Forord. Dansk er en svær en #48

Mere end 2000 danske ord indledes med for. Ofte går det på placering eller sted i tid, men det er ikke altid så nemt.

ForHvem er fx forlods i Lodsforeningen, og er man forlæns, inden man går konkurs?

Hvid har fortrækket i skak, men fortrækker han, når han udfører det? Forgiver man med arveforskud?

Er en forstander et særlig intelligent menneske, eller er det den forreste stander som med formasten, hvor forsejlet er forsikret med fortove?

Er forstuve et led i tilberedningen, som når man forkoger, forsteger eller fordamper noget? Som i:

”Jeg forstuver min hvidkålsstuvning og jævner med formel”.

Kan forstuvningen være en forret, hvis forretten er en retsinstans, som fordømmer med fordomme efter forlove, før den endelige dom falder?

Man fordøjer, hvis man tager sorgerne på forskud, man laver forarbejde, hvis man forer noget, og man forfalder, før man skvatter.

Man forfatter, før man forstår, forhør er det modsatte af ekko, og man forsoner med forbøn.

Forlovelse er en forbinding med forløfter. Man forgår og fordrager ad forvejen i forretningen.

Et tip til fors betydning er, om trykket ligger på for (fortryk) eller anden stavelse. Tænk fx på forklæde, men det med trykket hjælper jo fedt, hvis man læser.

Det var forhistorien, forposten er forskrevet, og kunne du ikke fortolke den, er du ikke forsinke af den grund.

Du kan forsvare i kommentarfeltet, jeg forstopper nu.

/Eric

18 thoughts on “Forord. Dansk er en svær en #48

  1. Henny Stewart

    Jeg har det med at føle mig forurettet, når folk forfordeler formerne ved ikke at efterleve forordningerne for det danske sprog. Det er ingen fordel for mig. Hel formasteligt er det, når folk finder på at skrive “for” i stedet for “får”. Det er direkte forulempende, om man så forstår livet forlæns eller baglæns.

    Svar
  2. Jørgen

    Det er god hjernetræning – og det skulle man efter sigende ikke kunne få nok af, når man er godt oppe i årene.

    Svar
  3. Donald

    Dansk er forfærdende svært. Forøvrigt bruger jeg en ordliste med bøjninger, og dér er vi oppe på 8000+ ord, der begynder med ‘for-‘
    Jeg har altid ønsket mig et dansk sprog, hvor man ikke havde for mange ord, hvis brug og betydning man skulle gætte sig til, men jeg har hørt at det er et problem også på andre sprog, det var en braziliansk kollega, som nævnte at man bruger sammensatte ord forskelligt på spansk og portugisisk, men også indenfor portugisisk/brasiliansk kan der være forskellige anvendelser af samme. Det er den slags, jeg kommer i tanke om, når jeg hører ord med ‘fore-‘ udtalt som ‘for-‘ Exempler? hmmm, man kan som regel skelne, fx.: han var forkommen da vi så ham; han forekom ofte i fortællingerne.
    Han foredragede ikke digtet. Han kunne ikke fordrage digtet. (Og her kan det gå rigtig galt: Han kunne ikke foredrage digtet). /

    Svar
  4. Pia

    Jeg har den største forståelse af, at dansk er et forholdsvis svært og forkvaklet sprog at forstå.

    Svar

Skriv et svar til Erik Hulegaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *