Hvis du vil lyde intellektuel

Mange vil gerne lyde intellektuel og moderne, og i bund og grund går det ud på at tale så lidt dansk som muligt eller bruge eufemismer.

Fremmedordbogen

Hvis du vil lyde intellektuel, skal du aldrig tænke over livet, men reflektere over tilværelsen.

Tag ikke afstand fra noget, du skal distancere dig. Intellektuelle ser heller ikke bort fra noget, de abstraherer.

Ufleksibel og stiv er oldnordisk arkaisk for rigid, og snart bliver sådan en, du ved nok, sikkert til en rigiderik.

Brug altid intention i stedet for hensigt, og man skal ikke gøre noget ved problemet, men adressere udfordringen.

Atomiseret har mere nuanceret punch end opdelt, og udtrække er plat, når man kan sige ekstrahere. Forbindelser er altid relationer, medmindre de er trafikale.

Brug også gerne engelske ord og vendinger. Problemstillinger giver hold i ryggen, det gør issues ikke.

Moderne er seriøst gammeldags, og hot og in er old school. I dag hedder det state of the art.

Arbejdsmarkedet har sit eget sprog. En gruppe er aldrig en gruppe, men altid et team. Folk på gulvet er blue collar, mellemlederen er supervisor, og ubetalt overarbejde hedder interessetimer.

Et mål i sig selv kan være uforståelighed. Til det formål findes ord som fx dikotomisk. Hvis du bruger det i stedet for todelt, vil de færreste fatte en fjært, og så er målet nået.

Risikoen er dog, at mange vil finde dig selvhøjtidelig og latterlig, for ord kan ikke forklæde tomhed.

/Eric

24 thoughts on “Hvis du vil lyde intellektuel

  1. Kim Nielsen

    Hej Eric (med c) hæhæ.
    Sprog skaber virkeligheder.

    Kender du
    Victor Klemperers bog:

    “Lingua Tertii inmerii. Det tredje Riges sprog. En filologs notesbog”?

    Den vil givetvis interessere dig.

    Kan evt læses i varmen.

    Svar
    1. Eric

      Nej, den kender jeg ikke, men nu har jeg læst om den, og du har ret: Den vil givetvis interessere mig. Lige nu læser jeg dog en samtidsskildring af Napoleons erobring af Moskva i 1812, byen står i flammer …

      Svar
  2. Elsebeth

    Hvad så med “Produktion uden kundecommitment”? Jeg kom med to forslag og endte med at skrive “Men lur mig, om ikke det er dække for produktion til skrotbunken!!!” Hårdt trængt måtte vedkommende indrømme, at jeg ikke var sådan at narre. Jeg foreslog, at vi skulle begynde at spille bullshit-bingo – det var til min irritation nemt at få pladen fuld, og ordet ‘krukkeri’ måtte også gerne komme på pladen.

    Svar
    1. Eric

      Det engelske griber om sig og især på arbejdsmarkedet. “Kundecommitment”, vor herre bevares!
      Tak for “bullshit-bingo”, den var ny til samlingen 🙂

      Svar
      1. Elsebeth

        Jeg kunne komme med flere, men det var dette – absolut dummeste – udtryk, der fik mig til at stige bagud af skjorten. “Bullshit-bingo” er ikke et nyt fænomen i Danmark. Man springer op som trold af en æske og råber “Bullshit-bingo!”, når der ved f.eks. et foredrag har været mulighed for at krydse den slags åndsvage udtryk af på en udleveret plade. Det kommer selvfølgelig fra USA. For mange år siden rejste Al Gore rundt til universiteterne med et show (kind of, sort of!). Da han var kendt for at svælge i floskler/buzzwords, havde nogle studerende lavet plader med hans yndlingspladder og udleveret til de andre. Der var flere, der fik bingo ved den lejlighed. Med en mere stueren betegnelse kaldes det også “buzzword-bingo”. Der eksisterer andre typer med særlige regler, bl.a. en, hvor man skal formulere et spørgsmål eller en udtalelse, hvori ordene på pladen skal indgå.

        Svar
  3. Madonna

    Jojo, sproget er særdeles brugbart, når man skal demonstrere, at man har en intelligens, der overtrumfer alle andres.

    ‘Selvfedme’ kunne deres selvhøjtidelighed også kaldes….;-)

    Svar
  4. Pia

    Det gør ikke noget, at vi her på øen, ikke altid er med på sidste mode. Her taler (de fleste af os) stadig godt gammeldags lollandsk (eller falstrinsk) men det kan jo så også være uforståeligt for nogen 🙂 Vi har heller ikke så fine engelske titler. Det er også stadig dansk, det der står på diverse papirer.

