Det blæste op i går, og Marias ældste søn stormsikrede pool-området ved at fjerne stole, parasoller og andet vindfølsomt.

Vores beskedne indsats var at lægge tørrestativet ned og samle terrassestolene i et hjørne. Jeg er lidt kuldskær og tog en trøje på, da vi gik ned til aftenritualerne i Panteli Bay.

Vi satte os standhaftigt på stranden ved ouzostedet. Tjeneren spurgte, om det gjorde noget, at han havde startet aircon’en. Jeg svarede, at vi nok skulle sige til, hvis det blev for koldt.

Aircon’en var en skrå fralandsvind, kunne jeg se på borgens flag, men nede i lavlandet er der allehånde slugter, høje og forhindringer, som gør vinden turbulent.

Bedstemor, der plejer at fiske med en kasteline, dukkede ikke op. Hun har nu heller ikke haft det store held med at supplere aftensmaden de andre dage.

Den undermåler, hun fangede forleden, gav hun til vores killingeveninde, som ikke anede, hvad hun skulle gøre ved den udover at tjatte, når den sprællede. Vores veninde er i øvrigt vokset gevaldigt på to uger og er nu en flot lille mis med springkraft og mod på at lege.

Yachterne i Panteli Bay havde i går søgt læ i Vromolithos Bay. Månen steg dog upåvirket og strøede sølv, som ikke blæste væk. Billedet herunder er dog fra i forgårs.

Der var ikke mange gæster på tavernerne og absolut ingen ved bordene på stranden. På Psaropoula havde man lukket den åbne ende af terrassen med et ”plastikrullegardin”, det kan vel bedst sammenlignes med et fortelt.

Tjeneren, vi kalder Skaldepande, var der ikke. Gæsterne var så få, at én tjener kunne klare opgaven. Det er hans første fridag, jeg ved ikke hvor længe, og den er ham vel undt.

Efter en tid med overflod af langtidsstegt kød trænger vi til noget lettere, så de sidste par dage har den stået på meze af forretter, bagte bønner og aubergine i tomat med hvidløg.

Vi kunne godt lave noget selv, men man oplever mere på tavernerne.

Vinden tager til

I løbet af natten tog vinden til, og det lød grangiveligt som storm mellem kl. 3 og 4, selvom vejrtjenesten siger vindstyrke 7, hvilket ”kun” er stiv kuling.

De spår samme vindstyrker på lørdag, hvor vi skal hjem, og det kan nok bekymre, for morgenflyet fra Athen blev aflyst i dag – formentlig pga. vejret.

De vindstød, der kommer, kan nok puste en propeldrevet brumbasse ud af kurs ved landing i Leros’ lille lufthavn.

Morgenflyet fra Athen skal efter planen returnere og lande i Athen kl. 12. Det giver os 3 timer og 35 minutter til det næste fly, så vi kan klare en pæn forsinkelse, men ikke en aflysning.

Men det er karma, vi kan intet gøre. Kommer vi for sent til Athen, må vi se, hvordan vi så kommer videre, for Olympic Air har intet med den videre rejse at gøre.

Kunne man købe ”sammenhængende” billetter, havde jeg gjort det, men det er ikke muligt. Lad os nu se. Vejrudsigten skifter fra dag til dag, og skal man strande et sted, er Leros ikke det værste.

Vi glæder os over, at vejret har været aldeles pragtfuldt frem til nu, hvor det så bare puster noget. Himlen er stadig blå, blå, blå.

Duen og vandet

Her til morgen var der en due, som gerne ville drikke af svømmebassinet.

Som det ses, kunne den ikke nå, så den tog 3-4 trin til siden og prøvede igen – og så fremdeles over flere meter.

Helt uden sammenhæng med dette indlæg i øvrigt kan man notere sig, at nogle mennesker lærer af historien, som duen lærte af vandstanden.

Relateret:

• Fødselsdag på Leros
• Hanegal og salt i hanen
• Afslapningens kunst på Leros
• Til KAΣTRO – borgen på Leros
• Ro og genkendelse
• Ferieliv på Leros
• Den halvlamme på Leros
• En vindblæst onsdag på Leros
• Hjem fra Leros

/Eric