Home > Rejsebeskrivelser > Rom 2011 > Kultur og historie giver ømme fødder
Kultur og historie giver ømme fødder
Bevæbnet med paraplyer går vi hen om hjørnet til nationalmuseet i Palazzo Massimo. Det regner dog så let, at paraplyerne forbliver sammenfoldede. Det bliver måske værre i aften - vejrudsigten siger tordenvejr.
På nationalmuseets afdelinger og museet på Capitol skal man gennem security, før man kommer ind til uvurderlighederne, men det er en ren farce: Selvom det bipper og blinker, når vi går gennem kropsscanneren, vifter vagterne os bare videre.
Farcen er måske udsprunget af terrorfobi, og i det mindste giver den da arbejde til to mænd på hvert museum, men ingen tager kontrollen alvorligt. Jeg kunne snildt bære en AK47 under frakken.
En regnvejrsdag er ideel til at besøge nationalmuseet. Vi har ganske vist besøgt det et par gange før, men det gør ikke noget, og for tiden er der en midlertidig udstilling om Villa della Farnesina.
Villa della Farnesina
Ruinerne af Villa Farnesina blev fundet nær Tiberen ved Villa Farnese i Trastevere. Den var rømmet, som om den var evakueret en af de mange gange, Tiberen er gået over sine bredder. På udstillingen kan man se de freskoer (vægmalerier), man har bjerget for eftertiden.
|
Klik for større foto
|
Skulpturen på billedet til højre står ganske vist på museet på Capitol, men det er en af mine yndlinge, og jeg har ikke lige et billede fra nationalmuseet.
Møntsamlingen
Bagefter tager vi i kælderen og ser den store møntsamling, som vi ikke har ofret tid på ved tidligere besøg. Salen med møntudstillingen er som en kæmpestor bankboks med tykke ståldøre.
Det er en tidsrejse at se de mange mønter fra romertiden til i dag. Mønterne står på små hylder i lodrette montrer, og man kan køre med et forstørrelsesglas, om end mekanikken sjældent virker.
Dette må være numismatikerens paradis, og med de forklarende tekster om utallige møntreformer gennem århundreder går det op for en, at pengevæsen har været meget indviklet gennem tiderne og i allerhøjeste grad et politisk redskab - ganske som i dag.
Diocletians Bade
Det er endnu bedre museumsvejr over middag - regnen er nemlig taget til. Billetten til nationalmuseet (7 euro) gælder også til andre dele af nationalmuseet (i tre dage), herunder Diocletians Bade som ligger lige over for Termini.
Der er en ny og flot udstilling, som især gør det i potteskår. Der er også en informativ fotoudstilling om det latinske folk. Den beskriver, hvordan Rom opstod som bystat i det 8. århundrede f.Kr. - omkring den tid, hvor grækerne koloniserede Sicilien og det sydlige Italien.
Fødder og ryg protesterer mod al denne kultur og insisterer ofte på en hvilepause. Der er adgang til en enkelt af hallerne i badene, og der er virkelig højt til loftet. Badene havde plads til tre tusinde personer, kan man læse.
Det regner stadig, og blæsten er taget til. Min discountparaply er ved at opgive ævred: Den glider ned og vil også gerne klappe sammen. Jeg forstår den, men snart er vi hjemme, og den får lov at tørre i brusekabinen, mens vi får benene op.
Gensyn med gamle venner
I aften skal vi mødes med et par venner fra studietiden. Vi har ikke set hinanden i ca. 25 år, og de ankommer til Rom i dag, som vi tager hjem i morgen. Aftalen er, at vi henter dem på hotellet, for vi kender vejen til Osteria Tempio di Mecenate, som er lige i nærheden.
Da vi skal ud, låner jeg en af hotellets paraplyer, men heldigvis bliver tordenvejret ikke til noget. Det bliver en vellykket aften med de gamle venner, og kun de grå hår afslører, at der er gået 25 år siden sidst.
|