Vi håbede, at vores ferie ville få katten Tot til at tabe modet og forlige sig med sin familie og navnet Hugo, men nu er han tilbage igen.
Før ferien i september skrev jeg om det kattens dilemma, Tot havde bragt os i, fordi han forfærdelig gerne ville flytte ind hos os og hedde Tot i stedet for Hugo.
Vi håbede, at godt to uger med en lukket dør ville få ham til at tabe modet og forlige sig med familien, men da vi kom hjem, var der fantastisk vejr til at sidde ude, og gæt hvem der kom på besøg: Tot.
Han var velnæret og havde fået et lyserødt halsbånd med små rhinstene, men hans brændende ønske om at flytte ind var usvækket, og han bebrejdede os ikke det mindste, at han var gået forgæves i næsten tre uger.
Han fik at vide, at han skulle gå hjem at spise, og det gør han sikkert også, men han dukker jævnligt op og gør sig lækker. Han hopper op på sålbænken uden for køkkenet, kigger ind på os og mjaver indtrængende.
Han er så fysisk kontaktsøgende, at der nok ikke er meget kæleri derhjemme. Søndag var han hos os det meste af dagen, og først efter flere timers nærkontakt og kælen, faldt han med et suk til ro i en lænestol.
Han øser så uforbeholdent af sin kærlighed, at vi kun kan gengælde, så vi er selv skyld i det – jeg ved det godt. Men selvom Tot ønsker et fast forhold, må det altså blive ved besøgene.
Vi får se, om den hjemlige radiator kan holde på ham, når det bliver rigtig koldt. Jeg tror ikke, de har sat varme på endnu.
Relateret:
Åh ok. Bette nus. De skal bruge flere kræfter på at gøre dem venner. Det er min oplevelse at stort set alle katte – selv min ene der havde store traumer med i bagagen da jeg fik hende – kan få glæde af andre katte, hvis ejerne bruger lidt energi på det og tager hensyn til begge katte. Selvfølgelig vil der altid være undtagelser.
Argh! Jeg bliver lige helt nervøs! Hvadnuhvisfolktroratjegikkeklapperminkat?!?!??? Alfie er nemlig verdens mest overkælne kat og elsker ALT og alle, så han opfører sig sikkert på samme måde når han er ude at løbe. Den store kærlighedsklump får masser af kærlighed herhjemme, men han har så meget indeni at han sikkert deler ud af det andre steder også. Nyd jeres dejlige besøgsven :O)
Vi nyder besøgene 🙂 Tot begyndte at komme, fordi familien (der kalder ham Hugo) anskaffede sig endnu en kat, som Tot simpelthen ikke kan fordrage. Siden det skete, har han ikke opholdt sig ret meget på den hjemlige matrikel.
Vi har kendt mange katte gennem årene og har selv haft et par stykker, men aldrig har vi oplevet så stort et kontaktbehov. Han er ikke kun kælen, som kælne katte er, nej han “klæber”.
Det er da et kattens dilemma I er havnet i. Overfor så sød og kærlig en kat er det svært at gøre sig hård og modstandsdygtig. Tot har jo åbenbart besluttet at I skal være hans nye mennesker, og det en kat vil er ikke let at ændre på.
Nej, det er ikke nemt at ændre på, men helt uden indflydelse er vi ikke 😉
Man kan få en kat at gøre det, den allerede har lyst til. 😉
Netop 🙂
Hehe … den hænger I på 😉
Det gør vi gerne, hvis det altså bare er på deltid!
Sand loyalitet kan ingen modstå, selvom I værger for jeg for at undgå at blive afhængige….;-)
Det rigtige var givetvis at modstå og gøre os kolde, men vi kan simpelthen ikke. Tot er en meget, meget sød kat, og han ved præcis, hvilke “knapper” han skal trykke på 😉
Det lyder som ægte kærlighed.. 🙂
Ja, det kalder vi det jo, selvom katte ikke tænker på den måde; men ingen tvivl om, at Tot har et meget stort kontaktbehov. Han falder heller ikke til ro, før vi begge er inden for synsvidde og fx sidder stille. Måske man deraf kan sige noget om, hvordan han har det hjemme.
Sådan en vedholdenhed burde næsten belønnes. På den anden forstår jeg udmærket, at I ikke ønsker at binde jer til et kæledyr, når I rejser så meget, som I gør.
Det var af samme årsag, vi valgte ikke at ‘forny’ vores katte.
Netop, rejseri og kattens sorg over at skulle på pension så længe. Dertil vores sorg når katten bliver syg eller – oh skræk – kørt over.