Den 19. august er det 30 år siden, jeg begyndte at arbejde på cementfabrikken Aalborg Portland (AP). Jeg ser tilbage på tiden, der gik.
Kilde: Aalborg Portlands arkiv
I 10 blogindlæg fortæller jeg om årene på cementfabrikken. Fagudtryk forekommer, og jeg orker ikke forklare dem hver gang, men henviser til mine indlæg om cementproduktion.
Forefaldende arbejde og dagkort
Pengene var små, og svoger Svend foreslog mig at søge ind på cementfabrikken, hvor han selv arbejdede. Der var jævnligt åbninger, og han kunne lægge et godt ord ind for mig.
Som sagt så gjort, og en dag ringede de og spurgte, om jeg kunne starte.
Jeg startede på ”Pladsen” tirsdag den 19. august 1986. Vi var et sjak, der lavede alt forefaldende arbejde, og når Kort-Børge var syg eller havde ferie, skulle jeg afløse ham.
Så cyklede jeg rundt på fabrikken, indsamlede dagkort og sorterede dem, før de blev afleveret til personalet på lønkontoret. På kortene stod medarbejdernummer, timetal, jobnumre, akkorder m.v.
Det var en loppetjans, og fra ved middagstid til fyraften kedede jeg mig bravt, fordi der ikke var noget at lave.
Det kan jeg roligt skrive nu, for Kort-Børge døde for flere år siden, og alt det med løn er outsourcet.
Der var vel omkring 1300 ansatte dengang. Flertallet var ufaglærte, men som i dag var der også smede, elektrikere, andre håndværkere og funktionærer.
Strejke og bod
Kort tid efter jeg startede, udbrød der overenskomststridig strejke, så på min første lønseddel kunne en af posterne have været ”STREJKEBOD”.
Jeg vidste knap, hvorfor der blev strejket, det var vist noget med et produktionstillæg.
Strejkebod – udsnit af lønseddel
Boden forfaldt dog først året efter i fire rater: tre på 200 kr. og en på 40. Timelønnen, da vi strejkede, var 52,65 kr. + evt. tillæg og akkorder.
Pladsen
Hver morgen kl. 7 og efter frokost stillede vi til parade. Formanden skridtede fronten af og sagde, hvem der skulle arbejde sammen på hvilke jobs. Derefter fik man passende værktøj udleveret i ”Buret”.
Arbejdsopgaverne var mangeartede. Det kunne være at fjerne beton med en lufthammer og støbe nyt, male, pudse vægge op, gøre rent, rive ned, mure op, gøre mere rent – alt forefaldende arbejde.
Gutterne på Pladsen var fine kollegaer, og de lærte mig meget, men det meste arbejde var fysisk betonet, og jeg har alle dage været en splejs. Jeg ville hellere på skiftehold i selve produktionen, hvor man tjente mere pga. vagttillæg og weekendarbejde.
Når jeg afløste Kort-Børge, kom jeg rundt på fabrikken på egen hånd. Jeg snakkede med nogle af formændene og lagde billet ind på at komme i vagt (skiftehold).
Næste afsnit er om dynamit og klinker samt min mellemlanding på Cement- og Betonlaboratoriet.
/Eric
Relateret:
- Dynamit og klinker. 30 år (…) #2
- I ovnafdelingen. 30 år (…) #3
- I lære som operatør. 30 år (…) #4
- Ovn 87 startes. 30 år (…) #5
- Kontrolrumsarbejdet før og nu. 30 år (…) #6
- Årene som operatør. 30 år (…) #7
- Ledelsesstil, ejerforhold m.m. 30 år (…) #8
- Andre jobs. 30 år (…) #9
- De seneste år på cementfabrikken #10
Pingback: Terrassetanker
Det er interessant at læse om arbejde og arbejdsgange for så mange år siden. Jeg sammenligner det med min egen ansættelse i en stor frøvirksomhed. Der var også en masse manuelt arbejde først i 70’erne. Grønne regnskabsark en regnemaskine og Viking nr. 2 var en stor del af mine hjælpemidler 😉 Al data blev sendt på ‘regneruller’ til LEC i Aarhus, hvorefter vi fik det tilbage i papirfor i nogle kæmpe kasser. Jeg var den første, der måtte sætte mig ind i EDB (dos-systemet) i den virksomhed. Ingen kurser, ingen hjælp, det var bare at gå i gang.
Hehe, ja den slags kan sætte gang i mindefabrikken 🙂 EDB var nyt land dengang.
Åh ja, det var jo Rørdal, jeg var bevidst om.
Selvfølgelig bliver din artikelserie ikke objektiv historieskrivning – det ville da være trist 🙂
Ja, frygtelig kedeligt 😉
Jeg undrede mig såre over, hvorfor din anden kommentar skulle godkendes, indtil jeg opdagede, at den var markeret som spam af Akismet (antispam-plugin). Af en eller anden grund er du havnet som spammer i deres database. Det samme skete engang for Ellen, og det fiksede vi på en eller anden måde. Jeg skal prøve at finde ud af hvordan, for det påvirker også kommentarer, du måtte efterlade på andre WordPress-blogge..
Jeg sender en mail, når jeg har fundet opskriften.
Ahhh – tak! Det er derfor, jeg skal pille Rasmine ud af spamfiltret hver gang!
Jamen kan du så ikke vælge “Ikke spam” næste gang? Det skulle gerne klare ærterne 🙂
Det gør jeg, men det virker ikke altid. Underligt …
Mærkeligt. Ellen har altså lidt i stilhed. Gad vide, hvor mange der gør det ….
Man får jo lyst til bare at holde sin mund, medmindre man har noget livsvigtigt på hjerte, og det har jeg endnu aldrig haft.
Ja, mærkeligt. Din sidste kommentar gik uhindret igennem.
Som aalborgenser vidste man selvfølgelig, at byen havde en cementfabrik – men jeg vidste og ved stadig ikke engang, hvor den lå, selv om den må have været en del af det panorama, jeg frydede mig over, lige før man kørte over Broen på vej hjem fra sommerhuset. Skolen burde naturligvis have arrangeret en ekskursion, men det var ikke så moderne dengang i halvtredserne – eller også var det bare min skole, der ikke var med på noderne. Jeg glæder mig til historien om cementfabrikken set indefra, selv om den begynder ikke så få år efter, at mine forældre, som begge var opvokset i Aalborg, flyttede fra byen, og jeg naturligvis fulgte med.
I 50’erne var der mindst to cementfabrikker i Aalborg, den i Lindholm og så Rørdal. Hvornår de andre lukkede, husker jeg ikke lige, men i dag er der kun Rørdal tilbage, og du finder den nemt ved en søgning på Google maps.
Historien om fabrikken set indefra er med mine briller på og er langt fra objektiv, men jeg håber, den kan fornøje eller om ikke andet give indblik.
P.S. Godkendelse af førstegangskommentatorer er en simpel, men effektiv spamforanstaltning. Bruger du samme navn og e-mail en anden gang, bør du gå lige igennem.
Det bliver en interessant artikelserie, kan jeg allerede nu se.
Der sker meget med en virksomhed på 30 år, og jeg har på fornemmelsen, at du i dag ikke er den moderne udgave af Kort-Børge, så du har også haft en arbejdsplads, hvor man giver lov til personlig og faglig udvikling.
Når du også 35 år, eller er du stoppet før? Du når i hvert fald ikke de 40, tør jeg godt spå 🙂
Dine fornemmelser er fine 🙂 Og det kommer vi til i senere indlæg.
Jeg kunne godt lide din serie om cementproduktionen og de takter, du viser allerede nu, siger mig, at jeg vil kunne nyde denne serie endnu bedre.
1986 – er det virkelig så længe siden? Det du skriver virker som om, det er meget længere siden, du skulle afløse Kort-Børge. (I 1986 gik jeg på 2. årsprøve…)
Ja, det er så længe siden, men kulturen på fabrikken dengang var endnu ældre – det var som at træde ind i en fortidig verden. Det har heldigvis ændret sig siden.
Helt sjovt at læse dit indlæg. Ren historie og indblik i et område jeg intet kender til. Jeg hænger på frem over.
Ja, det er historie noget af det. Andet er stadig nærværende – fx skal der stadig gøres rent 😉