Jeg tager bussen til centrum og lader cyklen blive hjemme. Truslen om regn er latent, og jeg har bare lyst til at slentre rundt.
For 15 år siden var der også stillads
Det kan være svært at mobilisere energien lørdag formiddag, weekenden er for kort, men det er længe siden, jeg har brugt tid i midtbyen, og skal det være, skal det være inden alt syltes ind i julepynt.
For mere end 20 år siden, da jeg arbejdede i treholdsskift, kom jeg oftere i centrum. Der var hverdagsfridage og eftermiddagsvagter.
Nu kommer jeg her sjældent, og der er sket noget nyt hver gang. Som regel er der kommet nye forretninger, og det er der også denne gang.
Hvor fiskehandleren lå i Algade, er der nu sushibar, så det er dog en slags kontinuitet, men ellers er det vist mest nye tøjbutikker, der åbner og lukker som svingdøre.
Budolfi Plads
Der er stillads på Budolfis hvidkalkede kirketårn, sikken klatretur til toppen. Overfor er der et stort, indhegnet hul. Her lå tidligere et stilbrud, en bankklods i sort glas, samt Kvickly, parkeringshus og -plads.
Kommunen laver ”imødekommende bymiljø”. Det pynter allerede, at banken og parkeringshuset er væk.
Arkæologer har gravet i hullet. Fundene er udstillet på museet bag min ryg, men jeg går ikke ind. Det må blive en anden gang.
Pilegaard Antikvariat
Mit mål er nemlig Pilegaards næsten henne ved Vesterbro.
Det er byens eneste ”rigtige” boghandel. Bevares, der er andre, der sælger bøger, men de har ikke ret mange og er snarere supermarkeder med legetøj og papirvarer.
Hos Pilegaard er der bøger fra gulv til loft, og stabler på gulvet afventer reolplads. Snublebøger.
Jeg har svært ved at læse titlerne over hovedhøjde – nakken skal helt tilbage, før brillernes læsefelt kan bruges.
Går man efter noget bestemt, er det nemmere at tjekke på hjemmesiden eller spørge Pilegaard, der ved præcis, hvor i labyrinten bogen står, hvis den altså står.
Jeg ser, at de har Waverley Roots ”Vejen til bordet”, madens kulturhistorie. Den fås kun antikvarisk, og hvis vi ikke havde den i forvejen, købte jeg den omgående – fremragende bog.
Film og bacon
Elgiganten har overtaget Fona på Nytorv. Hvor der før stod DVD-film, står der nu kaffemaskiner, og udvalget af film er barberet ned til de mest populære.
Det er lidt ligesom hos boghandlerne. Eller Brugsen, der ikke længere forhandler den lufttørrede, tørsaltede bacon. Den er nok for dyr til at være populær; hellere betale mindre for vand der skal koges væk, før baconen kan stege.
Heldigvis finder jeg baconen i Salling. Her kan jeg også købe krydsord med rette sværhedsgrad til næste ferie.
Hjem
Jeg går til busstoppestedet og venter.
Der ligger vissent løv overalt, og alle de mennesker, der omgiver mig, har hver især en usynlig tråd af år efter sig. Sikken et spind af liv.
Når jeg kommer på efterløn, vil jeg tage noget oftere til centrum, hvis jeg får tid for alle de andre planer.
Det støvregner, da jeg står af.
/Eric
Tak for den lille parentes, kan man vel næsten sige det var, om Waverley Roots’ bog. Det er lige en bog for mig, så hvis jeg ikke kan finde den på nettet, tror du så, vi kan arrangere et eller andet med, at du køber og sender, og jeg betaler det hele?
Jeg tror da afgjort, at du kan bestille via deres hjemmeside. Hvis ikke, finder vi ud af det.
Yep, de har den stadig, og den kan købes for 200 kr. + forsendelse. Linket til hjemmesiden står i mit indlæg.
Jeg har lige selv fundet den hos Saxo til 170 kroner – men tak for research.
Jeg har allerede bestilt den 🙂
Du kan glæde dig; den er vidende og særdeles underholdende 🙂
Hvor det glæder mig for Budolfi!
Ja, den har alt for længe haft stygge naboer. Det bliver også dejligt med et grønt åndehul.
Dette er jo en ganske præcis beskrivelse af at forandring er hvad der sker, måske hurtigere nu end tidligere, men sådan har nu nok altid været.
En sviptur må der til – her taler vi ofte om at tage toget til Roskilde og gå tur så man kan fritages for noget af trafikstøjen, som vi har rigeligt af, når vi går lokalt. Det sker bare for sjældent.
Jeg holder af turene, skønt de er for sjældne. Det er også sjovt at iagttage de mange “typer” og også lytte. Nu om dage foregår mange personlige samtaler jo i det offentlige rum, så enhver kan lytte med.
Jeg forstår tilfulde din veneration for Pilegaard. Alt for mange bukker under og bliver den form for supermarked, du omtaler.
Her hos mig havde vi et kvart århundrede og lidt til Paludans boghandel. Den ligger lige midt i Fiolstræde, så når man skulle købe studiebøger, var det bare lige til venstre ud af hovedbygningen, og så var man der.
Nu er det Gud hjælpe mig omdannet til “Paludan Bog&Café” og der er næsten ingen bøger men masser af burgere og caffe latte. Jeg bryder mig ikke om det.
Så må du i Studiestræde – der er vist stadig nogle ortodokse tilbage 😉 Ellers er Pilegaard provinsens største med rigtig, rigtig mange bøger.
Nu da jeg (igen) arbejder midt i centrum to gange ugentligt, har jeg mulighed for at træde lige ud i mylderet, når jeg har fri. Det gør jeg også ofte, men lige så tit tager jeg bagdøren og smutter gennem baggårde og krogede stræder ned til bilen, som er parkeret ved en smukt grønt anlæg.
Her har der ikke været antydningen af regn hele dagen.
Hvem foretrækker ikke smutveje? Her var det vekslende, til der kom en ordentlig skylle ved 18;30-tiden.
Det bliver spændende at se, når de er færdige. Hellere grønne åndehuller end parkeringshuse, en by for mennesker snarere end biler. God fornøjelse med gavekortene:-)
Det er åbenbart længe siden at jeg har været forbi Budolfi Plads, vidste ikke at banken var revet ned.
Jeg har svært ved at tage mig sammen til at komme ind til byen, men i morgen skal det være, der er gavekort, der skal bruges, så jeg håber jeg kan skrive en lille hverdagsbetragtning om en sviptur til byen som dig 🙂