Efter ferien, bladene falder

Iskiassen bider i ballen, og jeg bider tænderne sammen. Der er løbet mere end et græsk kilo på i løbet af ferien, og det skal spadseres væk.

Stegt, marineret svinekød

Det skal spadseres væk …

Knap 1500 jævnt fordelte gram ville ikke betyde noget med min statur, men de sidder med tætte, græske familiebånd samlet over livremmen.

Der er faldet meget løv, mens vi har været væk. Luften er sprød, som var der frost, og fingrene har det bedst i lommerne. Sådan er det at komme hjem fra varmen; man er lidt kuldskær.

Der er stadig varmt på Leros, så varmt at det ikke indbyder til raske spadsereture. Tre uger mere havde ikke været af vejen, selvom det så nok var blevet til mere end 1500 gram.

Først synes man, at der er laaang tid, så er man halvvejs, og med ét er tiden pludselig gået. Så er det slut med græskblå himmel, slut med lune aftner på stranden i Panteli Bay hvor isterninger har et kort liv i godt selskab.

Aften i Panteli Bay

Aften i Panteli Bay

Der er et år til næste ”kalispéra!” på restaurant Psaropoula. Et år til kaffe under platantræerne på torvet, et år til langtidsstegt ged, et år til …

Det er lang tid. Jeg kan se i spejlet, at den græske skygge har smittet af, men skønt vandfast holder farven ikke, vinteren bleger som klorin.

Bevares, det er rart at komme hjem, hvor der er varmt vand i hanen. Hvor vandhanevandet kan drikkes. Hvor kloaksystemet ikke kvæles af en smule toiletpapir. Hvor man kan betale med kort i taxien, der koster mere i startgebyr, end man betaler kontant for at køre fra Platanos til Lakki.

Alligevel kunne jeg godt have klaret en tre uger mere.

Det går op ad bakke nu, det gør det jævnt tit i dette kvarter, og derinde til højre bor Dagmar. Ja, det står der på postkassen. Navnet Dagmar er steget i popularitet de sidste 20 år, og toppede i 2014 med 103 navngivne. Gad vide, om Grækenland laver den slags statistik?

Det var en sej tur hjem fra Leros i fredags, og i går lå vi brak. Flyet lettede fra Leros 11:15, og kufferterne var med denne gang. Vi så dem komme på flyet, og de var på bagagebåndet i Athen.

Fra Athen til München kl. 15:30 og videre fra München til København. En i princippet overflødig mellemlanding, men Lufthansas afgang fra Athen passede bedst med flyet fra Leros – både tids- og pengemæssigt.

Flyet fra København til Aalborg var næsten en time forsinket, men i det mindste var kufferterne med. Taxichaufføren kørte forbilledligt roligt. Jeg måtte vise vej, han forstod ikke GPS’ens anvisninger. Vi var hjemme ved 23-tiden, trætte.

Så, det var ca. 3 km, og nu går det ned ad Tove Ditlevsens Vej. To formummede kvinder venter på bussen. Uden at krænke deres herkomst kan jeg vist godt sige, at de med garanti ikke fryser med alt det tøj, de har på.

Fødderne er ikke helt i gangform, kan jeg mærke – en tånegl har i ly af ferien sneget sig over længstemålet. Det bliver den korte rute i dag, man skal ikke lægge for hårdt ud.

En ældre, gangbesværet mand i modgående retning stopper op og siger noget. Jeg beder ham gentage: ”Nu falder bladene,” siger han utydeligt og bevæger armen i en pegende halvcirkel.

”Ja, det er ved den tid,” svarer jeg begavet. Hans kasket er lysegrå, og støvlerne ligner skistøvler, som de så ud for 50 år siden. Tunge. Uopslidelige.

Larve på vin

Hvis jeg sidder helt stille, tror de, at jeg er en vinpind …

Bladene falder endnu ikke på Leros, men under figentræerne ligger smattede frugter. Det er ved den tid. Der er 26° i skyggen lige nu. Jeg er hjemme, men endnu ikke 100 %.

