Katte vælger selv

Katte vælger selv, siger man, og der er noget om snakken. Katten vil bo her og ikke hjemme, hvor der er en anden kat, han ikke kan fordrage.

Tot

Ja, det er om Tot igen. Ham der sidder på sålbænken uden for køkkenet om morgenen. Ham Helle lukker ud, når hun tager på arbejde. Ham der venter på sålbænken, når jeg kommer hjem. Ham der (næsten) hver dag ryger ud til natten.

Han er så sød og kærlig, at man kun kan holde af ham. Han elsker at nusse og vende sig om på ryggen, så man også kan ae ham på maven. Han er også velopdragen og hvæsser fx ikke klør i møblerne.

Men vi kan jo ikke bare adoptere ham. Han er ikke vores, selvom vi bestemt er hans. Vi håbede, det ville få en ende, da vi tog på sommerferie, men han var der som en mis, da vi kom hjem.

Tot er ellers ikke den skarpeste klo i skuffen. Først i går lærte han, at en dør på klem kan skubbes op med hovedet. Tidligere sad han bare og jamrede, til der kom en døråbner.

Helle satte tålmodigt hans hoved imod døren og skubbede, til den gik op, og nu har han lært det. Jeg tror dog ikke, at hans pote lærer at åbne døren fra den anden side. Det kunne vores gamle kat, men hun var også usædvanlig velbegavet.

Jeg ved ikke, hvad det skal ende med. Trods vores stålsatte forsætter har Tot charmet sig ind i vores liv. Det ville være så nemt og alligevel frygtelig svært at holde døren lukket, når han sidder på sålbænken og græder.

Vi må se, hvad der sker, når vi tager til Tenerife på en uges vinterkullerforebyggelsesferie. Han finder vel ud af at gå hjem, når maven knurrer, og temperaturen falder.

Men jeg har en mistanke om, at han hopper op på sålbænken og græder, så snart vi kommer hjem og tænder lys. Så må også vi tage os sammen og vælge.

 

18 thoughts on “Katte vælger selv

  1. mette

    Nu er der gået lang tid, og jeg ved ikke om bloggen stadig er i live, men nu prøver jeg…

    Hvad skete der med Tot?? Er han blevet hos jer? eller er han stadig “låne”/dele kat?

    Vi har gennem snart 2 uger haft “låne”misse. Den er der om morgenen, om dagen, om aftenen og om natten, kort sagt stort set altid… Vi ved dens rigtige hjem ligger 50 meter fra vores terrasse, hvor den har slået sig ned. Så det er ikke fordi den har langt hjem. Vi har ikke givet den mad og ikke taget den med ind, børnene leger lidt med den i haven, men ellers prøver vi at ignorere den (så godt man nu kan…). Når vi er inde, går den og piver udenfor døren. Vi gennem flere dage prøvet at ringe til ejeren, men vi kan ikke få fat på ham, og vi ved han er hjemme, han ved også at katten er hos os, men har ikke gjort noget ved det.

    MEN hvad gør vi?? tager vi den ind? Hvis vi giver den mad flytter den vel ind?? og man kan jo ikke bare “tage” en andens kat?? Det er ikke fordi vi ikke gerne vil have en kat, det vil vi rigtigt gerne, men hvis vi anskaffer en kat, skal den nautraliseres så der kommer for mange/flere herreløse katte rundt omkring, og det er jo lidt svært at gøre ved en andens kat…

    Hvad ville I gøre?? skal vi tage Misse ind? eller bare give den lidt mad (synes den begynder at se lidt tynd ud)??

    -mette

    Svar
    1. Eric Bentzen

      Jo vist er bloggen i live – den sidste tid er den opdateret næsten dagligt her fra Grækenland, hvor der er mange sultne misser.
      Jeg synes, I gør det helt rigtige. Altså lader være med at fodre eller tage ham ind. Man kan jo altid jage det stakkels kræ væk med en vandpistol, men hvem kan få sig til det, og reelt løser det ikke problemet. I mine øjne er det vigtigt, at I får kontakt med ejeren, så der kan blive klare linjer.
      Tot har udviklet sig til en delekat. Hen over sommeren har han tilbragt meget tid sammen med os på terrassen, men det er slut nu, hvor det er blevet for koldt.

      Svar
  2. Henny Stewart

    Jamen I er da blevet adopteret af Tot. Ingen tvivl om den sag. Sådan blev jeg også selv katteejer. Jeg fandt bare aldrig ud af, hvor den første kat oprindeligt hørte hjemme. Da det så begyndte at blive koldt, syntes jeg, at det var gement at smide ham ud til natten, så fra da af boede han her fast.

    Svar
    1. Eric

      Jae, eller også har han adopteret madskålen. Vi er lidt i tvivl og prøver en tid med 100% tørkost uden noget af det der med lækker sovs og Michelinstjerner. Så må vi se. Vi synes også, at han lægger sig ud, så han spiser næppe kun på vores restaurant.

      Vi ved, hvor han bor, og vi ved, at han også ved det. Så han ryger stadig ud om natten, men det er hyggeligt at have ham på besøg. 😉

      Svar
  3. Gry

    Dejligt! <3

    Men hvis min Alfie dukker op hos jer, ikke? skriver du ikke så lige? For han elsker at bo her, så han vil helt sikkert gerne hjem igen :O)

    Nå, klynk til side – skal I have fat i Tot's 'forældre'? Så I kan finde en løsning?

    Svar
    1. Eric

      Jo, det skal jeg nok, hvis han præsenterer sig.

      Nå, men dagen efter jeg skrev dette indlæg, ringede Helle til Tots “mor”. Katten så de ganske rigtigt ikke så tit, og det blev aftalt, at vi skulle komme med kræet.

      Det holdt hårdt at få ham i transportkassen, men vi var to mod én, og det gik, selvom han græd bitterligt. Helle afleverede ham osv.

      Gæt, hvem sad på sålbænken næste morgen? Rigtigt: Tot. Så det er med andre ord status quo, men nu ved vi da, at han kan finde hjem om natten, når der er koldt.

      Svar
      1. Gry

        Jeg har helt glemt at sige det; Han kom hjem den 21. december, på hvad der ville have været min mors 60 års fødselsdag – DÆJLI!

        Svar
  4. Inge

    Tot har valgt jer, I er altså også nødt til at vælge ham.. 🙂 og så er det slut med bare at suse til sydens varme og føjte, mens Tot sidder på sålbænken og græder..

    Svar
    1. Eric

      Nej da. Var Tot vores kat, ville han også komme på ferie; på pensionat med all inclusive og mulighed for korsang.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    Enhver catlover, der følger denne blog regelmæssigt, har længe haft en MIStanke om, hvor duftsporene peger hen.

    Når Tot ligefrem får instruktion i, hvordan “hoveddøren” kan åbnes til herlighederne, er det mere end svært at kunne stadfæste den rigtige folkeregisteradresse. 😉

    Det fornemmes, at katteøjeblikket er inde til en sludder mellem Tots matrikelejere og blogejeren om den fremtidige skæbne for Tots knorhår, eventuelt over et krus gløgg og en bakke whiskas (med andesmag).

    Svar
    1. Eric

      Nej, der er ikke tale om, at hoveddøren kan åbnes med hovedet 😉 – kun de interne som holder på rumvarmen.

      Katten har valgt og blunder i dette øjeblik på sofaen. Vi kunne “bare” adoptere ham og også tage ansvar for ham, men det ville ikke være fair, selvom Tots familie selv er skyld i, at katten ser sig om efter et andet hjem.

      Svar

Skriv et svar til Henny Stewart Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *