Landbrugsstøtten falder

Landbrugsstøtten falder, hvis EU’s budget vedtages i parlamentet, og det er rigtig ærgerligt, hvis bæredygtige landbrug nu må gå fallit.

SparegrisDer var klogt, at EU (som ikke hed EU dengang) indførte landbrugsstøtte for at få produktionen op efter krigen, for dengang var landene nettoimportører af fødevarer.

Og det virkede. Produktionen kom op og blev på et tidspunkt så høj, at EU købte overproduktionen, så vi forbrugere til tider kunne smovse i billigt oksekød og smør fra overskudslagrene. Det var tider!

Overproduktionen dæmpede EU så ved bl.a. at give tilskud til ikke at producere – fx ved at braklægge. Det tjener politikerne til ære, at de således valgte guleroden frem for pisken.

Landbrugsstøtten var også stærkt medvirkende til, at landbrugsjord steg i pris, så landmændene kunne optage lån, så de kunne købe og braklægge mere jord, få mere i støtte og investere i modernisering, så bedrifterne kunne blive bæredygtige.

Jeg satte mig lidt ind i sagen i 2008, og i 2007 fik ca. 59.000 danske landmænd og skrantende foretagender som Arla og slagterierne kun omkring 10 mia. i samlet støtte.

Pengene var og er dog lige en smut omkring Bruxelles, så de kan blive fordelt retfærdigt efter hektar, antal muler, tryner og hvad ved jeg.

Jeg er glad for at give mit bidrag, men hvis EU fremturer med nedturen, flytter Jens Hansens bondegård sikkert til Ukraine eller et andet sted med muldjord og lønninger, som er til at betale.

Og hvad så med Bonderøven på DR? Jeg frygter det værste.

 

14 thoughts on “Landbrugsstøtten falder

  1. Gry Skaarup

    Landbrugsstøtte i DK og andre I-lande har jeg altid haft det lidt presset med når vi på den måde i høj grad er med til at holde u-landene nede.
    Det gik jo før EF så det ville det vel gøre endnu, omend på en mindre industrialiseret måde…
    Måske er jeg blåøjet, men jeg kan ikke ture med det.

    Svar
    1. Eric

      Helt enig, og når støtten samtidig kombineres med toldmure og/eller vilde krav, er det meget svært at komme ind på markedet.

      Svar
  2. Holger

    Jeg kan godt li’ dine reflektioner over, at en liter vand i Brugsen koster det samme som en liter benzin. Den tager jeg til mig!

    Svar
    1. Eric

      Hej Holger

      Efter sigende er det meget værre i Saudiarabien. 😉

      (Med 1 godkendt kommentar ryger fremtidige ikke til godkendelse, medmindre du skriver en anden mailadresse. Moderation af førstegangskommentatorer er en simpel og effektiv spambeskyttelse.)

      Svar
  3. Henny Stewart

    Braklægningsstøtte i en verden, hvor 2/3 sulter har jeg altid fundet en fremragende idé!

    Hvad angår fr Thorning og hendes regnestykker, så ved jeg ikke rigtig. men den gamle sang om gyngerne og karusellerne bliver ved med at køre i hovedet på mig. Især den linje der siger noget i retning af: Det vi taber på karussellerne, bruger vi på gyngerne – eller omvendt er det vel.

    Svar
    1. Eric

      Skal man forstå EU’s landbrugspolitik, skal man vist først droppe enhver illusion om, at den er båret af fornuft, og så skal der adskillige lobbyer ind i ligningen.

      Såvel den forrige som den siddende regering er kommet med sære regnestykker. Et af de mærkeligste er, at man ved at øge arbejdsudbuddet (arbejdsløshedskøen) øger beskæftigelsen.

      Svar
  4. Inge

    Fru Thorning fik sit nedslag og landmændene betaler.. men Bonderøven skal de altså ikke røre ved.. 🙂

    Svar
  5. Ivan Madsen

    Jeg havde i 80’erne en kollega der drev fritidslandbrug. Han fik også EU-penge, men som han sagde “hvis nu bare folk ville betale hvad fødevarer reelt koster var det ikke nødvendigt”. Det er jo fuldstændig syret vi kan hente en liter mælk til 5 kr – den er blevet tappet fra koen, kørt fra koen til mejeri, behandlet på mejeri, pakket og kørt ud til supermarkedet, hvor en kassedame så er så venlig at scanne den og afkræve et beløb. (og så mangler alle de mandtimer der er brugt på at flytte varen lokalt) Hvis man ser lidt på regnestykket og ganger lidt timeløn ind forstår jeg sq godt landbruget har brug for støtte. Så vi må nok forberede os på en liter mælk koster hvad den koster! Jeg ved godt en 5’er ikke rækker mere – men man ser dog tilbud på det niveau!

    Svar
    1. Eric

      Ganske vist har jeg ikke drukket mælk, siden jeg kunne forsvare mig selv, men ja: det er syret.

      Det er også syret, at man kan købe billigt smør fra New Zealand, hvor der mig bekendt ikke er landbrugsstøtte. Det er også syret, at folk klager over prisen på en liter benzin, når en liter vand på flaske koster omtrent det samme.

      Meget trænger til at blive afsyret!

      Svar
  6. Ellen

    Jeg er heller ikke overstrømmende af begejstring over den sparede milliard, fru Thorning var så lysende stolt over i går … nyhederne kunne i samme indslag melde, at vi får 1½ milliard mindre i landbrugsstøtte.
    Sådan skal man nok ikke se på det, men det kunne jeg ikke helt lade være med …

    Svar
    1. Eric

      Milliarden var jo allerede indregnet i budgettet, og hvad der er sparet er tjent. ½ mia. danske skattekroner går så til noget andet end Prins Joachim og de andre landmænd. Sådan er det jo.

      Svar
  7. Stegemüller

    Flere store landbrug er allerede flyttet til det tidligere øst, og det, synes jeg, er en rigtig trist udvikling. Samtidig skal jeg dog tage mig selv i at idyllisere landbruget til at se ud, som det så ud da jeg var barn, hvor grisesene gik ude og rodede i en vandpøl bag stalden, for sådan ser det overhovedet ikke ud mere. Landbruget er blevet til store produktionsenheder for at være så rentable som muligt.

    Ja hvad med Bonderøven? Ham vil vi nødigt miste til Ukraine.

    Svar

Skriv et svar til Stegemüller Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *