Så skete det igen: fyringer på cementfabrikken. Denne gang 21 smede, elektrikere og 3F-ere. Krise, omkostninger og konkurrenceevne lyder det.
Hver gang tror man, at nu må det da være slut, men nej. Ledelsen siger, at det er nødvendigt, og det har jeg ingen forudsætninger for at bestride, hvor gerne jeg end ville.
Deprimerende. 🙁
Du kan se en stump web-TV om fyringerne på nordjyske.dk. Indslaget viser bl.a. luftbilleder af virksomheden, og det kan måske være interessant for de af jer, der aldrig har set en cementfabrik.
Røgfanerne indeholder NOx, men langt, langt det meste er vanddamp, som forinden har afgivet fjernvarme til ca. 30.000 husstande.
Dagens fyringer skyldes ikke den nye NOx-afgift. NOx-afgiften har vi endnu til gode.
Sålænge der er fyringer i forvandet, er der ingen der magter at se fremad. Man må forvente at ledelsen har vurderet, at de 21 fyrede, til hvad: 8-9 milioner, er værd at skrue entusiasmen ned på nulpunktet for…
Besparelsen bliver mindre, fordi noget af arbejdet outsources (især sæsonpåvirkede opgaver). At fx vikarbureauer ikke kan levere samme erfaring, er en anden sag.
Ledelsen har selvfølgelig gjort, hvad den syntes var nødvendigt, og er helt sikkert bevidst om, at fyringer spreder mismod. Indenfor ganske få år er mere end 20.000 års samlet erfaring gået ud af porten for sidste gang. Det er skræmmende – også for fremtiden.
Man skulle tro at der stadig var brug for cement, men jeg er godt klar over at både Ålborg, Frederikshavn og Pandrup og andre Nordjyske byer er de første som mærker krise m.v.
I en artikel for nyligt blev der trukket en parallel mellem Ålborgs IT-blomstring (Dan-Telefon eller et andet IT produkt) og videns-miljøer andre steder: Det var den trådløse udvikling og universitetsmiljøet, som havde trukket mange virksomheder igang – og det samme burde kunne ske for andre tekniske områder. Jeg føler vi er magtesløse, men måske er vi ikke helt magtesløse, hvis vi pipper og skriver og sender læserbrev og prikker politikerne?
Selv i København aner man en sammenhæng mellem beliggenhed og udvikling. Nu har Nokia lukket på Frederikskaj (Sydhavnen), men de lagde virksomheden dér fordi de ønskede nær kontakt til Kastrup Lufthavn/CPH.
Der bruges cement, men vi er langt fra at udnytte den fulde produktionskapacitet. Det er mægtig godt, når vidensmiljøer kan tiltrække nye virksomheder som fx udvikling af ny teknik til mobiltelefoner. Aalborg var engang en industriby, men i dag er der ikke mange skorstene tilbage.
Næsten alle de store arbejdspladser er historie, og det er næsten symptomatisk, at havnefronterne, som engang var så travle, nu beklædes med mondænt lejlighedsbyggeri.
Rigtig synd for dem, det rammer – og man kan vel frygte, at det ikke engang er slut endnu, hvis NOx-afgiften slet ikke er inde i billedet endnu.
Ja, det er ikke sådan lige at finde nyt job, og sorte afgifter i horisonten stimulerer ikke investeringslysten.
Som Aalborg Portland-direktøren bla. citeres for “(….) at gøre nogle faste omkostninger variable”. Unægtelig en “potent ompostering” – suk!
24 opsagt….udaf hvor mange (ca.) ansatte?
PS. Har sendt en mail 😉
Som jeg har forstået det: 21 afskedigelser og 2 stillinger som ikke genbesættes.
Jeg outsourcer dagligt ligninger med flere ubekendte til Excel, men hvorfor faste omkostninger er værre end variable kan ikke besvares med algebra eller iteration, så jeg bliver svar skyldig. I min verden er 1 kr. = 1 kr., uanset om det er plat eller ej.
Glemte: Jeg har mistet overblikket – mon ikke antallet af ansatte efterhånden er nede omkring de 300. Da jeg startede for 25 år siden, var det vist ca. 1300.
Ja det er ski deprimerende.. Øv og træls for dem der bliver ramt.
Ja, det er afgjort værst for de ramte. Mange har været på virksomheden i rigtig mange år, og at finde nyt arbejde er dæleme svært. Optimismen er svær at mobilisere.