Vi er hjemme igen efter en uges ferie på Tenerife. Turen sled ikke voldsomt på solbrillerne, men det var rart med et afbræk i det vintergrå.

Det var vores 11. vinterferie i Puerto de la Cruz på Tenerifes nordkyst. Denne gang var jeg lidt sen til at bestille rejsen, så vi kunne ikke få en toværelses lejlighed på det foretrukne hotel i centrum.

Den manglende altan

En etværelses er okay, men det viste sig, at der ikke var altan. Det havde jeg slet ikke forestillet mig; jeg gik ud fra som givet, at det ville der være.

Vi tilbringer en del tid på altanen, når den altså er der, så det var krise med stort K. Helle gik straks tilbage til receptionen.

I starten var receptionisten vrangvillig, måske gad hun ikke besværet, men mod en beskeden merbetaling på 5 euro per dag fik vi en anden lejlighed med altan. Ganske vist med udsigt til en mur, men ferien var reddet.

La Cazuela kasseres

De foregående 10 år har vores foretrukne restaurant været ”La Cazuela” på promenaden langs havet. Billig var den ikke (efter lokale forhold), men maden og betjeningen var god.

Sidste år var det gået noget tilbage med kvaliteten, men vi er trofaste sjæle og fandt selv på undskyldninger. I år var det imidlertid så ringe, at La Cazuela blev kasseret.

Den første aften fik vi konfiterede andelår, hvor man end ikke havde forsøgt at stege skindet sprødt. Skind og fedt var en blævret masse, som bare skulle skubbes til side.

Det var, som om de havde taget lårene op af dåsen og sat dem i mikroovnen, hvorefter tjeneren havde ventet på, at maden blev kold.

Dagen efter fik de sidste chance og præsterede en smagløs og lunken fiskekasserolle. På et tidspunkt kom tjeneren forbi og spurgte, om det var okay. Jeg klagede over, at maden blev serveret halvkold, men det udløste ingen reaktion. Hvorfor så spørge?

Der kan selvfølgelig ske kiksere i et køkken, men når kvaliteten er så gennemført ringe, skyldes det ligegyldighed og/eller inkompetence. Vi kasserede La Cazuela.

Derefter spiste vi på to andre restauranter. Den ene, Baricentro, er italiensk – ikke nogen himmelstormer, men okay. Den anden, Bambi Gourmet, har middelhavskøkken med rumænske vinkler, og det var fremragende i enhver henseende.

Her tilstræber man perfektion, og ikke kun hvad maden angår. Vi hæftede os ved flere detaljer, såsom at vinene opbevares i temperaturstyrede skabe, og at de pænt store borde står med god indbyrdes afstand. Kvalitetsbevidsthed og engagement er nøgleord.

Orkidéhaven

Ud over mange slentreture i den kønne by besøgte vi orkidéhaven, Sitio Litre. Haven hører til en ejendom, som blev opført i 1730 af en skotsk vinkøbmand, og ejendommen har siden været ejet af britiske familier.

I 1996 åbnede de haven for offentligheden. Mange kendisser har besøgt stedet, enten som gæster af huset eller som deltagere i garden parties. Blandt flere kan nævnes Alexander von Humboldt, Agatha Christie og William Wilde, far til den kendte Oscar.

Som en kuriøs, litterær detalje kan fortælles, at Agatha Christie skrev ”The Mysterious Mr. Quin” under sit ophold i 1927, så jo, vi er skam i godt selskab.

Tenerifes milde klima er ideelt til Edens Have. Orkidéerne imponerede os mest, men haven som helhed er en perle af frodighed og blomsterpragt.

Spadsereturen derop er stejl og sej. Kvarterets højde var sikkert velhavernes distance til puertoens pøbel, og det er den nok også i dag. Ejendommene ligger bag høje mure med porte, og skilte der fortæller om alarmer og velstandens vagtværn.

Vejr med mere

Vejret på Tenerife er omskifteligt – især på nordkysten. Mens vi var der, var vejret kun til T-shirt den første dag. Der var koldt om morgenen og aftenen, og ellers lå temperaturen typisk på 14 – 18° i skyggen og en del højere i solen.

Der var dage og stunder med dybblå himmel, og når man kommer fra det gråmelerede Danmark, er det herligt at høre fuglesang og se blomster og sommerfugle.

Fuglesangen er især hyggelig om aftenen før solnedgang, hvor spurve flokkes i trætoppene og kvidrer om dagens oplevelser.

Der må være en kommunal hærskare til at vedligeholde de grønne områder, og det er en meget ren by. Der er rigtig mange affaldskurve, og det virker.

Teides lavastrømme har skabt et kuperet terræn, og man gør meget for, at byen skal være handicapvenlig med ramper, hvor der også er trapper. Turisme er øens livsnerve, og det ved man.

Puerto de la Cruz tiltrækker især det modne publikum, mens (de fleste) unge tager til øens sydlige halvdel, som tilbyder flere solskinstimer, diskoteker og børnevenligheder.

Vi holder nu nok en Tenerife-pause efter denne tur. Mest fordi den nye ferielov er bøvlet med sit ad hoc-princip, og fordi vi hellere vil bruge en uge mere på fx Sicilien.

Nu får vi se. Uanset hvad, var ferien et behageligt afbræk i vinterens trummerum, og jeg noterer med tilfredshed, at dagens længde i Aalborg nu er tiltaget med 1 time og 27 minutter.

Det går den rigtige vej.

/Eric