Torsdag aften var der snigpremiere på fuldmånen over Leros, mens vi nød en aperitif i havstokken. Dagen efter var der uvejr.
Jeg tog en serie billeder, fra månen stod op, til den hang fuldmoden på det sorte bagtæppe. Eller næsten fuld – der var lidt uld på højre kind.
Fuldmåne klokken 19:37
Den blå time er snarere en halv time hernede, og alle andre farver skifter tone, mens lyset svinder. Det er smukt.
Det første månebillede ovenover er taget 19:37, det sidste med den enlige herre 20:19. Hvis du klikker på et af de små billeder, vises det i en større version på en ny fane.
Fuldmåne 19:48. Klik for større foto
Fuldmåne 20:00. Klik for større foto
Fuldmåne 20:04. Klik for større foto
Fuldmåne 20:19. Klik for større foto
Når himlen bliver sort, dukker den første stjerne op. Den er så klar, at det må være en planet, og Venus er et passende romantisk bud. Flyene sydfra er som blinkende stjerneskud.
Formiddag i Panteli Bay
Fredag var det lidt blæsende, og vi nøjedes med at slentre ned til Panteli Bay og se på fiskerbådene i havnen. Her er der fred, og selvom tiden ikke står stille, føles det sådan.
Fiskerbåde i Pantelis havn
På stranden foran aperitif-caféen, er der solsenge om dagen. Først ud på aftenen skiftes de ud med safaristole. Så vi satte os under tamarisktræet, ved et bord lidt til siden, hvor fiskerne bøder verdenssituationen, når de ikke bøder garn.
Under tamarisktræet
Uvejr
Vejrudsigten havde truet med torden ved 16-tiden, men det tyvstartede allerede ved middagstid.
Himlen blev mørkegrå, og det buldrede, bragede og lynede. Vinden piskede i stød, og regnen væltede skråt ned.
Terrassen er overdækket, men vinden bar regnen ind, så vi reddede, hvad reddes kunne, og lejrede os indenfor. Snart var terrassen én stor vandpyt.
Med tordenvejret fulgte flere kortvarige strømudfald. Strømudfald er almindelige, men ikke så mange. Den elektriske infrastruktur synes også sårbar med gamle luftledninger og bedagede pæle til at holde dem i luften.
Uvejret stilnede først af ved femtiden. Himlen blev pletvis lysere, regnen stoppede, men det blæste stadig kraftigt.
Senere tog vi vindjakkerne på og gik ned til Panteli Bay. Aperitif-caféen var nu lukket. Måske pga. kundemangel, måske pga. af vandskade, hvilket kan komme ud på ét.
I stedet gik vi hen til baren neden for Panteli Beach Hotel og satte os under stråparasollerne, som i mindre udgave ville være dekorative i drinks.
Helle havde nogle godbidder i jakkelommen, og de blev grundlaget for et spirende venskab mellem hende og en orange kat, for hvem det tydeligvis var en ny nydelse at blive nulret mellem parabolerne.
På Psaropoula
Der var ingen borde på stranden neden for Restaurant Psaropoula, de var stablet for foden af terrassen, og sådan var det også hos naboen, Taverna Zorbas.
Blæsevejr er selvfølgelig ikke ukendt, så terrassen var forvandlet til et fortelt med store og klare ”rullegardiner,” som tog af for vinden. Det, der normalt er en korridor indenfor, var ryddet og omdannet til restaurant med to rækker borde.
Det er vinteropstillingen. Psaropoula lukker ikke om vinteren, pladsen tilpasses blot vejrliget og antallet af gæster.
Vi fik plads indenfor i fuldstændig læ for vinden. Senere kom flere gæster ind fra kulden, og det var ganske intimt. Jeg hørte græsk, tysk, hollandsk, dansk og engelsk, men der kan have været flere nationaliteter uden for hørevidde.
Sådan er det med vejret. I september og oktober er der ikke så dræbende varmt som i juli og august, men prisen er, at vejret bliver mere ustabilt.
I dag er himlen blå igen og temperaturen omkring 27°. Vinden er en frisk aircondition med op til 10 m/sek, men har været aftagende i løbet af dagen.
Måske er der borde på stranden allerede i aften, ellers kommer de der nok i morgen eller overmorgen.
Når man ikke er begrænset til en uges ferie, gør det ikke noget med et lille uvejr. Månen var helt fuld kl. 07:32 i morges, men jeg så den ikke – den havde nok lagt sig et sted.
Vi misser snigpremieren på nymånen med én dag, sådan går det i ny og næ.
Relateret:
- Rejse med forhindringer
- Ferie på Leros, Grækenland 2019
- Nyt og gammelt på Leros
- Lad på Leros
- Sightseeing og støj på Leros
- Efter ferien, bladene falder
/Eric
Du er skrap til at fotografere. Har du et stativ til kameraet?
Håber at det var det eneste uvejr I får at opleve i ferien.
Nej, jeg har intet stativ, men hvis motivet ikke er i hurtig bevægelse, kan man med fordel bruge selvudløser, når lyset er svagt – så undgår man rystelsen, når man trykker på udløseren.
Tak for håbet 🙂 Vi får se – jo ældre året bliver, desto mere lunefuldt bliver vejret.
Skønne billeder af månen, der dig langsomt hæver. Og hvor er det fantastisk at læse din beretning, og vide at jeg samme aften stod – et godt stykke derfra – og så den samme måne stige op over den træbeklædte bjergtop. Desværre lærte jeg først dagen efter, hvordan jeg sætter kameraet på ”nat”, så de billeder har jeg kun på det indre lærred..
Fortsat god tur
Tak, og i lige måde på Silkevejen!
Månen er efter sigende et vanskeligt motiv. Jeg skruede gradvis ned for blænden (= større åbning) og tog billederne med selvudløser for at ryste mindst muligt under den halvlange eksponeringstid.
Det blæste stadig en del i går med ca 10 m/sek. I dag skulle det falde til 7 m/sek., og i morgen bliver det magsvejr uden “aircondition” med 2-3 m/sek.
Sådan et uvejr er da kun et ekstra krydderi på ferietilværelsen – jeg elsker den slags, men det skal naturligvis ikke vare for længe eller være alt for voldsomt. Dit her lyder helt passende 🙂
Jeg tænkte faktisk på jer, da jeg så europavejret, for det så halvslemt ud nede hvor I befinder jer.
Nu begynder det vel også at se lidt mindre afsvedet ud dernede, når der er kommet vand?
Det var et helt passende uvejr 😉
Der er næppe tvivl om, at nedbøren er velkommen, men der skal nok mere til, før det afsvedne grønnes.
Månebillederne er rigtig fine! Tænk at der kan ske så meget på på godt og vel en halv time.
Det er klogt af de lokale at rykke indendørs under sejl og telt, når u vejret raser og vi kommer længere hen på sæsonen. Der gad jeg godt sidde og høre lidt forskellige nationaliteter tilsat ged eller lignende..
Hav en god aften.
Ja, det er ikke sejtrækkeri som hjemme 😉
De lokale forstår at indrette sig, og man gør klogt i at følge trop.
Tak Hanne, U2.
»Månen har den farve, måner skal have«. Citatet er hentet fra Gustav Wieds “Skærmysler”, men de to gamle damer Clara og Herta har næppe besøgt Leros; ifald de havde i nutiden, ville deres profiler passe næsten foruroligende godt til de rosa og grå støttepuder under Tamaristræet. 😉
Når man fornuftigvis (hvis muligt) disponerer et længere ferieophold i Sydeuropa, kan enkelte labile vejr-dage udmærket accepteres, medmindre der er tale om det aktuelle (helt uventede) voldsomme vejr på den spanske Costa Blanca-kyst (Alicante, Murcia, Valencia), der kan få enhver “klimatosse” til at blive stum.
Man kan gå så vidt at sige, at kun én ferieuge er en klimasatsning på denne årstid.
Desuagtet er det ret vildt, det de oplever i Spanien. Uvejret, der ramte os i går, var ikke med sammenlignelige vandmasser. Det fortsatte i øvrigt og ramte senere Antalya i Tyrkiet, ved jeg fra en fortørnet charterturist.