    Svar
  5. Rasmine

    Jeg udviklede tidligt en modvilje mod selv at bruge fremmedord, men fremmedord, der bliver brugt rigtigt, generer mig – selv brugt i rå mængder – ikke nær så meget som danske ord og vendinger, der bliver brugt forkert, fordi folk ikke gider tænke over dem. Alligevel synes jeg, det er værre, at en voksende del af den yngre befolkning lader til at have svært ved at sige en hel sætning uden at benytte sig af engelsk. Det ender såmænd nok med, at dansk forsvinder – tænker jeg i mine sorteste øjeblikke.

    Svar
    1. Eric

      Det er altid brugen af sproget, uanset om det er fremmedord eller ej, og det kan være decideret sproglige fejl, men også den sammenhæng det indgår i. Jeg bryder mig ikke om, at man bruger fremmedord til at puste sig op, og især ikke når man lige så godt kunne tale dansk. Man skal altid have for øje, hvem man taler/skriver til.

      Jeg tror ikke, at dansk forsvinder, men det undergår en stadig forandring, som det altid har gjort. Om det så er til det værre eller bedre, afhænger i høj grad af ens alder. Jeg synes på én måde, at det er latterligt, som engelske stillingsbetegnelser tager over, men på den anden side er det vel en uafvendelig følge af globaliseringen.

      Svar
  6. Jørgen

    Med vanlig elegance…
    Sproglige virusser (eller hvad virus hedder i flertal) er voldsomt smittende – og forfærdelige at høre på når folk i nyhederne taler forhastet automatsprog.
    Problemstillinger giver hold i ryggen – og højlydt latter.

    Svar
    1. Eric

      Både virusser og vira går an, om end jeg flirter med hviderussere 😉
      Problemstillinger er i sandhed belastende.

      Svar
  7. Anne Folehave

    Så sand Eric, det er rent ordskvalder og dækker tit over at man står i l..t til halsen. Jeg er ofte blevet højlydt irriteret ,når en afdelingsleder kunne komme på afdelingen , for at meddele at der var sygdom blandt personalet. \” I er jo gode til at klare udfordringer her \” Vi har sgu ikke udfordringer, vi har kæmpe problemer. Man bliver hurtigt anset for negativ. det er der så ikke så meget at gøre ved, andet end at gøre opmærksom på al det man så ikke kan nå. Der er mange måder at dække sig på.

    Svar
    1. Eric

      Du peger på noget meget rigtigt, nemlig at der er en tendens til at gøre det objektivt negative (fx en kollegas sygdom) til noget pseudopositivt, at kalde problemer for “udfordringer”. Det er noget skidt – kald en skovl for en skovl og en spade for en spade, så kan vi håndtere det fornuftigt.

      Svar
  8. Lene

    Godt indlæg. Faktisk havde jeg i mange år en aversion mod at reflektere og implementere, men efterhånden har folk fået overbevist mig om at reflektere er mere end blot at tænke over tingene, så nu er jeg begyndt at bruge det i små doser 😉 Og implementere bliver jeg aldrig venner med, men det er nogen gange nemmere at sige end at omformulere det til at få noget indført så det fungerer i hverdagen.

    Svar
    1. Eric

      Jeg er ikke imod, at man bruger præcise fremmedord i en lukket gruppe, som har en fælles forståelse af, hvad de betyder. Man skal blot passe på, at de ikke “hænger ved” i andre sammenhænge, for så kikser budskabet. Og så er der dem, der konsekvent propper deres sprog med fremmedord for at puste det op – det kan jeg ikke klare, når det kan siges lige så godt på jævnt dansk.

      Reflektere har en nuanceforskel til “tænke på”, det er sådan lidt mere stille, og er i min verden synonymt med “fundere”.

      Svar
  9. Ellen

    Øv, jeg måtte slå ‘dikotomisk’ op 🙁
    Og så blev der ellers sat gloriepudsning i gang, for rigtig meget af den slags ledelseslingo kæmpede jeg imod og gjorde lidt grin med i mine sidste arbejdsår. Sommetider kunne de (‘mine’ ledere) godt se komikken, andre gange ikke 🙂
    ‘Rigiderik’, hehe – gad vide om det kommer i ordbogen 😀

    Svar
    1. Eric

      Faren ligger i, at jargon nemt bliver en vane, så man ikke tænker over, hvilke signaler man sender. Tillykke med glorien 🙂

      Svar
  10. Stegemüller

    Uha… jeg vist en rem af huden, og efter at have læst dette indlæg genkender jeg mig selv lidt for meget i alle dine skønne eksempler. Engang var der en form for ordsprog, der hed “tal dansk din hund” – en roman af Carsten Svane Hansen. Der var også “tal dansk din sorte hund”, og det er et Holbergcitat. Det passer vist meget godt ind i konteksten, som er mere intellektuelt end sammenhængen

    Herudover kommer at “rigiderik” minder ret meget om “skiderik”, men det er måske også meningen?

    Svar
    1. Eric

      De fleste har vel en rem af huden, og det første skridt til bedre kommunikation er at være bevidst om det.

      Og nej, jeg tænkte ikke på skiderik, men mere sjofelt.

      Svar

Skriv et svar til Anne Folehave Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *