Jeg har god samvittighed efter veludført arbejde, og den slags kan legitimere flere dages dovenskab.
Trofaste læsere vil vide, at jeg er en få-andre-til-det-gøre-det-for-mig-mand, men i dag malede jeg vinduer, og nu nyder jeg den gode samvittighed.
Jeg er helt bevidst om mine utilstrækkeligheder som handyman. Det er ikke sådan, at jeg ikke kan, men som regel bliver resultatet bare middelmådigt, eller jeg får hold i ryggen.
Eksempelvis er jeg meget bedre til at salte end at skovle sne, og den slags er godt at vide, når man har en hjørnegrund med 60-70 meters fortov.
Derfor har vi de senere år haft en ”snemand” til at rydde fortovet, og når han nu er i gang, kan han lige så godt salte ved samme lejlighed, så jeg kan nyde morgenkaffen og de lune tøfler.
Andre gør mange ting selv, og så kan de lige så godt gøre det for mig også. Jeg vil ikke afvise, at dovenskab spiller en rolle, men det anerkender jeg ikke som en karakterbrist i min alder.
Malearbejde
Hvis det er malearbejde, kan jeg dog finde på at gøre det selv, hvis opgaven er overskuelig. Resultatet er ikke professionelt, men det går an, og vi snakker jo heller ikke om at udsmykke Det Sixtinske Kapel
Et andet plus er, at man skal være svært uheldig, hvis man får hold i ryggen af at dyppe en pensel.
Solen er nådesløs mod træværk, så i dag malede jeg udestuens syd- og vestvendte vinduer. 7 trængende vinduer. Omstændighederne var noget nær ideelle med hverken regn, kuling eller hedebølge i udsigt.
Jeg kan blive helt meditativ, når jeg går og maler. Hånden styrer næsten sig selv og lægger kun beslag på en beskeden del af bevidstheden. Resten af hjernens friplads kan beskæftige sig med andre ting som fx at tænke på et blogindlæg om at male vinduer.
Jeg nærer ingen illusioner om, at det har den mindste interesse for andre end mig selv, men for den beskedne pris af at spilde din tid kan jeg nu gå tilbage og se, hvornår jeg sidst malede de vinduer.
Indlægget vil samtidig minde mig om, at man kan få sådan en god samvittighed af at gøre noget selv en gang imellem, så god at den kan legitimere flere dages dovenskab.
Det er egentlig et godt afkast af 1½ times aktivitet.
/Eric
Som æresmedlem af Den Internationale (manglende) Bevægelse for Ikke af Foretage Sig Alverden er det en fornøjelse at støde på en ligesindet! Ikke desto mindre er jeg fuld af beundring over, at du selv fik has på vinduesrammerne. Jeg har selv en snes stykker, der tørster efter maling, men de må slå koldt vandt i blodet, til vejret ikke bare er ideelt, men perfekt.
*at
Pudsigt, at det er en “bevægelse”, men tillykke med æren.
Som jeg skrev til Lene, har jeg mere træværk, der venter, men da jeg ikke har maling nok, kræver det 2 x initiativ. Måske kommer det perfekte vejr først næste år.
Åh jeg glæder mig til at jeg får fundet tid og vejr (ikke mit, men klimaets) til at få renset sommerhuset vinduesrammer og bagefter malet dem. Sikke jeg så skal dovne bagefter 🙂 Kombination af blæst og regn har ikke ligefrem skubbet på beslutningen om at det skulle være nu.
Netop, vejret skal være til det. Jeg tænkte også på det, de dage i juni der var godt vejr, men der var der for varmt!
Jeg har et par ting mere, der venter på, at jeg igen får god samvittighed, så jeg må se at få købt mere maling i næste uge. Det, der er tilbage, rækker kun til en halvdårlig 🙂
John kan snildt præstere at få hold i ryggen af at male. Det er dog ikke af at dyppe penslen, men hvis der skal vrides lidt for at nå det hele.
Og her er den så igen, den med at bruge bloggen som dagbog – så må folk læse det med eller uden den voldsomme interesse, men alt kan nu fange, når det er så fint ordjonglerende som dine indlæg oftest er.
Det er farligt at vride og bedre kun at dyppe!
Bloggen er en fin dagbogssubstitut, og når man ikke skal leve af det og selv er redaktør, kan man skrive, hvad pokker man vil 😉
Det er aldrig spild af tid at læse, hvordan du maler med ord; nok en af dine absolut tungeste kompetencer. Hverdagens mere eller mindre motiverende gøremål bliver således udsat for dine penslers verbale aftryk, hvis brede penselstrøg afslører aftryk af selverkendelse og selvironi; ofte forbløffende mangelvarer hos mange handymen o.m.a. 😉
Egentlig maler jeg helst med rulle, men den har svært ved at dække krinkelkrogene, og dem er der som oftest nogle stykker af.