Vi ser ham jævnt tit stavre af sted eller sidde på en trappesten, den halvlamme på Leros.
Han synes lam i venstre side og har stok samt plastikpose i højre. Han er gammel og tynd, og når han ikke holder pause, går han krumbøjet med anstrengte skridt, hvor venstrebenet svinges frem. Tøjet er lurvet.
Jeg har ingen skrupler med at beundre græske pigers olivenglatte hud, ravnsorte hår og klassiske skønhed, men at studere den halvlamme ville på en måde stjæle hans værdighed, så mit blik undviger.
Jeg kunne ikke drømme om at fotografere ham, men han kom alligevel tilfældigt med på dette foto fra Platanos Torv; et billede jeg egentlig havde kasseret og måtte finde igen.
Derfor kan jeg knap beskrive ham.
Jeg har et indtryk af pjusket hår under kasketten, et skrumpet ansigt og en mund med få tænder, men det er mere forestillingsevne end observation. Når et billede er mangelfuldt, fylder man hullerne ud med det, man forventer.
Vi ved dog, at han er religiøs. Helle har set ham stoppe foran en kirke og stille stokken for at kunne korse sig.
Respekt for kirken er almindelig. På naboøen Kalymnos har vi fx set sortklædte kvinder korse sig i bussen, når den passerer en kirke, og kirker er der mange af.
Vi har aldrig set den halvlamme i selskab med nogen, og da han åbenlyst må klare sig selv, har han næppe familie på Leros, eller også er han bare en særling.
Klik for større foto
Han bor et sted i Platanos’ gamle by med trappegaderne, og det kan kun aftvinge respekt, at han overvinder sit handicap og bruger timer på at få noget i plastikposen. Det lidt han nu kan bære, når han samtidig skal håndtere stokken.
Men hvad skal han ellers gøre? Hjemmehjælp eksisterer ikke, og pensionen er med sikkerhed ussel.
Han må have en fortid. Jeg kunne spørge Maria, vores værtinde, for her kender alle sikkert alle, og hun har et stort hjerte.
Men jeg er her ikke for at lave research og skrive socialreportage, og uden kendskab til fakta kan jeg frit vælge på fantasiens hylder.
Et hårdt arbejdsliv er det sandsynlige. Måske var han landarbejder, fisker eller håndværker, måske sejlede han på de syv have og havde en pige i hver havn.
Der er mange muligheder, men hvad han end var eller har været, er han sej.
Relateret:
- Fødselsdag på Leros
- Hanegal og salt i hanen
- Afslapningens kunst på Leros
- Til KAΣTRO – borgen på Leros
- Ro og genkendelse
- Ferieliv på Leros
- Storm eller næsten på Leros
- En vindblæst onsdag på Leros
- Hjem fra Leros
/Eric
Jeg er helt enig: den halvlamme er sej. Bare vi kendte hans historie, og kunne få den fortalt af ham selv uden at han derved mistede sin værdighed. For der er en historie, og den ville have godt af at blive fortalt – måske til os i det rige nord.
Jeg tror, der er rigtig mange pensionistskæbner i Grækenland. Pensionerne er udhulet af trojkaens sparekrav, og mange lever fra hånden til munden med kirkehjælp og almisser.
Jeg kan godt lide din historie om den halvlamme, der har fundet en måde at komme frem på, således at fornødenheder kan inkøbes og bæres hjem.
Historien får mig til at tænke på en væsentlig indsigt fra dengang jeg læste psykologi. Der er forskel på invaliditet og handicap. Invaliditeten er den objektivt beskrivbare fysiske tilstand og handicappet er den kumulerede psyiske effekt af invaliditeten.
Den halvlamme er godt nok halvlam, men handicappet hindrer ham ikke i at gøre det han gør: at gå som han nu kan.
Fin skelnen mellem invaliditet og handicap, men der mangler måske en dimension, og det er fraværet (det formodede fravær) af alternativ. Jeg beundrer den gamle mand, men kan ikke fri mig for tanken om, hvor lidt der skulle til for at lette hans slidsomme liv.
Selv om Grækenland er med i EU, er der ikke meget velfærdssamfund over det. Det gælder også, hvis man ser på deres sundhedsvæsen. Har man akut brug for en dyr operation, er man shit-out-of-luck, med mindre man selv kan betale.
Men den gamle mand med stokken ville måske slet ikke bryde sig om at være på plejehjem eller på anden måde blive serviceret af samfundet? Der er en hel del værdighed i at klare sig selv. Han er sej, som du skriver.
Grækenlands sundheds- og socialsystem har måske aldrig været i top, men efter finanskrisen og EU’s livremsstrammepolitik ligger det i ruiner. Det kan der siges meget om, og selvmordsraten er steget, men den halvlamme er sej!