”Danmark har verdens højeste skattetryk!” Vi har hørt det så tit, at det må passe. Men ifølge Skatteministeriet passer det slet ikke.
Nogle af de varmeste fortalere for skattelettelser (til dem der tjener mest) fremfører igen og igen, at Danmark har verdens højeste skattetryk. Det har man fx hørt fra Lars Barfoed, Anders Samuelsen og CEPOS.
Det er blevet et mantra, der gentages så tit, at de fleste vel efterhånden tror på det. Alle ”ved,” at Danmark har verdens højeste skattetryk.
Enhver ved også, at statistik kan bruges til at ”bevise” snart hvad som helst, og så er det til syvende og sidst et spørgsmål om troværdighed. Hvem skal man tro: Barfoed, Samuelsen, CEPOS eller Skatteministeriet?
Jeg tror mest på SKAT, som vel må fraskrives deciderede politiske motiver. På siden ”Skattetryk – en international sammenligning” viser Skatteministeriet, at det danske skattetryk langt fra er verdens højeste. Hvis du virkelig vil pelses, skal du flytte til fx Belgien.
Selv hvis man udover skatten på arbejdsindtægt indregner indirekte skatter som moms og afgifter (tabel 3 og 4), er Danmark ikke i top. Blandt de OECD-lande, vi normalt sammenligner os med, ligger vi faktisk ca. i midten.
Tabellerne er ordnet alfabetisk efter landenavn, men hvis du markerer og kopierer (CTRL+C) en tabel, kan du sætte den ind i fx Excel og sortere på de forskellige familietyper og indtægtsgrupper. Sætter du ind i Excel, skal du vælge ”Indsæt speciel” og ”Tekst”.
Tallene er fra 2010 (SKATs side er fra 5. juni 2011), så med de skattelettelser, man har givet siden, er Danmark sikkert røget endnu længere ned på listen.
”Verdens højeste skattetryk” er en myte. Det er ligesom den med, at der er flere på offentlig forsørgelse, end folk der arbejder.
Hvis man gentager en løgn tit nok, ender det med, at folk tror på den, og det siger ikke så lidt om lødigheden af den politiske debat.
Opdatering 13. februar 2013:
Siden hos Skat med tal fra 2010 er forsvundet, så jeg har i stedet linket til den nye version fra 2012. En hurtig gennemlæsning synes ikke at give anledning til at ændre indlæggets konklusioner. Skulle linket blive dødt igen, fordi Skat opdaterer, kan du prøve at søge på linkteksten, men søg ikke hos Skat – brug en søgemaskine som fx Google.
Det er sikkert rigtigt at vi ikke ligger højest.. men jeg synes godt nok vi betaler skat og afgifter i lange baner..
Der er et beløb på min selvangivelse der altid bringer mit blod i kog.. og det er den ejendomsskat jeg skal betale her i Danmark, på det hus jeg har i Sverige.
Huset er købt for penge der ER betalt skat af i DK, vi betaler selvfølgelig skat i Sverige af værdien af huset, det mener den danske stat åbenbart ikke er nok, så de kræver også også en bid af den kage..
Ja, dobbeltbeskatning er noget underligt noget, hvad enten det er skat af ejendom eller arbejdsindkomst.
Tak for link – det skal lige studeres nærmere, for du har så ret i din sidste sætning. Desværre, men sådan er det jo.
Uanset hvad, rammer vi næsten alle stort set den samme bundlinje (stadig for sammenlignelige lande) – det er vejen frem til den bundlinje, der varierer en del. I Norge var mad (og bolig) dyr, men når man havde regnet færdig, blev det, som nævnt, nogenlunde det samme slutresultat.
Ville det ikke være det enkleste at fjerne alt, der bare minder om fradrag: betal 35% af bruttoindkomsten og slut, færdig? Det ville være retfærdigt, ville det ikke?
Nu har jeg set på tabellerne – det handler kun om de direkte skatter. Hvis vi tager afgifter og andre indirekte skatter med, kommer billedet nok til at se anderledes ud, vil jeg tro.
Vi betaler først afgifter (fx på en bil); derefter skal vi betale 25 % moms af denne afgift …
Jeg kunne godt tænke mig en beregning, hvor der også var taget højde for dette.
35 % af bruttoindkomsten ville være enkelt, men i forhold til i dag ville det afgjort vende den tunge ende nedad.
Man ville også skulle opfinde en stribe nye værktøjer til at stimulere forskellig adfærd, investering m.v., når fradragene forsvandt. Hvad ville det fx betyde for arbejdskraftens mobilitet, at kørselsfradraget forsvandt, og hvad skulle man evt. sætte i stedet?
I indledningen står der eksplicit:
“I tabel tre og fire er yderligere inddraget de indirekte skatter i form af moms og afgifter. Disse tabeller giver således et billede af den samlede beskatning af arbejdsindkomsten.”
Åhh 😳
Men ja, du har ret – intet er så enkelt …
Pyt, du har jo fuldstændig ret: Indirekte skatter osv. skal med i vurderingen, og netop derfor er Skatteministeriets tabel 3 og 4 interessante.