Jeg driver den af på terrassen. Jeg burde klippe hæk, slå græs og rense fortov, men det er for pokker weekendens første dag, og jeg er træt.
Naboen mosler i haven som altid, når han har fri. De flittige lyde pirker til min dårlige samvittighed, men ulysten vinder.
Det bliver vist et godt æbleår.
Nu river han igen, så stenene rasler. Han skulle hellere være stille og lytte til solsorten, der synger så smukt, og betragte himlen, der er sommerblå med hvide totter.
Enhver sin lyst, og når jeg kommer på efterløn, kan jeg sidde herude, mens han er på arbejde og laver moslelyde, jeg ikke kan høre.
Arbejde og efterløn
Som tiden går, ser jeg mere og mere frem til at blive efterlønner. Arbejdet fejler ikke noget, tværtimod har jeg været heldig, men jeg glæder mig til at prøve noget nyt.
Jeg glæder mig til at brænde energien af på andre og mere lystbetonede ting. Efterhånden er der ikke så meget energijuice tilbage, når man har været på arbejde.
Det må være alderen. Man regenererer nok ikke så hurtigt. Arbejdsmængden varierer, men er i det store hele ikke steget, og erfaringen gør det alt andet lige nemmere, når der kommer nye opgaver.
Men der er kommet flere og flere – lad os kalde dem ”spørgsmål” – netop fordi jeg har været der så mange år og ofte kan svare, finde svaret i mit arkiv eller henvise til en anden, som sikkert kan.
Er der organisk kulstof i støvet fra cementovnens elfilter? Hvad er sigteresten på kød- og benmel? Hvor mange kubikmeter kridtslam kan slemmetromle 2 producere, og hvad svarer det til i tons indkørt kridt per time? Hvad er slammens densitet? Hvornår blev det og det anlæg modificeret og hvorfor?
Alt muligt som egentlig ikke hører til de beskrevne arbejdsopgaver – og så alligevel. Hvis man kan bidrage, skal man selvfølgelig gøre det. Nogen skal bruge svaret for at komme videre.
Vejret er pænt til sankthansaften. Jeg synes, det som regel regner og blæser. Vi tager nu ikke til bålfest, men tænder op i grillen. Minibålfest.
Nu blev der stille inde ved naboen. Måske spiser han frokost. Så, alle mine skvalderkål, det er nu, I har chancen!
Relateret: 30 år på cementfabrikken
/Eric
Jeg husker kun alt for godt, hvor træt – udbrændt – jeg var i mine sidste arbejdsår. Det er tydeligt, at man ikke er 30 år længere, så lad endelig de yngre kræfter komme til.
Jeg tror til gengæld, at du vil blive forbavset over, hvor meget af energien du får tilbage, når du efter et par måneder er totalt udhvilet. Ikke som i ens yngre dage, naturligvis, men dog, så det kan mærkes.
Hvem ved … måske begynder du ligefrem at nyde at gå lidt rundt og ordne lidt havearbejde?
Det er ikke kun en joke. Jeg ville ALDRIG have holdt af af have så stor en have, da jeg arbejdede.
Udbrændt er et godt ord, men jeg har dog stadig gløder til at grille et par bøffer. Når budgettet siger status quo eller bedre, er der dog ingen grund til at fortsætte, til gløden er slukket. Nok er vel nok. Helle kunne selvfølgelig miste sit arbejde inden for de næste tre år, men så har vi en ny (usandsynlig) situation, og man skal ikke altid male med sort.
Jeg afviser intet, hvad haven angår, når (engang) en havemand har ryddet vildnisset. Fx kan jeg godt lide at plukke spæde bønner og straks lynkoge dem 1 – 2 minutter og evt. marinere dem i en god dressing som sprødt tilbehør 😉
Det er godt at du har efterlønnen at se frem til. Jeg håber du får glæde af at have mere tid til dig selv – for mit vedkommende kom der hele tiden ting i vejen, indtil nu, hvor jeg “kun” har et grundejerforeningsregnskab til at stjæle min tid 🙂
Det lille indlæg viser tydeligt, hvor meget viden i den virkelige verden der ikke kommer direkte fra uddannelsen. Vi tager det somme tider som en selvfølge, at der er en ældre erfaren medarbejder til at hjælpe de unge igang – men sådan er det ikke altid, og i så fald koster det dyrt.
Jeg har forskellige projekter i tankerne, som jeg hverken har tid eller energi til i dag. Men der skal også være tid til at nyde, at man har tid.
Det med erfarne medarbejdere som smutter, kender de fleste virksomheder til. Min efterfølger er udpeget, og der bliver tid til at sætte ham ind i de opgaver, han ikke allerede kender til. Det skal nok gå, han er en kvik fyr.
Jeg kan godt forstå, du glæder dig til at komme på efterløn. Selv har jeg jo vældig meget tid til mig selv, og jeg hygger mig ganske enormt! Tænk at have mange hele dage, hvor jeg bare kan hellige mig det, jeg p.t. synes er sjovt og evt. lærerigt. Alligevel tænker jeg, at jeg ville finde det underligt, hvis jeg vidste, at jeg ikke skulle afsted igen en af de nærmeste dage.
De “spørgsmål”, du svarer på, lyder sørme svære, og hvad vil de gøre, når du takker af? Som altid, når en medarbejder forlader en virksomhed, er det jo ikke bare ham/hende, der forsvinder, det er også den viden han/hun tager med sig.
Der er tale om et videnstab af dimensioner, når du forsvinder. Hvad har I af dokumentation?
På et tidspunkt synes det ikke underligt, at man selv råder over al tid.
“Spørgsmålene” lyder svære, fordi de er fra en anden verden end den, du kender til. Der bliver tale om en overgang, men endnu har ingen været uundværlig. Noget af min viden er i mit arkiv, og de unge kommer til, lærer og tilfører nye ideer. De har friske øjne og ser muligheder, hvor de gamle går i ring. Det kommer til at gå fint.