Ferien på Leros blev forlænget en dag grundet flyvefjendsk vind, og da vi kom hjem, var der nok at gøre.
Det blæste ikke så voldsomt lørdag den 26. september, vel kun 6-7 m/s, men vinden var i det værst tænkelige hjørne, nemlig det der giver stødvis medvind.
Flyet har kun én vej. Det er ud over havet, der lettes i sidste øjeblik, og medvind løfter ikke. Kort fortalt kom lidt over halvdelen af passagererne med, og det var uden bagage.
Vi og 15 andre stod tilbage, da døren blev låst. Der var nogen tumult, og især en mand på min alder flippede ud. Selvom flyet var lettet, råbte han op, som var han den vigtigste person på planeten, han skulle videre til Geneve, det var hans fødselsdag, og hvad ved jeg.
De stakkels piger bag skranken kunne knap få ørenlyd, og han spildte alles tid. Jeg havde den største lyst til at råbe: ”Hold så kæft!” (og jeg kan råbe højt), men det havde sikkert gjort ondt værre.
Nar!
Vi fik vores bagage udleveret, og jeg ringede til Maria og spurgte, om hun kunne huse os en nat mere. Lysten til at blive indlogeret på Paradise Hotel (ja, det hedder det!) i turistghettoen var til at overse.
Heldigvis havde Maria endnu ikke gjort rent i lejligheden, så vi flyttede ind igen efter tre timers udflugt, og mens Helle gik til bageren, ombookede jeg flyet fra Athen til Danmark og fiksede ny overnatning i Athen.
Det gik helt smertefrit at ombooke flyet til mandag, og jeg var næsten upassende selvtilfreds med at have købt plus-billetter for netop at have fleksibilitet.
Om aftenen sagde jeg til krofar, Apostolis, at vi havde udskudt hjemrejsen, da vi hørte, at dagens special var langtidsstegt lam. Han kvitterede med ouzo.
For en gangs skyld sad vi indendørs. Det var blæst voldsomt op med direkte pålandsvind, og havet viste tænder og strithår i den normalt så fredelige bugt.
Athen
Vinden lagde sig i løbet af natten, og ekstraflyet søndag lettede planmæssigt kl. 13:45. Værelsesudlejeren hentede os som aftalt i Athens lufthavn.
Han var en uhyre venlig mand, som talte glimrende engelsk, og kørte os en lille tur i oplandsbyen Spata (ca. 35 km fra Athen), hvor vi skulle bo. Værelset var nyt, særdeles nydeligt og med egen terrasse. Vi aftalte morgenmad 08:30 og afgang til lufthavnen 10:45.
Om aftenen spadserede vi knap 1½ km til en taverne på byens torv. Vi bestilte gyros, som var saftig og velsmagende. Portionerne var dog enorme, og selvom stedets venligtsindede kat hjalp godt til, havde én portion til tredeling været rigeligt.
Morgenmaden blev serveret på terrassen, og der var også meget mere, end vi kunne spise.
Hjemrejsen gik helt glat. Plus-billetterne gav adgang til loungen i Athens lufthavn, og vi havde god plads forrest i flyet. Komfort er ikke at foragte.
For Helle var det træls at miste fridagen hjemme, før hun skulle på arbejde, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Måske skal vi vælge færgen næste gang, men det har andre ulemper.
Hjemme igen
Der er nok at tage sig til, når man kommer hjem efter tre ugers ferie.
Katten skal have opmærksomhed, potteplanterne råber hæst på vand, edderkopper og deres madrester skal støvsuges, der skal provianteres osv. Og hvor i al verden kommer alt det støv fra?
Plænen under æbletræet var næsten dækket af nedfaldsæbler. Jeg smed mange kilo på kompostbunken, og fuglene kan mæske sig et par måneder. Alligevel var der nok at plukke til at fylde et par kasser – flere får vi alligevel ikke spist.
Græsset var langt som profetens skæg, men så kan man da se, hvor man er kommet til, og måske var det sidste klipning i år.
I dag blev der hentet storskrald og haveaffald, så der var også lige et par containere at fylde. Det gik bl.a. ud over nogle snebærbuske, der stak næsen provokerende langt frem.
Bladene og kastanjerne falder. Det er blevet efterår, og jeg tog den varme jakke på, da jeg i dag gik den første tur efter ferien.
Hvor jeg dog savner Grækenlands sol og varme, men som coronapesten hærger, er det umuligt at planlægge den næste rejse.
Den må komme sådan lige pludselig.
Relateret:
- Til Grækenland i en coronatid
- Dagens gang på Leros
- Den græske skolelærerinde
- Balanceret levering
- Taler De tysk?
- En dag i det græske smørhul
- Feriens sidste vers
/Eric
Tak for turen, billederne og de mange stemningsfulde beretninger – og velkommen hjem!
På det sidste billede ligger der en pibe på bordet. Må jeg spørge, om det er din? Det håber jeg, for der er alt for mange, der har vendt hyggen ved en pibe tobak ryggen. Desværre har jeg aldrig selv kunnet finde ud af at ryge pibe …
Selvtak og tak 🙂
Piben på bordet er min. Jeg burde holde op; små 50 års rygning sætter sine spor på ventilationssystemet, men at stoppe kræver lidt længere mentalt tilløb, end jeg har lige nu. Hvis piben smagte og lugtede som cigaretter, var jeg stoppet for længe siden, men det gør den jo netop ikke. Måske skulle jeg købe en sut?
Det har jeg aldrig hørt om før! At kaptajnen på flyet siger: Vi tager så mange med, at flyet ikke vejer for meget og så må resten vente!
Jo gamle dages sporvognskonduktører kunne godt finde på at sige, “tag den næste sporvogn”, men det var jo kun 10 minutters ventetid!
Godt at I kom hjem alligevel. 🙂
Heller ikke jeg, men hvis du kommer ud for navneopråb ved gaten, ved du nu, hvad klokken er slået! Jeg ved ikke, om de brugte et sorteringskriterium, men da der ikke kom indtjekket bagage på flyet, var det nærliggende at tage passagererne, som kun havde håndbagage.
Vi kom hjem, men ikke uden omkostninger, så nu ser jeg frem til 2 x 250 euro i kompensation.
Hvordan klarede katten sig mens i var væk?
Han klarede sig fint. Helles nevø kom regelmæssigt forbi og fodrede ham af. Desuden har vi begrundet mistanke om, at han har flere “pensionater” i nabolaget, som han nådigt besøger fra tid til anden. Vi har leget med idéen om at udstyre ham med et kamera, men endnu er det kun blevet ved tanken 🙂
Velkommen hjem til efteråret og vær glad for, at du nåede at holde ferie, for der er snart ikke flere gule lande tilbage. Vore efterårsferie med englænderne er røget i vasken medmindre der sker et mirakel.
Jeg tror heller ikke længere på, at vi kommer derover til jul.
Nu er en vis Mr T blevet smittet. Man må håbe det går værst muligt, men fanden hytter jo sine …
Fly- og måske især lufthavnskomfort er dejligt – vi bruger altid loungerne rundt omkring, for det forkorter lange vente- og transfertider væsentligt og på en behagelig måde.
Tak. Vi er meget glade for, at det lykkedes at komme afsted trods mange forhindringer, og det kan snart vise sig, at også timingen var perfekt.
Med jysk nærighed plejer jeg at købe billigbilletter, som ikke giver adgang til nogen lounge, men i disse tider var det ikke det rigtige, og hvem ved, om eller hvornår det bliver det?
Med hensyn til Hr. T fremkaldte skæbnens ironi et bredt smil, som endnu ikke er tørret af. Min næstekærlighed kender grænser. Dog lurer mistanken om et iscenesat martyrium, og der skal nok støde komplikationer til, før jeg er overbevist om, at det ikke er fake news.
Jeg kan i al diskretion afsløre, at jeg via mit Mastercard Platinum har et Priority Pass, som gælder til lounges worldwide. Det årlige gebyr er tjent hjem efter første besøg i en lounge, og det har intet med prisen på flybilletterne at gøre. Et platinmastercard har i øvrigt en masse andre fordele. Tjek selv 🙂
Det lyder fint, men prisen (1695 for en almindelig bankkunde) er mig lidt pebret. Vi har gratis kreditkort fra BankNorwegian, som inkluderer rejseforsikring og optjener cashpoints hos Norwegian Air. Hvor længe, de så holder sig på vingerne, er et andet spørgsmål 😉
I relation til sidste afsnit (kommentar-respons til Ellen) deles den reelle substans af dine sætningers indhold af mindst x mio. sjæle. Begrebet “Nemesis” in natura.
🙂
Den højtråbende fødselar med et Trump-agtigt ego, de søde små katte i skålen, de forskellige strabadserende rescheduleringer, der minder deltageren om den altid potente og ofte uberegnelige faktor: Meteorologi.
Og så hjemkomsten, hvor der synes ophobet et havemæssigt efterslæb. Sidstnævnte skal indhentes, medens den nordjyske matrikelejer sikkert kan følge med i øresneglen om den tiltagende smittefrekvens i Grækenland, der hastigt nærmer sig en plads på UMs liste over frarådelige destinationer. Mange (jeg kender faktisk flere) har nydt Grækenland i september og flere håber på, at det kan lade sig gøre i efterårsugen nr. 42, men håbet snævrer ind.
Leros og omegn må anses for udforsket og – kanske – nye græske destinationer kan komme på tale i ugerne 40-42/2021, ifald jeg har afkodet de digitale fyldige dagsbogsoptegnelser nogenlunde korrekt.
Velkommen hjem! – Efteråret er lige om hjørnet.
Tak, i det nordjyske HAR efteråret rundet mit hjørne.
Grækenland og andre lande er usikre destinationer i disse tider, hvor det også kan være DK, der males orange. Men du har helt ret, vi overvejer at udvide besøgskredsen af græske øer, og det vil i givet fald blive en kombiferie, hvor vi prøver nyt og så slutter af med det erfaringssikre. Når også Helle bliver arbejdsfri, er vi ikke så meteorologisk følsomme.
Det store spørgsmål er “hvornår”. Jeg håber på sensommeren 2021, men modtager gerne positive overraskelser fx i form af en effektiv vaccine, som udrulles på rekordtid.
Velkommen hjem til efteråret.
Du har beriget os – dine læsere – med mange dejlige billeder i løbet af denne ferie, men det bedste er vist det med de to katte i urtepotten, som du viser på Facebook i dag. Tak for det.
Har I virkelig været væk tre uger? Jeg synes da lige, I er taget afsted.
Jo tak for det 😉
Selv er jeg ikke helt tilfreds med billederne, men det var et bevidst valg at lade det gode (men tunge) kamera blive hjemme, så der var plads til tøj i håndbagagen. Grundet kort tid i København frygtede vi, at kufferterne ikke nåede med. Lommekameraet og telefonen er okay, men billedkvaliteten er ikke den samme.
Misserne i krukken så vi tit, når vi spadserede til/fra Platanos – de var så søde.