Som jeg røbede mod slutningen af forrige indlæg, startede vi en forlænget weekend i København på valgdagen. Derefter legede vi turister.
Fredag er det gråt i gråt, så vi tager paraplyerne med. Magasin åbner først kl. 10, så vi slår en smut ned om Nyhavn. Den lille båd med påmalede hajtænder kunne vi godt li’.
Helle er på jagt efter et forstørrende rejsespejl, og jeg søger en tætningsring til espressokanden. Køkkenafdelingen fylder en hel etage og har masser af avancerede espressomaskiner, som må kræve kedelpassereksamen, men kander til komfur er åbenbart yt.
Helle finder heldigvis et spejl (de er ikke yt) samt noget andet, som trænger til et godt hjem, så turen var ikke helt forgæves.
En ny særudstilling åbner samme dag på Nationalmuseet. Den er om de danske fanger i tyskernes koncentrationslejre, og om de hvide busser som hentede dem hjem. Som altid er udstillingen interessant og flot arrangeret.
Resten af dagen går med slentreture, snart med udfoldede paraplyer, snart med sammenrullede.
Vi har ikke set det nye, kongelige bibliotek, så vi smutter indenom og ser et par udstillinger. Der er morsomme tegninger fra en konkurrence, og vindertegningen kan ses til højre. Klik for større billede.
En anden, permanent, udstilling viser nogle af bibliotekets skatte. Som bogelsker bliver man ganske ydmyg.
Vi har bestilt bord på ”La vita e bella” på Falkoner Alle og spadserer derud. Det er et familieforetagende, og både mad og betjening er god. Hovedretten er kalvemedaljoner med friskrevet trøffel. Jeg har ikke smagt trøffel før og er ikke så vild med det, men så har man da prøvet det.
Den ene af pigerne er ikke så øvet i dansk, så jeg bestiller kaffe og avec på italiensk: ”Due espressi, un’ limoncello e una grappa dolce”. Det er kun i bestillingsdisciplinen, jeg har rutine, men det ved hun ikke. Hendes øjenbryn løfter sig en centimeter, jeg belønnes med et stort smil, og hun svarer: ”Si, pronto!” eller noget i den dur.
Lørdag trasker vi til Statens Museum for Kunst. Vi går ikke op i kunst, men de billeder, jeg downloadede, har givet mig lyst til at se den ægte vare.
På vejen derud overfaldes vi af en heftig byge. Vejret så ellers pænt ud, så jeg lod paraplyen blive på hotellet, men Helle er heldigvis mere forsigtig, og vi står som nyforelskede under paraplyen, mens det øser ned.
Vi nøjes med at se de danske guldaldermalere og så et hurtigt kig på Matisse. Man bliver ligesom mæt efter en times tid. Guldaldermalerne kan vi rigtig godt lide, og jeg bliver overrasket over, at Carl Blochs billede fra det romerske trattoria er så STORT, hvilket man selvfølgelig ikke kan se herunder.
Frokost indtages tidligt på Restaurant Nytorv, vi slapper lidt af på hotellet og spadserer så rundt. Vejret er blevet helt sommerligt, og vi slår os ned på Nytorv, hvor der er markedsstemning og boder med italienske specialiteter.
Når man får to små glas cola uden is, citron eller andre dikkedarer og bliver afkrævet 74 kroner, mærker man virkelig, at man kommer fra provinsen. Det er ikke kun på Markuspladsen og Piazza Navona i Rom, man har ublu priser.
Vi slutter dagen på Le Pave, en fransk restaurant på Gråbrødretorv. Her har vi spist før, og også denne gang er måltidet fremragende. Carpaccio, lammekrone og en chokoladekage som stadig, en uge efter, kan kalde på mundvandet.
Søndag tager vi hjem. At finde den rette automat på hovedbanegården og købe billet til lufthavnen er for viderekomne. Jeg sender billetautomaten på Siracusas station en længselsfuld tanke.
I lufthavnen møder jeg en tidligere kollega, som nu arbejder for FLSmidth. Han er på vej til Algeriet. Det er ikke så farligt, der hvor han skal hen, siger han, og i øvrigt får han eskorte.
Jeg ønsker ham god tur og glæder mig over, at vi bare skal til fredelige Aalborg.
Det var ikke så tosset at fejre 60-års fødselsdag i København, selvom det var dyrt. Helles fødselsdag fejrer vi på Leros senere i år, men den næste igen – nummer 75 sammen – fejrer vi måske i Rom eller Krakow. Vi får se.
/Eric
Mht. tætningsring, så prøv http://www.kunstogkokkentoj.dk
Den fysiske butik har et højt serviceniveau og henviser gerne, hvis de ikke selv er leveringsdygtige.
Mvh.
Tak for tippet Kristine, det vil jeg afgjort prøve!
Som en simpel forholdsregel skal alle førstegangskommentatorer have godkendt deres kommentar, derfor ventetiden.
Tak for turen – og hjertelig tillykke med de 60 år. Pensionsalderen nærmer sig.
Et forsinket tillykke med rundingen også herfra.
Man er nødt til at eksilere sig selv, hvis man vil undgå virak – ganske som vi gjorde til vores sølvbryllup. Det er såmænd hyggeligt nok at feste, men det kan også blive for meget – vi havde/har en 60- og en 70-års fødselsdag og et sølvbryllup på 2½ år. Det var lige i overkanten.
Tak. Der har ikke været så meget virak på det sidste, men jeg orkede pludselig ikke og foreslog derfor hygge i tosomhed. Det har jeg ikke fortrudt.
Tillykke med de 60.
Jeg tror hellere, jeg ville dø af tørst, end betale så meget for et lille glas Cola. Men nu er jeg jo også noget af en fedterøv.
Skulle i ikke have et Rejsekort? Så slipper man for det købe-billet-cirkus. Det har ikke fået de allerbedste anmeldelser fra starten af, det Rejsekort, men jeg har nu kun gode erfaringer med det. Fordi jeg er sådan en “frequent flyer” kan jeg nu komme på arbejde i Frederikshavn for 13, 85. Det er da Billy, ikke?
Ja, det var sgu en pris, der ville noget. Rejsekort? Måske. Vi kører så sjældent med bus/tog, og man har læst så meget dårligt om kortet. I øvrigt var der automater, hvor man (tror jeg) kunne trække billetter med rejsekortet, og så er det svært at se fidusen. Kontanter er måske en forældet teknologi, men den er meget driftssikker. 😉
Sikken en skøn historie. Jeg kan bedst lide bygebilledet og tilhørende text: Vi står som nyforelskede under paraplyen …
Statens Museum For Kunst er OK – men man kan selvfølgelig ikke gå rundt og se alting og nyde eller aflæse eller tolke alle billederne sådan et sted. Det er mærkeligt, at man så hurtigt kan få en idé fra et billede, men selv om “billeder fortæller mere end 1000 ord” bliver man træt af input uden output. Bloch’s billede var flot at se her. Jeg tror de gemmer en del billeder, – også “gode” – som bliver udstillet med mellemrum. Jeg husker specielt et “guldalder” billede, P.C.Skovgaard eller lign. med en stor blå sommerhimmel og en gravhøj i et dansk landskab, som – netop på grund af størrelsen – virkede som et vellykket budskab om at vi skal nyde den danske sommer (skønt den så ofte har sveget mig). – Det er jo bygerne, som gør at græsset er grønt 🙂
Vi trives bedst med kunst i små portioner og er ret gammeldags i vores smag. Matisse sagde mig fx ikke en bønne, og han er da ikke hel ny. For min skyld måtte græsset gerne gulne, og lad det ske lidt villigt! 😉
– Og så lige et tillykke med dagen med tilbagevirkende kraft.
Tak. Det var bl.a. for at undgå virak, at vi tog til Kbh.
– Ja, men du må tage lidt virak her så 🙂
Okay, bytter vi lidt om på bogstaverne, bliver det til arkiv, og det er lidt roligere 😉
Alsidige oplevelser for øjne, ører og gane. Selv det vejrmæssige delte ud af registeret.
København, eller andre storbyer, har noget man ikke kan få her heller, men jeg vil ikke bytte. Ude godt, men hjemme bedst.
Åh, mon ikke det er et et spørgsmål om vane, det med hjemme bedst. Man føler tryghed ved kendte rammer …
Man må lade København, at byen har en særlig puls. Der er simpelthen mere knald på Omvendt får man også indtrykket af mere overfladiskhed. Kindkys uden kærlighed. Never mind, det var en rar tur.
Det er sjovt at se mit elskede København gennem dine briller. Her er mange ting at se på, og der kan findes oplevelser på hvert gadehjørne, hvis ellers man har et nysgerrigt og åbent sind som dit.