Sightseeing og støj på Leros

Søndag tog vi en bustur til nogle af Leros’ seværdigheder, og det var en velkommen støjpause fra børnefamilierne, der flyttede ind lørdag.

Borgen og Platanos

Borgen og Platanos

Den ene dag har taget den anden med behagelig afslapning. Der har været dage med frisk vind, men de fleste har været med svag brise og dejligt vejr. Med undskyld til dem derhjemme blev velværet ikke mindre af at læse om storm i DK.

Vi havde fantaseret om at leje cykler, men enten har der været for varmt, eller også har det blæst for meget til at være fornøjeligt i modvind.

Jeg er heller ikke så begejstret ved udsigten til at cykle på smalle veje, hvor bilerne overhaler med millimeters afstand. Så den idé har vi lige så stille overladt til vovehalsene.

For at se lidt andet og mere bookede vi os derfor ind på en bustur søndag. Det gør jo ikke noget, at der sker lidt. Vi var på en heldagstur i 2008, men det er jo længe siden.

Rundt på Leros

Søndag morgen ringede jeg for at høre, om turen blev til noget eller ej – det kom an på tilmeldingerne. T. svarede, at turen var en realitet og afgik fra hotel Elefteria i Platanos kl. 10:45.

T. skulle hente nogle skandinaver i Alinda, derefter ville der komme nogen med færgen fra Bodrum, og så kunne turen starte. Vi hoppede derfor af ved færgelejet i Agia Marina og fik kaffe, mens T. kørte til Alinda.

Færgen fra Tyrkiet var aflyst, så der var god plads i minibussen, og de syv skandinaver fra Alinda var rigtig dygtige til tyrkisk.

Først gik turen til hotel Elefterias tagterrasse, hvorfra der er en formidabel udsigt til johanitterborgen og Platanos nedenfor.

Vindmøller på Leros

Vindmøller på Leros

I stueetagen så vi en interessant samling af effekter fra Slaget om Leros, som T’s far har samlet gennem et helt liv – bl.a. med fotos af den danske frivillige, major Anders Lassen. Søger du på navnet + Leros, får du svar på, hvem han var.

Via Panteli kørte vi op til borgen. Jeg besøgte borgen til fods i 2017 og 2018, så i stedet for at gå på opdagelse med de andre nød jeg udsigterne.

På vej ned gjorde vi holdt ved en af vindmøllerne, hvor der er indrettet café. Her fik vi kaffe og nød den flotte udsigt over Panteli og Vromolithos.

Udsigt fra vindmøllen

Udsigt fra vindmøllen

T’s minibus kender vist enhver gedesti på øen og fandt uden besvær nordpå til Agios Isodoros, en lillebitte kirke på en lillebitte ø, som har forbindelse til ”fastlandet” med en smal betonmole, som bølgerne slikker selv i roligt vejr.

Agios Isodoros

Agios Isodoros

Den er altså ret så romantisk og er vist populær til bryllupper. Om bruden så får waders på i hårdt vejr, ved jeg ikke.

I Gouna fik vi frokost med udsigt over havet. Helle og jeg delte bare en god, græsk salat og nogle kødboller. Grøntsagerne har altså mere smag hernede – det er ikke bare smagsløgene, der er ferieforblændede.

I Lakki viste T. os husene i den særlige italienske arkitektur. Lakki blev anlagt som flådebase af italienerne, mens de havde herredømmet over Leros (og andre øer).

To af de tyrkisktalende skandinaver skulle med katamaranen 14:30 til Kos og blev sat af ved færgelejet i Lakki. Derefter kørte T. tilbage til Agia Marina, hvor de sidste skandinaver blev sat af, og vi kørte med T. tilbage til Platanos. Turen var slut.

Alt i alt tog turen ca. 4 timer, og den var udmærket, selvom der var lidt hastværk her og der for at nå katamaranen 14:30.

Prisen var ganske rimelig: 15 euro per næse. T. undlod ikke at fortælle, at tyrkere måtte slippe 18. Fortiden og gammelt nag har dybe rødder.

Støj

Lørdag ankom to børnefamilier med i alt seks voksne, fire børn og en baby. Mindst to af børnene er i den skolepligtige alder.

De er danskere og støjer meget – som i MEGET. Børnene er ikke de værste, de gør jo ikke andet end det, de får ”snor” til, men de voksne er helt uden hensyn og råber på tværs af poolområdet uden at justere volumenknappen ned til det nødvendige.

De okkuperer 99 % af lydbilledet, fred og ro er en saga blot. De bor lige ved siden af os, og vi følger ufrivilligt med i alt.

Det totale fravær af hensyn til andre gæster er på en måde et interessant fænomen, men vi har sådan set kun os selv at takke for lidelserne.

Vi har nemlig (normalt) en regel om at holde os fra børnevenlige steder, og den regel har vi brudt ved at bo på Nikis.

Det har så sine historiske og sentimentale årsager. Det var her, vi boede første gang i 2008, da vi var på charterrejse, og Marias gæstfrihed samt den gode lejlighed har trukket os tilbage igen og igen, selvom her ikke altid var fred og ro.

Men nu er mit mål fuldt.

Næste år finder vi noget andet, som er mindre børnevenligt og mindre akustisk ”sammenhængende”. Jeg har et par steder i kikkerten. De ser ikke så tossede ud, og der er ingen pool som børnemagnet.

I dag kom Maria på besøg. Hun er ked af det, men kan ikke rigtig gøre noget. Hun har prøvet at få dem til at dæmpe sig, men uhøflighed og ligegyldighed er et panser.

I stedet har hun stillet en anden lejlighed til vores rådighed. Vi kunne flytte, men orker det ikke for de få dage der er tilbage. I stedet bruger vi lejligheden som tilflugtssted – den har terrasse til siden modsat poolen.

Det er ret irriterende, men ferien er snart slut, og vi har nydt den i fulde drag. Snart skal vi ned til Panteli Bay, og dér er der fred.

Relateret:

/Eric

10 thoughts on “Sightseeing og støj på Leros

  1. Henny Stewart

    Det er jo træls, når frugten af andres “kærlighed” får lov til at spolere ferien for andre. Det gælder selvfølgelig, at børnene jo kun vanskeligt kan blive bedre end deres forældre, og så bliver det jo op ad bakke. Den der med at råbe sin private kommunikation ud over et større område, befolket af sagesløse personer, der virkelig helst var fri for at blive involveret, er efter min mening et voksende fænomen.

    Jeg vil ikke påstå, at jeg kommer fra nogen specielt kultiveret baggrund, men dette med, at man skal sørge for at befinde i umiddelbar nærhed af sin samtalepartner, blev os indprentet. Mine forældre ville på ingen måde finde sig i at skulle anråbe os, eller for den sags skyld blive anråbt af os. Det kunne også være blevet til noget af et helvede med 5 børn …

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er – osv. osv.
      Vi har aftalt med værtinden, Maria, at vi næste år får en af lejlighederne længst væk fra poolen. Den er mindre, men stor nok, og det er ved poolen og de store “familieterrasser”, at støjen har sit centrum. Sådan bliver man klogere.
      Vi har dog stornydt det alligevel. Børnefamilierne var ikke hjemme hele tiden, og det var vi heller ikke.

      Svar
  2. Ellen

    Jeg kan godt lide børn … bare ikke andres, og dit eksempel er skræmmende. På flere måder. Tænk, at nogen vil være bekendt at opføre sig sådan.
    Det er pudsigt: Major Anders Lassen kendte jeg intet til, før vi flyttede til Den Stråtækte, men ved kapellet 750 meter fra vores hus står en statue af ham – med forklarende tekst. Det er så synd, at han døde 9. april 1945 – så tæt på krigens afslutning.

    Svar
    1. Eric

      Et er det manglende hensyn på feriemålet, men hvordan er de så lige som samfundsborgere? Ja, skræmmende.
      Jeg kendte heller ikke til Anders Lassen, før jeg så fotos med tekst. En søgning gav hurtigt resultater.

      Svar
  3. Lene

    Måske skal busturen på som tradition hver 10. år 🙂 Godt ferien snart er slut, det er ikke sjovt at være vidne til andres råberier.

    Svar
    1. Eric

      Ikke nogen tosset tradition! Nu er vi jo ikke hjemme hele tiden, så vi generes heller ikke non stop, og det fungerer faktisk nogenlunde med den anden lejlighed som tilflugtssted.

      Svar
  4. Erik Hulegaard

    En hændelse eller summen af flere kan uventet og mere eller mindre velkommen befordre skift af miljø og/eller rammer. Således er “børnemagnetismen med ulidelig decibel styrke” en årsag til, at nye matrikler skal opleves og dermed også nye minder skal dannes. Selv den bedste madras bliver med årene slidt ned.

    Agios Isodoros og brudemarchen af Felix Mendelssohn-Bartholdy er en cocktail, der helt sikkert vil være uforglemmelig, selv hvis waders kommer til at krølle brudekjolen og brudens mascara ikke er helt så vandtæt.

    Svar
    1. Eric

      Ja, et nyt sted skal om muligt prøves. Helle er en trofast sjæl og ked af at flytte, men jeg er sikker på, at det vil dæmpe min adrenalinproduktion.
      Jeg gad nok se bruden i waders, mens alle brylluosgæsterne, som der ikke er plads til i den lille kirke, står tørskoede på land 🙂
      Vi har i øvrigt oplevet et par bryllupper her i Platanos/Panteli. Biler kørte med horn i bund, og ud på aftenen var der fyrværkeri – på havnen selvfølgelig, så krudttønden ikke blev antændt.

      Svar
  5. Stegemüller

    Åh nej – børnefamilier… der findes ikke noget værre. Du har ret i, at det egentlig ikke er børnene, der er problemet, det er forældrene.

    Det er synd for både jer og Maria, at I næste år må flytte, men man bør aldrig opholde sig børnevenlige steder.

    Svar
    1. Eric

      Børnevenlige steder er fine for børnefamilier 🙂 Vi har oplevet hensynsfulde børnefamilier, men de udgør en latent risiko, hvis man foretrækker fred og ro.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.