Lektien om betablokkere

Havde jeg læst på lektien, inden jeg stoppede med at tage betablokkeren, havde min elendighed været til at forudse og forstå.

HjerteJeg var opstemt, da jeg den 6. august fik at vide, at vi skulle prøve at nedtrappe min hjertemedicin, og at jeg som det første skulle stoppe med at tage betablokkeren.

Jeg håbede sådan på, at jeg kunne blive medicinfri, for al medicin har bivirkninger af en eller anden art, og er den unødvendig, skal man selvfølgelig ikke have den.

Efter små to uger fik jeg det helt elendigt (se forrige indlæg), og fordi eksperterne på kardiologisk sagde, at betablokkeren var ”overbehandling”, var det ret svært at overtale lægen til at give mig medicinen igen.

Eksperterne har sikkert ret, for der er måske slet ikke noget at behandle – min elendighed skyldtes alene fraværet af betablokkeren og kroppens reaktion herpå.

Lektien: betablokkere skal nedtrappes

Da jeg havde fået betablokkeren og livskvaliteten tilbage, satte jeg mig for at undersøge nøjere, hvad katten de betablokkere er for nogle dimser.

Det korte af det lange er, at typen, jeg får, blokerer eller hæmmer de receptorer i hjerte og blodårer, som opfanger fx adrenalinsignaler. Pulsen bliver roligere, blodtrykket lavere osv. osv. Det vidste jeg godt.

Men, og nu kommer det, internettet er nærmest tapetseret med sider, som advarer mod at stoppe medicineringen brat, da det kan give mange ubehageligheder, hvoraf jeg genkender indtil flere, såsom hjertebanken, trykken for brystet, arytmisk puls osv.

Derfor skal indtagelsen nedtrappes, før behandlingen stoppes. På indlægssedlen (den roman man får sammen med præparatet) står bl.a.:

”Behandlingen med Metoprololsuccinat Hexal må ikke afbrydes brat, men skal nedtrappes gradvist. Hvis behandling med beta-receptorblokkere bliver afbrudt brat, kan det medføre forværring af hjertesvigt og øge risikoen for et hjertetilfælde og pludseligt hjertestop.”

De mindre alvorlige ubehageligheder (end hjertestop) ved brat afbrydelse er beskrevet mange steder, fx hos Hjerteforeningen, Netdoktor og udenlandske pendanter hertil.

Det ærgrer mig

Måske mente lægen, at sølle 50 mg dagligt ikke nødvendiggjorde nedtrapning, men derfor ærgrer det mig desto mere, at symptomerne ikke blev genkendt, da de alligevel kom og fik mig til at søge læge.

Det ærgrer mig især, at jeg ikke selv havde læst på lektien; patienten har også et ansvar.

Jeg vil stadig gerne af med medicinen og vil foreslå lægen, at vi prøver med gradvis nedtrapning, men det skal dæleme ikke gå for stærkt, og det bliver først efter min ferie!

/Eric

16 thoughts on “Lektien om betablokkere

  1. Ellen

    Selvfølgelig har man selv et ansvar for sig, men for pokker da ikke for den rent lægefaglige del af det, som både du selv og andre er inde på. Det var da vist også en ret usikker læge, der havde med dig at gøre … var hun meget ung eller bare meget usikker på sig selv.
    Med medicin må man sommetider gøre op med sig selv, om man vil leve med visse bivirkninger eller slet ikke leve … de fleste vælger nok det første 🙂

    Svar
    1. Eric

      Om det lægefaglige kan vi ikke være uenige. Lægen, jeg kom til, da jeg fik det skidt, er ung, og det kan have spillet en rolle. Hvad der er op og ned, ved jeg dog ikke, men jeg har en tid om en uge, og så kan vi komme videre.
      Jeg foretrækker afgjort at undvære medicinen, hvis det kan ske uden gener, og synes, det er forsøget værd. Kikser det, har jeg i det mindste prøvet. men før næste forsøg, skal præmisserne være helt klare!

      Svar
  2. Jørgen

    Hm. Det er fint at patienten tager et ansvar, hvis patienten kan, men helt overordnet må det dog være lægens ansvar at planlægge udtrapningen af medicinen via passende nedtrapning, hvis det er det der skal foregå.
    Når du indledningsvis skriver at nedtrapningen af hjertemedicinen skulle foregå ved først at stoppe betablokkerne, så smutter det at disse i sig selv skulle nedtrappes og ellers skulle du vel være informeret om at være opmærksom på reaktioner, som kunne følge med for hastigt ophør.
    Lad os håbe det hele ordner sig – efter ferien. Stille og gelinde.

    Svar
    1. Eric

      Da det blev besluttet at stoppe, fik jeg at vide, at jeg endelig skulle kontakte dem, hvis jeg fik hjertebanken eller andre gener. Så den læge var vidende om de mulige bivirkninger, og det beroede vel på et (fejl)skøn, at medicinen ikke blev nedtrappet først.
      Da jeg så FIK det dårligt, var forløbet ikke så heldigt, men der kom trods alt styr på det, og jeg ser fremad.

      Svar
  3. Henny Stewart

    Indlægsseddel eller ej, så er det bare for ringe, at dem i de hvide kitler ikke har sørget for at trappe dig korrekt ud. Jeg har aldrig taget betablokkere, men jeg ved at de bestemt ikke er bolsjer, bl.a. fordi de fleste af de medikamenter, jeg har været udsat i årenes løb, _ikke_ måtte indtages med betablokkere.

    Du har ret i, at vi som patienter også har et ansvar, men det er nu ikke os, der har taget den medicinske embedseksamen, og der er masser af patienter, der af den ene eller den anden grund ikke ville kunne fejlsøge på deres behandling, som du har gjort, eller endnu værre, ville have fundet sig i at hjertet slog kolbøtter, bare fordi lægerne har sagt, at deres medicin er “overbehandling”.

    Kald mig bare fordømmende, men jeg føler altså trang til at uddele næser i en situation som denne, og jeg har også oplevet manglende fokus på bivirkninger og hvilke typer medicin, man kan tage samtidigt. Det kan jo i yderste fald blive fatalt.

    Svar
    1. Eric

      Jeg er for så vidt enig, men nok mere besindig. Det med nedtrapningen er min konklusion, som lægen ikke har haft mulighed for at kommentere. Det tjener ikke til undskyldning, men kan måske forklare noget, at min egen læge havde ferie, da blokkeren blev stoppet, og at det var en tredje, da jeg fik det skidt.

      Ingen har grund til at være stolt af forløbet, men jeg ser fremad nu, hvor jeg har “fået luft”.

      Svar
  4. Lene

    Åh det tænkte jeg slet ikke på, jeg havde nok taget for givet at du havde trappet ud. Du har ret i at vi reagerer forskelligt på medicins indvirkning på kroppen. Nogle får bivirkninger, andre mærker ikke det fjerneste.
    Jeg er enig i dig i, at lægen burde have tænkt på dette som en mulighed, da du kom med symptomerne.

    God ferie når den tid kommer 🙂
    PS prøver lige med vores anden mailadresse og ser om det gør en forskel

    Svar
  5. Lene

    Åh. det tænkte jeg slet ikke på, havde taget som givet at du havde trappet ud. Men du har fat i pointen om at vi er forskellige, og vi reagerer forskelligt på de stoffer medicinen er lavet af. Jeg er enig med dig i, at din læge burde have tænkt på dette, måske ikke da I besluttede at du skulle stoppe, men i hvert fald da du kom med symptomerne.
    God ferie, når den tid kommer 🙂

    Svar
    1. Eric

      Fordi jeg ikke havde læst på lektien, havde jeg ingen anelse om, at der skulle trappes ned først, ej heller da jeg fik det dårligt. Skidt, det er godt nu, og jeg er frisk på at prøve igen – gradvis!
      Og tak, vi glæder os til Grækenland og sommerens forlængelse 🙂

      Svar
  6. Pia

    Vi vil vel alle helst være fri for at tage medicin, men hellere medicin og et godt liv, end et skidt liv uden medicin. Nedtrapning lyder fornuftigt, når tiden er til et nyt forsøg.

    Svar
  7. Stegemüller

    Ja patienten har også et ansvar, det har du helt ret i – men jeg synes nu at lægerne har det største ansvar i denne sag. Det er jo ikke bolsjer, du har spist, og man skal trappes langsomt ud ad al medicin – måske lige bort set fra vitaminer og kalktabletter.

    Nemlig – udtrapningen skal først påbegyndes efter din ferie!

    Svar
    1. Eric

      Jeg er ikke så medicin-erfaren, men du har sikkert ret. Mit medicinforbrug startede først for alvor, da jeg fik hjerteproblemer, og da spiste jeg bare, hvad jeg fik besked på. Da jeg gik fra 100 til 50 mg, oplevede jeg ingen problemer.
      Måske er deres erfaring, at man med 50 mg ikke behøver nedtrapning, men så er der meget, der tyder på, at den erfaring skal revideres.
      Sporene skræmmer, og da præparatet fås i 25 mg, må det være muligt at gøre det i små step: 37,5 – 25 – 12,5 og så slut. Det har lægen sikkert en mening om.

      Svar
      1. Stegemüller

        Jeg synes, du har ret i dine tal, og hvis tabletterne har delekærv, er det jo ikke noget problem. Det er noget andet, hvis du skal frem med den asiatisk kødøkse. Jeg er jo (desværre) temmelig medicinerfaren, og det er er mig, der kræver langsommeligheden. Heldigvis er de enige,

        Jeg er enig med dig, erfaringen må revideres. den slags bivirkninger som du havde, skal man naturligvis ikke have,

        Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *