Bocelli og miniferie i København

Vi har en svaghed for romantiske tenorer og gjorde det til en miniferie, da Andrea Bocelli gav koncert i København i tirsdags.

Dem er der mange af i København, og jeg tror, det virker.

Dem er der mange af i København, og jeg tror, det virker.

Den blinde, italienske sanger har rundet de 60, og koncerten i Royal Arena var måske vores sidste chance for igen at opleve ham levende på en scene, så Helle købte billetter for længe siden.

Billetprisen var pebret, nuvel, men Bocelli er ikke Johnny Reimar, og der skal også være til transport, husleje, symfoniorkester, kor, andre medvirkende og så det løse.

Vi valgte at tage af sted lørdag og rejse hjem onsdag for således at gøre turen til en miniferie. På denne side har jeg skrevet om dagene i København.

Vejret var generelt koldt, blæsende og vådt – ikke det bedste til at bevæge sig rundt og opleve storbyen, men vi fik da gået nogle ture i centrum og besøgte bl.a. Nationalmuseet og Glyptoteket.

Vi har set det meste før, og med det dårlige vejr kunne vi have skåret en dag eller to, men vejret kan man jo ikke planlægge.

Nationalmuseets vikingeudstilling

Nationalmuseets vikingeudstilling med billeder og figurer af Jim Lyngvild har fået hård kritik, men jeg synes, at kritikken skyder over målet.

Udstillingen er flot, og teksterne lader ingen tvivl om, hvad der (formentlig) er fakta, og hvad der er fantasifuld fortolkning. Det fortier kritikerne, eller også har de ikke læst teksterne.

Det skriver jeg mere om i førnævnte rejsedagbog.

Spise godt

Kammuslinger på Le Pave

Kammuslinger på Le Pave

Noget godt at spise skulle vi også have. Det fik vi med oplevelser i tilgift – bl.a. spiste professor McGonagall fra Hogwarts (Harry Potters skole) og Karen Blixen på samme restaurant som os mandag aften, og jeg snuppede et uskarpt billede i troldspejlet.

Karen Blixen og professor McGonagall

Karen Blixen og professor McGonagall

Jeg havde kun lommekameraet med, men i dette tilfælde kan man vel kalde billedet for spejlrefleks.

Koncerten

Koncerten var en oplevelse. Skønt Bocelli har rundet de 60, og manken er blevet mere grå, er stemmen usvækket. Den stemme, som trods blindheden har gjort ham til verdensstjerne.

Venter på Bocelli

Venter på Bocelli

Der er plads til 10.000 – 15.000 i Royal Arena (det varierer afhængigt af arrangementet). Der var ikke udsolgt, men tomme stole var der ikke mange af.

Turen hjem til hotellet var en prøvelse. DSB tog r…. på flere hundrede passagerer, og regnen silede ned, men hjem kom vi da, om end det var ad omveje og med lidt hjælp af venlige lokale.

Det var en fin lille københavnertur, men på den næste rejse må vejret godt være bedre. Det bliver det sandsynligvis også, for næste tur går til Sicilien.

/Eric

15 thoughts on “Bocelli og miniferie i København

  1. Jørgen

    Som altid er det en fornøjelse at læse dine rejsebeskrivelser. Det er jo interessant at læse om en miniferie i København. Fra min stol er det en umulighed fordi jeg bor på en sådan måde at overnatning i København ikke ingår i overvejelserne som en mulighed.
    Vi gør hovedstaden af og til. Nogle gange står vi af toget i Valby og går en tur, fx gennem Carlsbergbyen eller til Haveselskabets have ved Frederiksberg Runddel. Og tilbage igen. Andre gange havner vi på Strøget, hvilket ikke er en fornøjelse. Så er det bedre at finde andre gader at gå i. Der findes fx små haveanlæg man kan gå ind i. Et ved Glyptoteket, et andet i rådhusets gård. Er man der, kan man lige smutte ind i i Rådhuset og se sig omkring.
    Det er måske snart tid til en rundtur i København – med tak for inspiration.

    Svar
    1. Eric

      Det er forståeligt, at overnatning i København ikke overvejes, når man bor så tæt på. Jeg var ikke klar over, at man kan komme ind i rådhusets gård, endsige at der er en have. Vi har passeret rådhuset mange gange, og det har for mig altid stået som en uindtagelig fæstning.
      Haven ved Runddelen har vi vist besøgt for en del år siden, hvor vi var på Storm P. Museet, som bestemt også er værd at gæste. Vi købte nogle reproduktioner af de herlige vagabondbilleder.

      Svar
  2. Henrik Mortensen

    Ingen holder vel af Ørestaden … Selvom jeg helst ikke vil bo i et stråtækt hus – er jeg dog født og opvokset i et – vil jeg i hvert fald heller ikke bo i Ørestaden.

    Som altid interesant læsning.

    Svar
    1. Eric

      Ørestaden, tja. Hvorfor moderne forretningsbygninger (næsten) alle skal ligne Danske Hvidvasks glasmonumenter er en gåde. De er så spejlende afvisende og uden personlighed. På dansk: grimme.

      Svar
  3. Lene

    Tak for en tur gennem København. I er gode til at finde madsteder, som I så holder fast i og opnår kendskab til deres særlige evner.

    Svar
    1. Eric

      Velbekom 😉 Det er nok rigtigt, at vi har lidt talent for det med spisestederne. Der ligger også det i det, at hvis man genkendes som tilbagevendende gæst, får man ofte særbehandling, og det er ikke så tosset.

      Svar
  4. Ellen

    Jeg takker for den lille københavnerrundtur. Du kommer vist oftere til hovedstaden end os 🙂
    Bocelli er god og at komme ud at spise god mad er altid godt.
    Ørestaden er interessant at gå rundt i og studere, men jeg kunne ikke bo der, om jeg så blev betalt for det – men sådan siger beboerne i Ørestaden nok også om mit stråtækte hus laaaaangt væk …

    Svar
    1. Eric

      København er en god spiseby – mange om buddet med kvalitet og value for money. Og Bocelli er det nærmeste, nutiden kommer Caruso.
      Vi så kun Ørestaden i tusmørke, men jeg brød mig ikke om det, jeg kunne se. Det er godt at komme til hovedstaden en gang imellem, men jeg ville ikke bryde mig om at bo der permanent – for lidt ro og sjælefred.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    Det er helt “i min toneart”, at du og fruen slog til. Ønsker man at opleve en kunstner “live”, skal der handles og ikke snakkes. Det har jeg profiteret af mange gange i ind- og udland; omend min børneopsparing er blevet decimeret.
    Apropos “live” oplevede jeg som ganske ung Karen Blixen på Strøget i København. Jeg kan forsikre dig, at gengivelsen på dit foto er et mere behageligt syn.
    “Behageligt syn” kan ikke helt siges som Royal Arena og visse af Ørestadens nutidige arkitektur, som jeg ofte gennem årene på alle årstider ved mine københavner-rejser har besøgt; men de signalerer nutidens (og fremtidens?) udvalgte svar på storbylivets kompleksitet.
    “Kompleksitet” kan måske med et lunt glimt i øjet siges om området, hvor det tidligere missionshotel Hebron har ligget siden Karen Blixens storhedstid. Jeg har selv boet der i en særlig anledning og ofte besøgt provinsgæster, der netop havde indlogeret sig her i selskab med biblen m.m.
    Det franske landkøkken er nydt i Provence, men jeg har tydeligvis “Brostenen” til gode….

    Svar
    1. Eric

      Man kan roligt kalde kvarteret, hvor Hebron ligger, for komplekst 😉 Men det er centralt og således tiltrækkende for tilrejsende fra provinsen. De to forrige gange, vi var i Kbh. boede vi på et hotel i Løngangsstræde, men det værelse var for lille, og denne gang ville vi have mere komfort.
      Le Pave har været et udmærket spisested i mange år. Det er ikke stjernebestrøet, men det er priserne heller ikke – good value for money og velbesøgt. Til gengæld har vi til gode at nyde det franske landkøkken i Provence!

      Svar
  6. Stegemüller

    Tak for dit svar.

    Jeg tager fat i det med indvandrerforskrækkelsen: Nej den tror jeg ikke, vi lider af her i byen og heller ikke her på Vestegnen, hvor jeg selv bor, og hvor andelen af indvandrere er endog markant højere. Vi har for længst lært, at indvandrere og flygtninge også er vores landsmænd, og at vi fint kan stå i kø sammen i Kvickly. Da jeg flyttede til Hvidovre var jeg noget bekymret. Det viste sig hurtigt at være fuldstændig uberettiget!

    En ting jeg er ked af ved Kbh. nu er de alle de nye glasfacader og forskruede højhuse, men det er jo nok noget af det, der følger med internationaliseringen, som jeg i sig selv trives godt med.

    Kbh. er en vidunderlig by med højt til loftet. Jeg har boet her knap fyrre år (fra 1980) og flytter aldrig herfra. Det betyder ikke, at jeg ikke kan savne skove, enge, marker mv., men for mig ville prisen for et bytte være for høj.

    Svar
    1. Eric

      Glasfacader, ja! Nu så jeg ganske vist Ørestaden i tusmørke, men det, jeg kunne se, brød jeg mig ikke om.

      Svar
  7. Stegemüller

    “DF ville sikkert kysegyse, hvis de vidste, at billedet hænger på Glyptoteket.” Skøn bemærkning til billedet af konen med kysen.

    Og så tak for din dejlige beretning om turen til København. Det er sjovt at du skriver om det med det internationale. Der får jeg det ligesom med “Hvor er du blevet stor”. Jeg tror, du har ret; jeg lægger bare ikke selv mærke til det, fordi det er min by og altid vil være det.

    Svar
    1. Eric

      Prøv bare at spadsere en tur i den indre by og lyt. Jeg har været i København mange gange de sidste ca. 40 år, men med mellemrum. For mig er der slet ingen tvivl om den “internationale” udvikling, og den tog fart for nogle år siden.
      Jeg har slet ikke styr på, hvordan udviklingen har været i antallet af udenlandske studerende, men lur mig om ikke det er steget en del.
      For år tilbage var det også utænkeligt, at ingen blandt personalet på en restaurant talte dansk.
      Internationaliseringen generer mig overhovedet ikke, det er blot en observation. Det er derfor også interessant, hvad udviklingen har af konsekvenser. Fx er København formentlig den by, hvor indvandrerforskrækkelsen er mindst, og det er da tankevækkende, da det er her, der er flest.

      Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *