En bustur med tanker og minder

En bustur om søndagen kan vække tanker og minder, mens man venter på at komme fra A til B.

Religiøs bus på Malta

Bus på Malta

Der er gråt og vådt. Disen samler sig i dråber, der er for små til at forstyrre pytternes blanke overflade, men store og mange nok til at genere brilleudsynet.

Der holder biler ved næsten alle huse på vejen. Det er søndag formiddag, og folk er hjemme.

Bussen kommer til tiden, og chaufføren venter med at starte, til jeg har sat mig. Han aner nok, at håret gråner under tophuen.

Der er ikke mange passagerer, og kun én taler i telefon.

Vi kører ad Østerbro. For ca. 30 år siden var der langt flere småbutikker her: Bagere, slagtere, grønthandlere, kiosker, købmænd osv.

Lige om hjørnet, fra hvor jeg boede, var der en viktualieforretning. Deres hjemmelavede flæskesvær var savlende himmelsk. Slagter Madsen lå lige over gaden, og mindet om hans leverpostej kan stadig give et sug i smagsløgene.

Om eftermiddagen kunne kioskdamen være sejlende beruset, og så skulle man tælle byttepengene.

I dag er de fleste forretninger lavet om til lejligheder, og de resterende er næsten alle lavet til pizzabutikker eller solarier med evigt nye rør.

Der er stadig nogle frisører, folk kan ikke få håret klippet i supermarkedet, og renseriet er nu spa og wellness, og det er vel også en slags renseri.

Jeg venter på næste bus lige over for Kennedy Arkaden, et udsøgt grimt byggeri som burde skrives i ét ord. I fitnesscenteret løber en pige på stedet.

Der er kun ca. 15 passagerer med bussen. Ingen taler i telefon, og chaufførens radio spiller dæmpet. Det er et helt andet lydbillede end sidste gang, hvor jeg tog turen om lørdagen.

Skærmen i bussen viser en grå vejrudsigt, og derefter kan man komme sit misbrug til livs eller tage enkeltfag. Nyhederne er fra den 4. februar, de opdateres nok ikke i weekenden.

Vi passerer det, der engang var bryggeriet Urban. Vi boede nogle år på Parkvej ved siden af. Parkvej er opkaldt efter Park pilsner, der blev brygget på kildevand fra Rebild.

Statuen af Skipper Clement står stadig på Skipperen (en plads), men biblioteket er væk, og hvor Scala Bio lå, er der nu et Netto-supermarked, som sikkert sælger husholdningsfilm.

”Provstejorden” annoncerer GPS-stemmen. I samme kvarter er der Degnelodden og Præstemarken. Det var oplagt at kalde en af stierne for Altergangen, men det har man ikke gjort.

En af mine venner fra gymnasietiden, Poul, boede på Provstejorden. Det var skak og ikke gymnasiet, der bragte os sammen.

Ofte sad vi på hans værelse, spillede skak og hørte Beatles. Poul fik arbejde ved postvæsenet, først i Fjerritslev (var det vist) og siden i København.

Vi så hinanden sporadisk, sidste gang var til en skakturnering i påsken 1994. Senere samme år døde han af leukæmi.

Jeg sender Poul en tanke, når jeg passerer Provstejorden.

Hos mor

Jeg hopper af i Svenstrup som næstsidste passager og besøger mor. Hun beklager sig over de samme ting og med god grund.

Hun har en times rengøring hver fjortende dag, og sidste gang vidste assistenten ikke, hvad en støvklud er til. Mor bliver så træt af at skulle forklare alt, fordi hjælperne ikke har været hos hende før.

Der var anderledes styr på tingene, da hjemmehjælpen var kommunal. Mor kan ikke erindre, at hun er blevet spurgt, om hun ville have et privat firma i stedet, men mit gæt er, at hun har givet sit samtykke uden at vide, hvad det gik ud på.

Forleden havde hun besøg af en visitator. Det var noget med træning, så de ældre kan blive mere selvhjulpne. Mor er for længst forbi det punkt, hvor hun kan træne noget som helst, at gøre noget én gang er rigeligt.

Hjemturen

Jeg går til busstoppestedet. Sorte fugle pikker i græsset, og vinden har friere spil herude. Der er koldt, og heldigvis kommer bussen til tiden.

Der er ikke den trafik ved City Syd om søndagen, som der er om lørdagen. Chaufføren må vente lidt ved stoppestedet over for Ikea for ikke at komme forud for køreplanen.

Jeg har været i Ikea én gang og har ikke planer om at komme igen. Jeg måtte spørge om vej for at finde kassen og komme ud.

Bussen mellemlander ved busterminalen, så jeg akkurat kan nå at skifte. Busserne har i øvrigt flag på. Hjemme finder jeg ud af, at det er fordi Mary har fødselsdag.

Pludselig føler jeg mig træt, og i morgen er det arbejdsdag igen. Allerede. Der har været travlt på det sidste, og weekenden måtte gerne have været længere.

Det får mig til at tænke på, at der er så mange, der er imod et eller andet. Det er på tide at være positiv og for noget.

Hvad med en forening for flere og længere weekends? Hvis foreningen får flere medlemmer end mig, kan vi kalde den en folkebevægelse.

/Eric

13 thoughts on “En bustur med tanker og minder

  1. Eric

    Tankevækkende, men jeg ville have været en sølle bonde: For lidt Substral i årerne og vissengrønne fingre 😉

    Svar
  2. Farmer

    Synd for dig, at du ikke læste videre til bonde.
    Vi holder nemlig weekend hele tiden.
    Når man laver det samme uanset hvilken dag det er, så er det vigtigt at udvikle følelsen af at man ikke laver noget særligt. Ellers bliver det jo helt uudholdeligt uden fri-/weekenddage.

    Tak for busturen og de medfølgende tanker!

    Svar
  3. Anne Folehave

    Heller ikke jeg, har som sådan brug for mere weekend, men jeg er helt med på projektet. Hvad med en rask lille underskriftindsamling. Nu er det jo ikke Lunden, de skal sendes til, så måske det ville virke.

    Svar
    1. Eric

      Underskrifter er ikke værst. Med den pensionsalder, politikerne gerne vil have for ikke-politikere, kan flere og længere weekender medvirke til, at nogen overlever og faktisk får pension. 🙂

      Svar
  4. Jørgen

    Tak for denne følelsesaktiverende historie.

    Da jeg var færdig med min læsning, tænkte jeg hvilken følelse var det mon egentlig, der var aktiveret hos mig. Det viste sig ikke at være vinterdepression, men vemodighed. Smukt at du kunne ramme den følelse.

    Jeg skal gerne støtte det arbejdende folk ved at være med på weekender på skiftevis 3 og 4 dage hveranden uge. Der skal trods alt holdes gang i hjulene.

    Svar
    1. Eric

      Når det kendte forandres eller forsvinder, vækker det ofte vemod. Det er ikke altid dårligt, når noget forsvinder eller erstattes, men man kan godt savne det alligevel. Og det er altid trist, når gode venner dør.

      Og tak for støtten 🙂

      Svar
  5. Ellen

    Sikke mange minder og tanker, en sådan bustur kan afstedkomme.
    Hvis det kan hjælpe, går jeg da gerne ind for længere weekender – jeg har jo ikke rigtig noget at miste. Ejheller noget at tabe, for den sags skyld, så jeg er med 🙂

    Svar
    1. Ellen

      Sikke noget sludder jeg fik fyret af – tab og mist med samme sind – men jeg skal nok stemme for, uanset … 😉

      Svar
  6. Lene

    Tak for turen og det tanker den frembragte hos dig. Ja bybilledet har unægtelig forandret sig, både i store og mindre byer.
    Kan din mor ikke få ændret det til kommunalt igen? Det er trist, når man ikke får lov til at få et kendskab til dem, der kommer i ens hjem.
    Håber din folkebevægelse fører dig frem mod dit mål 🙂

    Svar
    1. Eric

      Hun ringede i dag : Hun får igen den kommunale hjemmehjælp, og det er hun meget glad for.

      Jeg når nok ikke at nyde flere og længere weekends i mit arbejdsliv, men jeg tager gerne en tørn for de kommende generationer 😉

      Svar

Skriv et svar til Ellen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *