En dag i det græske smørhul

Scenen er Leros, en lille græsk ø nord for Kos og nær Tyrkiet. Handlingen er ferie, hvis handling ellers er det rigtige ord.

Det græske flag

Det græske flag over et hus i Agia Marina

Formiddagsturen går til nabobyen Agia Marina. Her lægger de mindre færger til, store skibe bruger havnen i Lakki. Agia Marina er også hjemby for nogle få fiskefartøjer.

Følger man kystvejen længere ud, kommer man til turistområdet Alinda, men det er ikke på programmet.

Turen går først op til Platanos’ torv og derfra stejlt ned til Agia Marina. I alt knap 2 km. Det er samme rute hjemad, men med stigningen er den tur meget længere.

På vej til Agia Marina

På vej til Agia Marina

Caféer og konflikt

De to caféer, som lå side om side helt ude ved færgelejet, er væk. De er ikke bare lukket, bygningen er væk, og huset bagved er under nedrivning.

Det var ellers et godt sted at sidde. Man kunne betragte trafikken til og fra færgerne, og når der ikke var trafik, kunne man iagttage de lokale, som udgjorde flertallet af gæsterne.

Til gengæld er der nu caféborde hele vejen langs havnefronten, som er kantet af tamarisktræer. Der står en gammel vindmølle i vandet, hvor havnen slutter. Den mølle er med på mange postkort.

Vi vælger et bord ud til kajkanten. Vandet er klart, og man kan tydeligt se bunden et par meter nede. Vi får kaffe og vand og betragter et kontingent soldater, der venter på en færge. De keder sig, og nogle går på udflugt til bageren.

Forholdet til Tyrkiet er igen anspændt, Tyrkiet gør krav på en masse af Grækenlands havbund – olie og gas osv. Grækenland har derfor sendt soldater til nogle af grænseøerne, som ellers er demilitariseret zone.

Konflikter mellem Tyrkiet og Grækenland er ældre end Den Trojanske Krig, så forbrødring ville overraske mere. Der er for mange magtliderlige Erdoganer, Putiner og Trumper i denne verden. Det ændrede Den Trojanske Krig ikke på.

Jeg ville gerne tage et billede, men vil ikke risikere spionanklager – fornuftens kaliber passer ikke til nervøse automatvåben.

En gejstlig med patriarkskæg og kakkelovnskutte passerer os og nikker venligt. Han har rare øjne og smilede af missen, der sover på en bunke fiskenet. Han sætter sig ved et bord lidt længere henne og snakker med en lokal. Præster har vel også fritid og bekendte.

Jeg går over gaden til caféen og betaler. Servitricen er en ung nipsting, og da mundbindet kun dækker munden, kan jeg beundre hendes klassiske næse, mens hun ønsker mig en god dag.

Varm tilbagetur

Vi skridter havnefronten af og vender så vores nordiske næser hjemad. Turen op ad bakken til Platanos er stejl og varm. Vejen er ikke lige, så vi zigzagger for at udnytte den smule skygge, der er.

Bakken begynder

Bakken begynder

På smedejernslågen til skolen hænger et skilt, som påbyder mundbind. Til skolestarten i mandags havde den græske regering skaffet mundbind til alle elever (millioner). Skandalen er nu, at nogle af mundbindene er alt, alt for store.

Jeg har set kostelige fotos af børn, hvor hele ansigtet er dækket af mundbind. Ingen bureaukrat – ingen – har gjort sig den ulejlighed at åbne en pakke, før de blev udleveret, og folkekravet er nu hoveder på fad. Skal man le eller græde?

Bagerjomfruen på Platanos’ torv får fumlet mundbindet på plads, da jeg træder ind, og brødet til 1 euro pakkes ind i papir. Hun bruger selvfølgelig en plastikhandske.

I supermarkedet køber vi kun yoghurt. Honningen har vi rationeret, så den forhåbentlig kan holde ferien ud.

Lejligheden er rengjort, og det er skønt at dampe af i skyggen på husets nordside, hvor der er en sval brise. Det er tid til frokost, og mon ikke vi så kan klemme en siesta ind i programmet?

Aften

Ved 19-tiden går vi ned til bugten, sætter os på stranden og bestiller aperitif. Der står en sval brise ind fra havet, men der er stadig lunt nok til T-shirt.

På vej til Panteli Bay

På vejen til Panteli Bay passerer vi denne trappe

Bedstemor med det varme smil kaster sin håndholdte line ud, måske kan hun fange et pensionstillæg. Vi har aldrig set hende fange noget, men da hun har fisket i flere år, må der vel være gevinst en gang imellem.

Hun er i øvrigt ikke den eneste, der fisker på denne måde, og det er ikke en hobby.

Bedste har barnebarnet med, en lille, ikke-talende dreng i pænt tøj og skrigblå sneakers. Drengen skal se ordentlig ud, det er vigtigt. Hvorfor han ikke taler, kan jeg kun gisne om.

Den samme brætpadler (eller hvad sådan en nu hedder) har hver aften padlet frem og tilbage i bugten. Vi har set ham falde i en enkelt gang. Der er fremskridt at spore, men jeg ville afgjort vælge en transportform med lavere tyngdepunkt.

Brætpadler

Lyset blåner, og ved halvottetiden tændes lygtepælene automatisk. For hver dag sker det ca. to minutter tidligere, dagene bliver kortere.

Ved denne tid plejede vi at se mange fly på vej nordpå. De kom vel fra Tyrkiet, Kos, Rhodos og de andre massemagneter sydpå, men i år ser vi næsten ingen.

Et uvejr ramte det vestlige Grækenland torsdag, men det er vist drejet sydover, så vi kun får et vindpust i weekenden. Leros er et smørhul.

Himlen mørkner, og vi kan nu se aftenstjernen mod syd. Den er så klar, at det må være en planet. Google påstår, at det er Merkur, men jeg er romantiker og stemmer for Venus.

Vi følger skam med i situationen hjemme, men smittetal og den slags kan vi bekymre os om senere. Det er så langt væk lige nu, og man skal nyde smørhullet, mens man kan.

Træt hund

Relateret:

/Eric

6 thoughts on “En dag i det græske smørhul

  1. Ellen

    Fin og stemningsfuld beskrivelse. Igen … 🙂
    Det er faktisk rigtig rart at læse om, hvor langsomt livet kan leves, når man giver sig til til at se alle de små detaljer.

    Svar
  2. Stegemüller

    Så ved I også, at Aalborg Portland har forpligtet sig til at reducere sit CO2-udslip med 660.000 tons årligt startende fra i år? Det er en imponerende andel af Danmarks forpligtelse.

    Svar
  3. Erik Hulegaard

    Dejligt, at det massive uvejr i Athen området, der skulle blæse videre i retning af de mange øer, har besluttet sig for en sydlig gående retning. 😉

    Også jeg har oplevet det historisk-indædte had mellem Tyrkiet og Grækenland på Cypern, hvor en landegrænse stadig forsøger at holde de to parter adskilt. Det samme gælder oplevelsen af græske (hospitals-)bureaukrater i en professionel fortid (EU-konference), hvor jeg hjertens gerne ville have anvendt mindst 1 stort bundbind i stram version.

    Nuvel, idyllen på Leros er igen velbeskrevet tekst og illustrationer (selvklart inkl. katte). Når man betragter øens placering (Google maps), ligger den ikke så langt fra Ikaros, der er udpeget som et af de “globale postdistrikter”, hvor mennesker lever unaturligt længe. Mon der også findes en statistik eller viden om, hvorvidt gennemsnitsalderen på Leros er over middel?

    Svar
    1. Eric

      Indbyggerne på Ikaria (opkaldt efter Ikaros) er kendt for at leve en del længere end normalt, og sygdomme som fx cancer er heller ikke så almindelige. Der er mange teorier om hvorfor. Jeg har ikke kunnet finde tal for gennemsnitslevealderen på Leros, men for Grækenland som helhed er den forventede levetid omkring 81, hvilket svarer nogenlunde til DK. I USA er den noget lavere, men de skyder jo også hinanden i utide.

      Vi glæder os over, at vi ikke blev ramt af uvejr. Der er diset i dag, og temperaturerne er faldet til under 30°, hvilket er ganske behageligt. Vejrudsigten spår også milde vinde, når vi skal retur til Athen om en uge, så jeg forventer ingen aflyste fly.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *