Der er langt mellem blogsnapsene for tiden, og forklaringen er den enkle, at der ikke er sket en pind. Næsten ikke.
Hedebølgen er afløst af fronter med regn og rusk
Under hedebølgen var det forbundet med helbredsrisiko at bevæge sig, så jeg suspenderede spadsereturene og blev på terrassen.
Jeg kunne selvfølgelig bare stå op før solen, men det ville være uforeneligt med min status som efterlønner. Nu er heden afløst af fronter med regn og rusk, så spadsereturene venter stadig. Der er grænser for, hvad man frivilligt skal udsætte sig for.
Og hvad har jeg så fået tiden til at gå med her på terrassen? Jo, jeg har bl.a. fulgt skakturneringer online.
Online skakturneringer
En fin ting ved internettet er, at man kan følge skakpartier, mens de spilles (fx via chess24.com), og jeg ynder at sidde ved virtuel ringside, når verdens bedste spillere krydser hjerneklinger.
For den interesserede med lidt skakforstand er det glimrende underholdning, og partierne kommenteres løbende af stærke spillere som fx Peter Svidler, der har været russisk mester flere gange. Det giver alle en chance for at forstå, hvad der foregår.
Almindelig skak, hvor spillerne sidder over for hinanden, sluttede brat, da COVID-19 lukkede verden ned, men initiativrige folk arrangerede i stedet en række turneringer, hvor de bedste spillede over nettet hjemmefra og med webcam på.
Partierne var såkaldt ”hurtigskak”. Hver spiller havde 15 minutter til hele partiet og 10 sekunders tillægstid for hvert udført træk. Den korte betænkningstid koster selvfølgelig på skakkens kvalitet, men til gengæld stiger underholdningsværdien.
Verdensmesteren, norske Magnus Carlsen, var blandt initiativtagerne. Han deltog og vandt vist alle turneringerne undtaget én.
Spillerne sad i deres hjem, hvad enten det var i Norge, Rusland eller Kina. Verdens nummer 3, kineseren Ding Liren, led noget under tidsforskellen, da turneringerne gerne startede kl. 16 dansk tid, og han havde også en del udfald på internetforbindelsen.
Kinesernes IT er ikke ringere end vores, men drillepinden var vist en pirrelig firewall i Kina eller et andet sted. Ding Liren vandt ikke, selvom en vittig hund skrev på chatten: ”One Ding to rule them all”.
Den ultimative finale blev spillet mellem verdensmesteren og amerikaneren Hikaru Nakamura. Den var meget jævnbyrdig, vildt spændende og sluttede i går, hvor Magnus vandt.
Magnus sad vist i et sommerhus i Skagen med sin træner, Peter Heine Nielsen. Peter er Danmarks stærkeste spiller, men sjældent aktiv nu om dage. For år tilbage spillede jeg mod ham et par gange og fik slemme klø.
For spillerne er der selvfølgelig nogle ulemper ved at spille hjemmefra, fx kan de ikke aflæse modstanderens kropssprog, og forbindelsen kan ryge, men der er også fordele. Fx sparer arrangørerne en hulens bunke penge på transport, hotel og forplejning.
Formen har vundet indpas, og jeg er ret sikker på, at den ikke forsvinder, når COVID-19 forhåbentlig bliver historie. Og når de skarpeste hjerner dyster, vil jeg fortsat være ved ringside, hvad enten ringside er på terrassen eller i lænestolen.
I dag kan jeg også være ligeglad med, at nogle turneringer spilles midt i den bedste arbejdstid. Det har afgjort sine fordele at være arbejdsfri!
/Eric
Skak kan være hamrende sjovt og spændende. Men desværre har jeg aldrig rigtig lært de banale fælder i åbningsspil og kan således ikke bryste mig af at have vundet noget.
Min skolekammerat Torben Paving var meget dygtig og var en overgang Ungdoms-Københavnsmester, hvis der er noget der hed det – og han var så rar at spille med mig og lod mig vinde en gang eller to. Jeg havde i den grad brug for hans gode selskab dengang lige før Studentereksamen, men det er en anden historie.
Når man får lidt indsigt, er det et meget givende spil med sin egen æstetik. Jeg vil dog nok mene, at det er mere tilfredsstillende at vinde ved at udspille modstanderen strategisk, end ved at han plumper i en åbningsfælde 😉
Skak kommer vist aldrig til at ramme inden for mine interesseområder. Og dog. For et par år siden kom vi tilfældigvis forbi Lundeborg på Fyn en lørdag morgen, hvor der på havnen var rigget til med et antal langborde, stole, stopur – og skakspil. Her mødtes byens borgere så til det årlige Lundborgmesterskaberne i skak – og det var på alle måder både interessant og underholdende at se, hvordan hele byen – høj som lav, ung som gammel – deltog og dystede mod hinanden.
Også skak kan dyrkes på mange planer, fra det professionelle til det hyggelige. Arrangementer, som det du nævner, er ikke ualmindelige i sommerlandet.
Det er et af de få punkter, hvor jeg helt står af – det har simpelthen aldrig kunnet fange den mindste interesse fra min side, men jeg har da set, hvor begejstret nogle kan blive over et spil skak, og der er heldigvis plads til os alle sammen 🙂
Sådan er der mange, der har det, og det er helt fint.
Sjovt nok er skak blevet vældig populært i Norge, siden Carlsen blev VM. De dækker det i fjernsynet og har store seertal, når Carlsen spiller en vigtig turnering. De er helt vilde 🙂
SKAK kan (og skal/bør) være på mange måder. Glædeligt, at du kan nyde skakken på måde. Selv spiller jeg overhovedet ikke onlineskak og jeg gider heller ikke se andre gøre det. Når det går højt, har jeg en divisionskamp eller noget fra Copenhagen Open og det udelukkende for at tjekke vennernes resultater.
Jeg har rent skakligt brugt coronabegrænsningen til at læse eller genlæse nogle af mine (gamle) skakbøger. Senest er jeg nået til omkring side 140 i den nye bog HAMANN …
Jeg spillede 7. og 8. runde i Evans sommerturnering (Vejle) og jeg spiller fem runder ved DM i Svendborg.
Ja, skak kan opleves på mange måder. Jeg spiller heller ikke online, men det fascinerer mig at følge de ypperste spille – de kan undertiden gøre skak til kunst.
En god idé at genlæse – jeg har også bladret lidt.
Spændende læsning – anede ikke, at man kan følge skakpartier live på nettet. Til gengæld ved jeg alt om, hvor umuligt det er at bevæge sig indenfor såvel som udenfor mere end højst nødvendigt under de nuværende vejrbetingelser. Vinteren behøver dog ikke melde sin ankomst foreløbig for min skyld.
Nettet har mange nicher.
Jeg værdsætter normalt præcision, men deler afgjort din holdning til vinteren: Den må meget gerne komme for sent.
Jeg har det lidt omvendt mht. at se skak online – er nærmest blevet mættet af topskak og ser nu med fornøjelse mindre ånder kæmpe på brættet – det har så haft den bonus , at min yngste søn, Sebastian på 13 år, har fået fornyet interesse – vi ser især de daglige opdateringer på Coffee Chess. Vi kan nemlig være med her!!! https://www.youtube.com/c/CoffeeChess/videos.
Jeg er endnu ikke mæt af topskak, men det er da fint, at der er sider, hvor man kan følge de mindre ånder og begejstre de unge.
Man(d) mærker tydeligt bogstaveligt talt, at blogejeren her er på den s/h hjemmebane. Det samme har den norske vidunderdreng fra Tønsberg været et stykke tid. Modsat kampsport ringsides har denne signatur her opholdt sig på den absolut bagerste række, hvor rokade og gambit næsten er ukendte begreber.
Det kan undre, at der ikke i nutiden optræder nogle fra den traditionelle russiske elite på de allerøverste pladser i denne interessante tankesport, hvis minutiøse kropssprog næppe får samovaren til at bevæge sig.
En lille korrektion: Rokade foregår på den absolut bagerste række 😉
Rusland har stadig nogle af verdens allerstærkeste spillere (fx Grischuk og Daniil Dubov), og tager man de tidligere russiske delstater (fx Armenien med topspilleren Aronian) med, stiger tallet. Derudover har Rusland, ganske som det tidligere Sovjet, en underskov af superstærke mestre, vi blot ikke hører så meget om, fordi de sjældent deltager i internatinale turneringer.
Men for tiden er der ingen tvivl: Carlsen er kongen!
Har du ikke lyst til selv at begynde at spille igen, nu hvor du har tiden og overskuddet til det?
Nej, underligt nok. Mit konkurrencegen er fordampet, og jeg orker ikke at investere den tid til forberedelserne/studier, som var fornøden på det niveau, jeg havde. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig har stor fornøjelse af at se på, når de rigtigt stærke spiller.