På vejen langs promenaden ser vi, at supermarkedet lukker 13:30, så vi må hellere købe ind nu, ellers bliver det for sent. Frokost på Taverna Naxos
Derfra går vi hen til Taverna Naxos, hvor vi sætter os på fortovsafsnittet. En ung tjener tager høfligt imod os og taler engelsk. Ham har vi ikke set før, han er kommet til, siden vi var her sidst. Vi bestiller spaghetti con ragù samt vin og vand. Derefter går jeg ind i restauranten for at vaske hænder. Nede i mørket sidder Angelo, og søsteren er der også med et lille barn på skødet. Vi hilser, og det er hjerteligt. Søsteren spørger til Helle, jeg peger på fortovsafsnittet, og hun går ud for at hilse. Angelo troede vist, at vi var her på udflugt fra Siracusa - var ikke klar over, at vi skal være her nogle dage. Har vi bestilt antipasta? Nej? Vil vi have lidt melanzane? Si, grazie. En hapser af en grøntsagslasagne serveres, vi snakker med Angelo, og han viser billeder.
Han fortæller, at for nogle år siden kom der tre danske piger, som havde læst min beskrivelse af tavernens minestrone, og nu er en af dem blevet gift med en sicilianer, som hun mødte på en dykkertur. Jeg kan ikke lige se, hvordan min minestronebeskrivelse var instrumentel i den sammenhæng, men måske var den medvirkende til, at de overhovedet kom til Giardini Naxos, hvem ved. Angelo snakker om, at han måske trækker sig tilbage om et år eller to. Han og søstrene har alderen, men det er uklart, hvad der skal ske med restauranten. Der er ingen i familien til at tage over - de har alle andre jobs. Angelo spørger til vores ferieplaner, og vi har jo ingen udover at nyde det. Han nævner muligheden for at køre til en anden by på onsdag, hvor tavernen har lukket. Der er en festa (procession eller lignende), og så kommer Giro d'Italia igennem. Det lyder fint, lad os se, hvad det bliver til. Vi går hjem, og jeg får en blunder. Ved sekstiden går vi ud til molen, nyder synet af byen og Etna og får så en aperitif og hjertelige velkomsthilsner på Ristorante Angelina. Aften
Med solen godt og vel nede går vi igen hen til Taverna Naxos, hvor vi bestiller minestrone og spatola-koteletter (paneret fisk). Minestronen kommer ind i en suppeterrine, og den er god som altid: Lavet på dagens grøntsager og kærlighed. Angelo siger, at det med terrinen var søsterens idé. Angelo præsenterer os for to andre par, som begge er danske, og så snakker han og viser billeder. Aftenens skænderi i køkkenet lyder helt venskabeligt og har ikke samme vulkanske urkraft, som vi før har oplevet. Vi hører heller ikke noget gå i stykker. Det ender med lidt frugt, kaffe, limoncello og grappa. Tid at komme hjem, det har været en lang dag.
|