Relateret:

/Eric

9 thoughts on “Efter ferien, bladene falder

  1. Farmer

    Mange tak for Grækenlands-turen!
    -Og velkommen hjem til den smukkeste årstid af dem alle. Nu må du se at spadsere dig fra småskavanker og græsk tilvækst.

    Svar
    1. Eric

      Velbekom og tak 🙂 “Græsk tilvækst” – hehe.
      Og ja, det er en skøn dag i dag i det nordjyske – høj himmel og blæsten har lagt sig en del.

      Svar
  2. Ellen

    Hehe, jeg synes du engang skrev, at I ville gemme de lange og besværlige ferietransporter til I ikke længere arbejdede … vi kommer, med to fly og kortere rejsetid, helt til Alaska og senere hjem igen fra Toronto 😀
    Men okay: Jeres ene skift gælder nok ikke helt – vi står altid af i København 😉
    Surt med iskiasen – jeg håber du får det til at forsvinde hurtigt.
    Og velkommen hjem fra en vist i øvrigt rigtig god ferie – i dag har vi et meget mørkt efterårsvejr, der ikke er egnet til udendørs brug.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er lidt bøvlet, når man skal til og fra det mere afsides Grækenland. Intet var nemmere end at tage et charterfly direkte fra Aalborg til et reservat. men vi foretrækker det andet trods besværet.
      Og tak, iskiassen er en drillepind, men den skal nok gå over.
      Her nordpå har vi høj himmel med frisk vind. Pænt spadserevejr 🙂

      Svar
  3. Erik Hulegaard

    Iskias-smerter skyldes mange gange en overbelastning ved f.eks. tunge eller mange løft (kufferter?), men ikke sjældent skyldes det også, at man sidder (for) meget ned. Nuvel, overgangen fra det varme og afslappende til det kolde og udfordrende kan sikkert også være en tændsats. Men du kender sikkert kuren, der gør dig smertefri. Den er ofte – med denne lidelse – individuel.

    De digitale dagbogsblade er fyldte af rekreative observationer og konklusioner omkring et gensyn med Hellas indenfor mindst to kalenderbøgers varighed. Apropos siges det, at katte har en evne til at finde hjem, der styres af deres indre tidsfornemmelse – måske kan Tot bekræfte dette?

    Velkommen hjem og god bedring

    Svar
    1. Eric

      Tak og tak 🙂 Leros er kalendersat for i hvert fald de næste to år, og i 21 bliver det i umiddelbar forlængelse af Helles afsluttede arbejdsliv. Derefter kan andre destinationer (også) komme på tale.

      Iskiassen døjede jeg med, allerede før vi tog på ferie. Det er kun anden gang, og begge gange er den kommet efter et (uprovokeret) hold i ryggen. Det præventive tiltag er derfor at styrke rygmuskulaturen, så risikoen for “hold” formindskes. Iskiassen skal nok fortage sig; det er bedre nu, end det har været, men det tager sin tid.

      Svar
      1. Eric

        Hov, jeg glemte helt at sige, at Tot er alt for enfoldig til at svare på den slags. Hans kompas styres af, hvor godbidderne findes 🙂

        Svar
  4. Stegemüller

    Hvor skriver du smukt, stille og poetisk. Din sjæl er endnu ikke helt i Aalborg fornemmer man stærkt. Sjov du nævner det med en smule toiletpapir. Det er jo netop et af kendetegnene ved Grækenland.

    Pyt med de 1½ kilo. Så snart du får stålhingsten frem igen er de væk. Eller bare ti spadsereture uden stok vel at mærke. Jeg tror, du skal vente med at spadsere, til iskiassen er væk – uden at jeg dog har den ringeste forstand på iskias.

    Svar
    1. Eric

      Noget af sjælen er ganske rigtigt stadig på Leros, og en splint vil altid være der.
      De 1½ kilo skal ikke nødvendigvis væk, dem bærer jeg sagtens, men det gjorde ikke noget, om de blev fordelt lidt bedre 😉
      Iskias kommer af en nerve i klemme, og for mit vedkommende er smerterne der mest, når jeg fx skifter fra siddende til stående/gående stilling. Når først jeg er “i gang”, forsvinder smerterne. Skidtet skal nok gå over, det tager bare tid.

      Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *