Liflige vine

Normalt er jeg for nærig til at købe vin til mere end 100 kr. flasken, men ved min fratrædelse fik jeg et gavekort til Vinshoppen.

Chateau Lafite-RothschildKollegaerne havde samlet ind, og jeg fik bl.a. nogle gode vine samt et gavekort til vinhandleren i Vejgård.

Butikken ligger kun 1 km fra vores bopæl, så det var betænksomt af chefen. Det er normalt her, jeg køber tobak, men gaven skal ikke gå op i røg; den skal forkæle vores smagsløg.

Normalt ville jeg kvie mig ved at betale 100 kr. eller mere for en flaske vin, og det er ret beset fjollet, for det betaler jeg jo uden at blinke for en middelmådig vin, hvis vi spiser på en dansk restaurant.

Hos vinhandleren får man væsentligt mere kvalitet for pengene, så nu skal det være. De har vine, som er rasende dyre, men jeg er ikke Brixtofte, og det skal være 100 – 200 kr. flasken; til den pris får man også rigtig god vin.

Der er grænser for, hvor meget jeg (forsvarligt) kan transportere hjem på cyklen, så gavekortet er ”bidt over” to gange, og jeg skal derned igen i næste uge.

Foreløbig er det blevet til Amaronens lillebror, Ripasso (tre flasker, to forskellige producenter), en chilener (druen Carmenere), en Chaplis og en Pinot Gris fra Alsace.

I aften står menuen på lammekrone og i morgen laks. Vi skal smage to af vinene for at afgøre, om der skal købes flere af samme slags. Jeg tror, det bliver en Ripasso og en Pinot Gris.

Jeg vil sende kollegaerne venlige tanker, når jeg fører glasset til munden. Man burde trække sig tilbage noget oftere.

P.S.
Den afbillede Chateau Lafite-Rothschild (fra Helles far) smagte vi for vistnok 11 år siden. Hvis man kunne smage jordbunden, var det den over the hill, men selvom vinen var blevet lidt spinkel, kunne man godt ane den forgangne storhed.

/Eric

10 thoughts on “Liflige vine

  1. Jørgen

    Det er heldigt at den gode gave skal hjemtages på cykel. Det giver jo netop mulighed for at gøre som I gør, nemlig smage for at finde ud af om der skal købes til lager af bestemte vine.
    Jeg foretrækker vine med en vis syrlighed og det klarer tyske hvide vine ofte glimrende. Så jeg ville lede efter en Weissburgunder hos den gode vinhandler. Jeg er ikke så meget for de syditalienske kraftkarle, men foretrækker Bordeaux. Sådan er smag heldigvis forskellig.
    Har du overvejet at sætte lidt kapital af til at smage dansk vin 2018 om et par år?

    Svar
    1. Eric

      Dine forslag er skrevet bag øret! Som sagt er jeg ikke kræsen, hvad vin angår, men det er ret væsentligt, at vinen spiller sammen med maden.

      Svar
  2. Ellen

    Jeg foretrækker så afgjort italienerne frem for franskmændene – i hvert fald hvad vine angår. På andre punkter har jeg ikke den store erfaring …
    Især nede i hælen kan de lave nogle gode og kraftige vine, og man støder oftere og oftere på dem, synes jeg. En lidt pudsig erfaring er, at alle vine, der hedder noget med ‘nero’ i en eller anden forbindelse, er rigtig gode, men den holder nok ikke til en tilbundsgående undersøgelse.

    Svar
    1. Eric

      Vi stiftede for alvor bekendtskab med vinene fra Puglia, da vi i 2016 var i Polignano a Mare. Vi bad tjeneren forslå, og den opgave tog han meget seriøst – vinene var helt forrygende. Vi har også fået rigtig god siciliansk vin, men de er svære at opdrive i DK.

      Svar
  3. Helle Zaupper

    Det er jo netop det, det handler om med penge/gavekortgaver, synes jeg: man gør noget ekstraordinært, nogen man ikke ville have gjort uden gaven. Og man glædes og tænker på giveren, mens man nyder dråberne.
    Det minder mig om mit 25-års jubilæum, hvor jeg heldigvis var god til at skrive på hver enkelt flaske, hvem jeg havde fået den af. Det var ikke nødvendigvis dyre vine, men det var gaver og gaven blev på den måde nydt i flere omgange.

    Svar
  4. Stegemüller

    Du har da så evigt ret i, at man gerne giver mere end 100 kr. for en flaske vin på en dansk restaurant, men står man i vinhandlen er det pludselig noget andet.

    Alle mærkerne du opridser ser spændende ud.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er pudsigt, som ens prisbevidsthed er situationsbestemt, og på restaurant er prisen snarere omkring 200 og op.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    Jeg har kun to ting til fælles med den afdøde Farum-borgmester Peter Brixtofte: Samme årgang og glæden ved Bordeaux-vine (dog i en langt mere ydmyg prisklasse). Derfor kan illustrationen kun smage synsmæssigt fremragende.

    Og ja – Chablis (og Sancerre) er ofte “sikre valg”, når hvidvinen skal supplere noget gastronomisk, dog lader det sig også gøre uden fast føde, f.eks. på udvalgte sydeuropæiske postnumre med + 20 C og havudsigt. Men det behøver jeg vist ikke nævne overfor en særdeles rutineret rejsende i nævnte områder.

    Svar
    1. Eric

      Vin er en god opfindelse, der er kommet for at blive 😉
      Vi har vel alle vores præferencer, men jeg er ikke kræsen. Dog er jeg ikke meget for det, jeg kalder marmeladevin: for søde og tanninfattige rødvine. Grundet vores rejser vælger vi ofte italiensk vin, og jeg har fået øjnene op for, at der også laves fremragende vin i Syditalien (fx Puglia og Sicilien), om end de ikke så ofte finder vej til danske butikker som klassikerne fra Toscana og nordpå.

      Svar

Skriv et svar til Stegemüller Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *