Vi har fået en besøgsven, haren Holger. Han kommer, når det passer ham, og tager for sig af baghavens ukrudtsbuffet.
Han bevæger sig gerne i grænselandet mellem det, der måske en gang bliver til græsplæne, og det, der måske en gang bliver til køkkenhave. Det er vel 15 meter fra terrassen eller så, jeg er ikke så god til det med afstande.
Det er svært at komme på skudhold med kameraet, Holger er sky, og billederne her tog jeg i går med fuld zoom på 200 mm-objektivet og efterfølgende forstørrelse i det digitale mørkekammer.
Af og til nipper Holger til de få, nyspirede græsstrå, men jeg tror egentlig, at han foretrækker skvalderkålen, og hvad der ellers er på ukrudtsmenuen. Han lader sig ikke spise af med én ret.
Han spiser dog ikke hele tiden. Det sker faktisk ofte, at han blunder lidt, men søvnen er ikke dybere, end at parabolerne skanner for trusler en gang imellem. Holgers lydradar er altid tændt.
Undertiden lægger han sig på siden, så man kan se den hvide mave. Jeg er sikker på, at mavepelsen er blød, hvis man kunne få lov til at nulre den, men det er nok for meget at håbe på.
Jeg ved ikke så meget om harer, men jeg tror, at han er ung ungkarl. Han er ikke så stor endnu, derfor. Han kunne selvfølgelig også være en hende, men så ville der nok være unger, og Holger virker som en hare uden bekymringer.
Katten Tot skuler noget, når han ser Holger, og jeg fornemmer, at alle hans morderiske instinkter råber: ”Angrib!”, men Holger og Tot er nogenlunde lige store, og selvom Tot afgjort ikke har opfundet den digitale mus, har han dog en smule forstand og lader Holger være i fred.
Tot har selvfølgelig fået at vide, at både han og Holger har været killinger som små. Jeg tænkte, at det kunne give lidt fællesskabsfølelse, men det er nok ikke det, der holder Tot tilbage.
Det er snarere Holgers størrelse, og måske ved Tot også, at haren er den hurtigste. Tot spilder heller ikke energi på solsortene mere. Han ved, at de er for hurtige og pippe-mobber ham, så han slukøret må søge trøst hos Helle eller mig.
Det er hyggeligt med besøgsvenner i haven. Pindsvinene skider ganske vist på terrassen, men det er til at leve med, blot man ser sig for og har en skovl inden for rækkevidde.
Min plan er at så bønner i år, og hvis de spirer, skal jeg have en plan for at Holger-sikre dem. Jeg ved ikke lige hvordan, men jeg finder vel på noget.
Hvorfor Holger hedder Holger? Tja, noget skal han jo hedde, og han hedder i hvert fald ikke Kjeld.
/Eric
Herlig hare. Det er nok klogt at sikre bønnerne, som i øvrigt netop bør udsås nu ved grundlovsdag. Derved undgår du, at de går i stå -eller i værste fald dør- ved for lave nattemperaturer.
Din hare er med garanti ungkarl, hvis det altså er en ramler (en han). Som hare er man ikke indstillet på længerevarende forhold. Forplantningen beror på et kort møde, og så må sætteren (hunnen) klare yngelplejen, som i øvrigt kan virke temmelig lemfældig. Mor og unge mødes kun, når der skal dies. Ellers ligger ungen helt stille i en græstot og håber derved at klare frisag for de mange, som har harekilling højt på menukortet.
Den “lemfældige” yngelpleje er sikkert fornuftig nok, da moderen så ikke tiltrækker opmærksomhed – hun kan jo ikke stille så meget op mod fjenderne.
Jeg under såmænd gerne Holger nogle af bønnerne, men må alligevel nok hellere motivere ham til at levne os et par stykker 😉
Jeg tror jeg så Holgers byfætter i en baggård tæt på havneområdet. Vi fugltes ad over den trafikerede vej langs havneområdet, men så skiltes vi ad. Kan du ikke spørge Holger, hvad fætteren hed? Det er så uhøfligt at have lagt et billede ud af ham uden navns nævnelse 🙂
Holger kender ikke nævnte artsfælle, men spørger om hun er et godt hareskår?
Hvor hyggeligt at have en Holger 🙂
Er du ikke ved at være en anelse sent på den med at så på friland? Eller husker jeg bare helt forkert?
Mine bønner er forspiret indendørs og plantet ud allerede i slut-april, men jeg behøvede åbenbart ikke at have haft så travt 🙂
Ja, Holger er en hyggelig og grøn ukrudtsfjerner 🙂
Jeg er køkkenhavenovice, men på frøposen står, at jordtemperaturen skal være 15 grader eller mere, og det kan den næppe være, når lufttemperaturen er en del lavere det meste af døgnet. Brrr! Forspiring var en mulighed, men det er så avanceret – jeg vil bare prikke et hul, dumpe bønnen og så høste ad libitum, medmindre Holger er kommet mig i forkøbet.
Haha! Vores hedder Sigurd – en dejlig fætter.
Sigurd er et glimrende harenavn. Sigurd, kan du sige “urt”?
Den store fordel med Holger er, at han hjælper med at holde ukrudtet nede. Det fremgår også, at Holger indtil videre ikke er forloren. – Den zoologiske tanke om, at han kunne være legekammerat med Tot, synes ikke at være aktuel, sikkert heller ikke pindsvinet. De tre dyr har ligesom deres individuelle accelerations-formler, men når/hvis der ankommer en robot-plæneklipper til matriklen, vil det sikkert skabe et animalsk fællesskab mellem de tre. 😉
Det med ukrudtet er afgjort en fordel, men hvis indsatsen skulle være effektiv, skulle Holger invitere hele familien.
Tot er vist lidt irriteret over pindsvinene, men han har stor respekt – formentlig lærte han tidligt lektien.
Det bliver næppe til robotklipper her på matriklen. Aktuelt er der for lidt at klippe, for det nysåede græs kan ikke med den bedste vilje kaldes en “plæne” endnu. Senere kunne jeg forestille mig, at robotklippere er dødelige for de kære pindgrise.
Det er sjovt, som der lader til at komme flere og flere “vilde dyr” i villakvartererne rundt om. Er det fordi de er trængt på pladsen, og der ikke er nok åbent land/skove til dem? Måske har de været der hele tiden, jeg har bare ikke haft øje på dem.
Vi har også pindsvin, i læssevis. Vi købte kattemad til dem i sin tid, da vi fandt ud af, at de for guds skyld hverken må få mælk eller andre mælkeprodukter, selv om de lader til at elske det. Det var nok, når sandheden skal frem, også derfor, vi fik kat. Katte siger sjældent nej tak til et gratis måltid.
I øvrigt er pind_svin_ et vældig godt navn. De snøfter højlydt, nøjagtig som grise, og så kan de finde på at skide i deres egen madskål. Det er da noget svineri!
Jeg ved ikke, om der er kommet flere “vilde” dyr i villakvartererne, men måske har du ret. Jeg så dog ofte og i mange år harer i kvarteret, når jeg cyklede på arbejde om morgenen.
Pindsvin er mægtig hyggelige, dels pga. deres lyde, dels fordi de er meget lidt sky. På vores matrikel får de også kattemad, men det var (i starten) kattens levninger.
Både solsorte og pindsvin spiser med stor fornøjelse katte-tørkost.