I dag ansatte jeg Marie II til at vaske op, og det gav anledning til en cykeltur med indlagte svinkeærinder.
Der er vist ikke flere hvidevareforretninger tilbage i Aalborgs centrum, de er flyttet til City Syd. Her er kvadratmeterprisen lavere, og der er ingen restriktioner, for hvor hæsligt man må bygge.
Ansættelsen af Marie II er blevet forsinket nogle dage, fordi Helles cykel punkterede, så hun måtte låne min for at komme på arbejde.
Historien om den punktérglade cykel får I måske en anden gang, her rækker det at sige, at jeg hellere ville vente og vaske op i hånden end tage bussen.
Der er vel ca. 9 km til hvidevarehøkeren. Jeg kører så vidt muligt ad småveje, men fra et vist punkt er der ingen vej uden om Hobrovej, som var hovedvejen til Rom, før motorvejen kom til.
Hver gang jeg kører denne tur, undrer det mig såre, hvor alle de personbiler er på vej hen. Den tætte trafik bekymrer mig, for det er midt i den bedste arbejdstid, og nogen skal for pokker da arbejde og betale skat, så jeg kan få min efterløn.
Luften er tyk af bilos, og storeslem er den bybus, der prutter sorte skyer, da den gasser op. Jeg overvejer halvkvalt og helt seriøst at anmelde svineriet, men bussens bagdel er så tilsodet, at jeg ikke kan læse nummeret.
Jobsamtale
Jobsamtalen og ansættelsen af Marie II tager ikke mange minutter. Hun har samme efternavn som Marie den første, de er begge af familien Bauknecht.
Madam Miele var selvfølgelig en mulighed, men hun gør sig kostbar, og vi er immervæk i Nordjylland, hvor man ikke skal tro, at man er noget.
Jeg aftaler med forhandleren, at Marie II starter i sit nye job på tirsdag, og forlader butikken 6.900 kr. mindre velhavende, end da jeg gik ind. For tiden går det fint med at få udgifterne til at slå til.
Svinkeærinder
Det er fedt at have en elcykel, når man skal op ad Skalborg Bakke.
Jeg drejer til højre ved Ny Kærvej for at komme ned på stien, der løber langs banelegemet, men en pludselig indskydelse får mig til at køre ned til farfars hus på Ved Viadukten.
Det er mange, mange år siden, jeg var her sidst. Huset, min fars barndomshjem, ligger der stadig og er blevet fint renoveret. Den garagelignende bygning er væk i dag.
Farfars hus for mange år siden.
Jeg holder stille en tid. Minder afspilles på fast forward, og så kører jeg ad stien mod Hjulmagervej. Jeg glemmer rent at tage et billede af huset, derfor det gamle.
Endnu en indskydelse får mig til at dreje af, følge en grusbelagt sti og stoppe på broen over Østerå (også kaldet Kjærs Mølleå). Hvis jeg fortsætter, kommer jeg til Østerådalen.
Østerådalen slår en grøn og frodig kile ind i Aalborg, men det bliver ikke til udflugt i dag.
Østerå (Kjærs Mølleå)
Det er rart at have cyklen tilbage. Den giver frihed til svinkeærinder, og sommeren modner vel snart. Og på tirsdag starter Marie II. Hun får det godt i vores lille familie.
Så alt i alt går det jo meget godt. Selvfølgelig skal vi frelse verden og alt det der, men man skal huske at holde pauser.
Relateret:
/Eric
Tillykke med jeres nye hushjælp. Hvis I behandler Marie II pænt, kan I sikkert godt overtale hende til også selv at tage af bordet, inden hun kaster sig over opvasken.
Tak 🙂 Jeg er dog bange for, at afrydning kræver langvarig efteruddannelse, og hendes indsats haster.
Udi hvidevarer har jeg kun en erfaring og det er den Miele vaskemaskine, jeg købte i 2007, da jeg flyttede ind i her. Måske er det overkill til min lille husholdning? Jeg tror, du kan have ret.
Så hader du virkelig at tage bussen: “jeg hellere ville vente og vaske op i hånden end tage bussen.” 🙂
Jeg kan så godt lide din sætning med “at få udgifterne til at slå til”
Vaskemaskinen holder sikkert din tid ud, og i så fald var det en god investering.
Jeg har ikke som sådan aversioner mod busser, det er bare bøvlet og tager lang tid, hvis jeg skal til City Syd. Nå ja, og så tænker jeg også en smule på den potentielle smittefare. Cykler jeg derimod, skal jeg kun vente på grønne lys.
Tillykke med ansættelsen og må Marie II vise sit værd allerede på tirsdag.
Efter anbefaling fra montøren, som skulle se på den gamle, købte vi en Miele vaskemaskine denne gang. Den var dog kun på knap det halve af hvad en opvaskemaskine koster. Så får vi at se om købet lever op til anbefalingen.
Tak, Marie II skal nok komme i sving!
Det lyder da som en god pris for et kvalitetsprodukt.
Jeg tror heller ikke på, at Miele er så mange flere penge værd, men bevise det kan jeg ikke. Vi købte en Asko-maskine til ca. det samme som du gav – den skulle efter sigende kunne holde i 20 år, så mon ikke den og jeg holder lige længe?
Pudsigt nok har jeg et lignende å-billede, men mit er fra Sverige. Fra Östanå 🙂
Miele er sikkert (isen)kram til de krævende opgaver, men til en så lille husholdning som vores, synes jeg, at kr. 15.000 + er overkill.
Komfuret, vi købte for små to måneder siden, er et ASKO, og således fordeles sol og vind. Jeg er i øvrigt rigtig glad for komfuret – med induktion er det næsten som at lave mad på gas igen.
Åer ligner nok åer 🙂
“Luften er tyk af bilos(…)” fik jeg mig til at tænke på mine mange cykelture i Københavns centrale bydele, hvor den respiratoriske nytteværdi i belastningen ofte blev udlignet ved indåndingen af dårlig byluft. Svaret er vel mere el-trafik og apropos el må vi håbe, at Marie Bauknecht II lever op til prisværdien, omend fru Miele havde været mindst en vask dyrere.
Skal man følge blogejerens logistiske godbidder, kræver det et nærmere (be-)kendskab til den dynamiske hovedstad i Region Nord, omend det er nyttigt at vide, at den sydgående Hobrovej er den rigtige retning mod Rom. 😉
Jeg ser bestemt frem til mere eltrafik og renere luft, for selvom luftforureningen i Aalborg næppe matcher H.C. Andersens Boulevards, er den massiv på udsatte steder.
Madam Miele stod i godt 15.000, og det syntes jeg alligevel ikke, hun var værd trods hendes glimrende anbefalinger. I vores alder er det overkill at købe Rolls Royce.
Jeg ved, at det kan være svært at følge med geografisk, men det kommer der vel en teknisk løsning på. Måske findes den allerede, men jeg kender den ikke.