Byvandring i Tolo

Onsdag den 18. oktober 2023

Der er trængt vand ind under altandøren, siger Helle. Hun fik våde fødder, da hun var oppe i nat. Måske var der slagregn under tordenvejret ved midnatstid? Jeg ved det ikke, jeg sov som en sten.

Der er også masser af bittesmå myrer, hvad de så end lever af.

Solopgang i Tolo
Klik for større foto

Morgenbuffeten går an, omend jeg savner noget ordentligt brød som supplement til det hvide, luftige. De får dog en stjerne for yoghurt og honning.

Kl. 10 er der byvandring i Tolo. Forinden tager jeg en tår vand fra køleskabet. Flasken burde være næsten fuld, men er næsten tom. Vandet på gulvet skyldes altså sjusk og ikke slagregn.

Flokken begiver sig afsted på byvandring, der er vel ca. 500 meter til centrum. Der går dog ikke lang tid, før selskabet er spredt. Det er ikke fordi, der er så meget by - vi går bare langs det, der må være hovedgaden.

Pludselig har vi mistet kontakt med gruppen, så vi falder ind på en fortovscafé og får en god kaffe. Græsk til Helle, espresso til mig. Vi går lidt længere ud mod havnen, men vender om, før vi når så langt. På vejen har vi udset os et par taverne-kandidater til de tre dage, hvor aftensmaden er for egen regning.

Det østvendte værelse er nu som en bageovn, så vi sætter os ned i baren/opholdsstuen ved receptionen. Her lufter det, og man kan høre den dovne, men utrættelige brænding.

Væk fra centrum

Om eftermiddagen går vi en tur den modsatte vej, væk fra centrum, og der ligger minsandten en taverne ganske tæt på hotellet og tilmed en café med indbydende skygge. Helle får en cola og jeg en espresso.

Programmet er ændret i forhold til det udsendte, så da vi kommer tilbage til hotellet, tjekker vi endnu en gang i receptionen, om der skulle være nyt, men der er intet.

Vi regner med, at aftensmaden i dag serveres ved ottetiden, da rejselederen i går sagde, at kl. 19 var "ekstraordinært tidligt". Vi går ned i baren kl. 19 for at få en aperitif, og da er folk allerede ved at tage plads i spiserestauranten.

Vi synes, det er vel tidligt, og er irriterede over den mangelfulde information.

Maden er solid og hæderlig. Vi snakker livligt med vores bordfæller, som er fra Aarhus. Hun er pensioneret matematiklærer, og han er pensioneret musik-et-eller-andet på universitetsplan.

På altanen høres kun bølgebrus og dæmpede stemmer. Vi sidder en stund, nyder mørket og den relative stilhed og går så i seng.