Da jeg skulle trække cyklen ud af garagen i går morges, var bagdækket fladt. Jeg måtte på den gamle cykel, men det var ikke så ligetil.
Der er bælgravende mørkt i garagen om morgenen, men heldigvis giver Batavus’ forlygte et kraftigt lys trods punktering. Jeg fik ”hestedækkenet” af de to gamle cykler og fik flyttet Helles, der selvfølgelig stod yderst.
Så slukkede Batavus for lyset. Det gør cykelcomputeren åbenbart efter nogle minutters immobilitet. Det vidste jeg ikke. Alt er så intelligent nu om dage, især når man mindst har brug for det.
Fumle, famle for at slukke computeren og tænde den igen. Nyt lys.
Gamle Centurion var halvflad på begge dæk. Den har stået og feset den af siden marts. Jeg forsøgte at pumpe, men Centurion har altid haft nogle knibske ventiler og nægtede pure at modtage luft.
Under anstrengelserne slukkede Batavus for lyset et par gange mere, men til sidst kom jeg af sted. Det var en hård tur på halvflade dæk, og pedaler der roterer med en lethed, som trådte man i flydende asfalt.
Jeg kom på arbejde med 25 minutters forsinkelse, varm og forpustet. Ikke kun pga. Centurions vedligeholdelsestilstand, men i nogen grad også fordi jeg har vænnet mig til Batavus’ indbyggede medvind.
Cementfabrikkens trykluft overtalte Centurions ventiler. Der fulgte noget vand med, fordi kompressorens vandudskiller ikke fungerer optimalt, men det får være. Det går noget nemmere med ordentligt dæktryk.
Hjemturen bød på modvind og pæne stigninger. Stigningerne er fra sidste istid, men med Batavus’ elektriske muskler var min aversion forduftet, indtil den genopstod i går.
Med det svindende dagslys valgte jeg at aflevere Batavus hos den lokale cykeldoktor, da jeg kom hjem. Havde det været forhjulet, havde jeg lappet det selv, men baghjulet er pakket ind i frakkeskåner, og hvad ved jeg, og det ville blive en kamp mod tiden til solnedgang.
Så den stod også på trædemølle i dag. Jeg burde få skiftet de pedaler, for det hjalp ikke stort at smøre.
De to dage kan ikke sammenlignes med Leonora Christinas 22 år i Blåtårn, men mindre kan vel også gøre det, hvis man vil jamre.
I dag hentede jeg så Batavus, og det var et glædeligt gensyn. Hvor Centurion er som en betonblander med pedaler, er Batavus som en fyrig araberhingst.
Og godt det samme, for da jeg steg på, begyndte det at regne, og så er det fedt at kunne bestige istidsbakken med +20 km/t.
/Eric
Sådan kan det gå. I gl. dage punkterede jeg ofte. man kunne få et fluidum, som kunne sprøjtes ind gennem ventilen. Det lukkede huller og virkede meget godt. Cykelhandleren bandede dog voldsomt da han engang gav slangen så meget luft at den ekspolderede og fluidummet sprøjtede ud i værkstedet med stor kraft.
Hehe, jeg forstår cykelsmedens eder 🙂 Moderne dæk med kevlarforstærkning er en fornøjelse.
Jeg er også, for ikke så længe siden, kommet ud en morgen til en flad cykel. Min back up var bilen. Selvom jeg har punkterfrie dæk kan man sagtens punktere. Det sker heldigvis ikke hvert år, men jeg har trukket hjem et par gange. Det tager en god times tid. I dag har jeg heldigvis bare ringe efter Allan.
Heldigvis sker det ikke så tit, som det gjorde for år tilbage – de nye dæktyper er meget bedre.
Du har min sympati, men du har ikke noget at ha’ den i. Jeg skal give dig et kodeord, til næste gang situationen opstår: T.A.X.A. 😎
Åh, jeg har da både en cykelkurv og en rygsæk 🙂 Kodeordet kendte jeg, men om galt skulle være, kan jeg spadsere på 35-45 minutter. Det gør vi, når der har været snestorm, og føret er ufremkommeligt for cykler.
I gamle dage lavede jeg ALT på mine cykler selv, jeg byggede sågar selv. Det gider jeg ikke mere, og jeg har overgivet mig til de professionelle, der er dygtigere end mig, og har fulgt med tiden, hvad jeg jo ikke har (på den front i hvet fald). Heldigvis er det mange år siden, jeg sidst er punkteret, det er som om man ikke gør det så meget mere. Måske er dækkene blevet optimeret på en eller anden måde? Skulle det alligevel ske, vil jeg gå over til cykelsmeden på den anden siden ad gaden.
Fidusen med dækkene er kevlar – det man bruger til fx skudsikre veste. Med dæk til elcykler vælger man et kompromis mellem punkterfrihed og friktion for at spare strøm.
Et glimrende eksempel på, hvor hurtigt afhængighed opstår 🙂
Jeg har solgt min gamle cykel, men jeg er heller ikke så afhængig af at have en backup, som du er.
Med en elcykel opstår afhængigheden meget hurtigt. Men jeg skal have skiftet de pedaler – det dur ikke med en backup, som nødigt vil back up 😉
Uha uha det har da på alle måder været et par dage med lutter op ad bakke ture.. 🙂
Og modvind, du glemte modvinden!