Jeg var begyndt at tænke på græskarper som alternativ til plæneklipperen, men så holdt monsunen pause i dag.
Denne tørre tidslomme gav mig chancen for at starte plæneklipperen uden risiko for at drukne elmotoren og få stød.
Og så er det, jeg kommer til skovduerne, der bor i fyrretræet ved siden af plænen, som deres fede forfædre har gjort det i generationer.
Vorherre må have skabt skovduen, for at dompappen kan trøste sig med, at den ikke er den dummeste fugl i verden.
Skovduerne er så dumme, at vores kat (da vi havde kat) end ikke gad at tjatte til dem, når de vraltede lige forbi. Det var simpelthen for let og uden spænding.
De kan f.eks. ikke bygge rede. De laver en uformelig klump af grene og kviste, og når det så blæser en smule, flyver reden fra ungerne og havner på græsplænen.
Så starter de forfra: vralter rundt, samler de gamle kviste op og bygger en ny klump, som ingen kan hitte rede i.
I dag havde de imidlertid ikke ryddet op efter sig. Reden lå spredt som forstadiet til et Sankt Hans bål, og jeg måtte rive sammen, før plæneklipperen kunne komme til.
Gad vide, om de har givet op eller er fløjet fra hinanden?
@ Alle
Hvor vi dog kan 🙂 “Duelighedsprøve” – hehe!
Hvad missen angår, smurte jeg måske for tykt på. Måske hendes ophøjede arrogance dækkede over, at hun var en smule intimideret af de voldsk store skovduer; men hun skjulte det godt.
Atter og atter må man konstatere, at duer ikke ville kunne bestå nogen som helst duelighedsprøve. Jeg synes de er en pest. De vralter bare rundt og æder sig kornfede i det, vi ellers gerne så de mindre fugle fortære – og deres appetit er titanisk.
Jeg kan heller ikke lide deres meget irriterende lyde; for mig har ‘kurren’ en negativ betydning.
Jeg holder meget af din ordleg, fx “flyver reden fra ungerne”.
Og af din historie om mis kan man lære, at katten er et intelligent rovdyr, der søger spænding i tilværelsen og slet ikke er sådan en fang-alt-hvad-der-rør-sig-type. Jeg holder meget af katte, og jeg har hidtil savnet argumenter for mit standpunkt. Nu vil jeg med glæde henvise til dig – og ikke mindst jeres fortidige kat.
Fra sikker side ved jeg, at de bagefter sagde om hinanden: “Han/hun duede ikke!”