Det glemte hjemmebryg

Vi bryggede vin i 80’erne. Vi var yngre end ældre dengang, økonomien var stram, og så gik der hobby i det. Forleden smagte vi en gammel flaske.

Portvin

Hjemmebrygning var også lidt på mode i 80’erne, og hos materialisten kunne man købe ”pakker” til såkaldt 3-ugersvin baseret på dansk frugtsaft.

De solgte også dunke med rigtig druemost, men loven sagde, at importeret druemost ikke måtte bruges til vinfremstilling, så det gjorde vi naturligvis ikke.

Mange troede vist, at 3-ugersvin kunne drikkes efter tre uger, men de blev klogere, hvis de prøvede. Vinen kunne brygges på tre uger, og efter tapning skulle den helst ligge mindst et år, medmindre man som De Gyldne Løver holdt af rævepis og terpentin.

Vi boede i en toværelses lejlighed på 3. sal, og der stod som regel et par 25-liters balloner og pruttede. Når et bryg lige var startet, kunne det godt lugte lidt stramt de første dage under stormgæringen, men det gik over.

En nat revnede en glasballon, og underboen vågnede ved, at hendes hår blev vådt af ildelugtende, klæbrig most. Det var ikke sket, hvis etageadskillelsen havde været støbt i beton, siger den gamle cementmand.

Heldigvis betalte forsikringen skaderne på underboens loft, og vi skiftede til vinballoner af plastik.

Inspireret af ringmærkning fandt Helle på et system, hvor flasker med samme bryg fik en garnstump om halsen, så de kunne identificeres på garnets farve.

Kvaliteten er ikke til diskussion. Den stod ikke mål med Bourgogne, men hvidvinens ikke altid indsmigrende bouquet kunne maskeres med lidt hyldeblomst.

Vi bryggede også mindre portioner à ca. 5 liter. Det var fx ”portvin” lavet på solbær/blåbær eller rosiner. De bryg smagte slet ikke så tosset efter et par års lagring.

Flasker flyttede med

De sidste flasker hjemmebryg flyttede med, da vi købte hus i 1991, men brygningen var stoppet forinden.

Huset var et dødsbo, og vi overtog bl.a. et trefløjet skab, som står i kælderen den dag i dag.

Det er sikkert bygget, før man opfandt spånpladen, og hylderne er så solide, at skabet er ideelt som vinskab. Her fik de sidste flasker hjemmebryg plads på nederste hylde, og her blev de også næsten glemt.

Indtil forleden dag hvor Helle kom op med en støvet flaske. Den håndskrevne etiket var afbleget og ulæselig, men det, at flasken havde etiket og ikke en garnstump, indikerede, at det var en portvinstype.

Overraskelsen

Jeg støvede forsigtigt flasken af og behandlede den møre prop med største varsomhed. Alligevel knækkede den, men det var ikke værre, end at jeg kunne skubbe stumpen ned og forsigtigt dekantere vinen.

Der var bundfald i flasken, men det var solidt, og den dekanterede vin var helt klar og smukt mørkerød. Duft og smag bekræftede, at der var brugt portvinsgær, og jeg vil ikke afvise, at der kan være brugt druemost, men i så fald er forbrydelsen forældet nu.

Selvom vinen havde mere end 30 år på bagen, var den i topform. Forbløffende!

Okay, den havde ikke alkoholstyrke som rigtig portvin, der jo forstærkes med druesprit, og den matchede nok heller ikke ALDI’s billigste vintage, men den var hjemmelavet, mere end 30 år gammel og fortjente klart prædikatet ”flydende slik”.

Der er fem flasker tilbage på nederste hylde. På de to siger etiketten ”solbær/blåbær 1988”. De tre andre har hverken etiket eller garnstump, men når jeg holder dem op mod lyset, kan jeg se, at det er mørk vin.

De når næppe at opleve vaccinen mod COVID-19.

/Eric

12 thoughts on “Det glemte hjemmebryg

  1. Donald

    Åh jeg elsker sådan nogle indlæg: … i så fald er forbrydelsen forældet nu.

    Der er altså visse lovregler, som er uforståeligt skrappe. Jeg kan godt forstå at man ikke skal filtrere denatureret sprit med “aktivt kul”, og jeg kan i det hele taget godt forstå, at man ikke skal drikke (meget) alkohol.

    Men altså – dejlig historie og tillykke med den gode portvin. Billedet ser flot ud.

    Jeg troede at man flyttede til større huse i Det Nordjydske i en ung alder.

    Svar
    1. Eric

      Underlige lovregler er der ikke mangel på!
      Tak, men billedet er fra pixabay.com, som er en god (og gratis) kilde til illustrative fotos.
      Hvornår man flytter i hus, hvis man gør, er vel for de fleste et spørgsmål om økonomi, men det er da klart, at ejendomspriserne i Nordjylland er i en anden vægtklasse end fx Frederiksberg 🙂

      Svar
  2. Ellen

    I dette fortræffelige og nostalgiske indlæg er det tydeligt, at jeg kun er nogle få år ældre end dig, for jeg kunne nikke genkendende til det meste … jeg hjemmebryggede naturligvis også, men jeg stoppede efter to brygninger, for jeg syntes det var aldeles udrikkeligt. Desværre havde min egen far lært mig, hvordan god vin skal smage, og efter mine egne miskykketheder besluttede jeg, at så ville jeg hellere undvære end drikke hjemmebrygget sprøjt 🙂
    I øvrigt eksploderede flere flasker en nat. De har selvfølgelig været gæret videre, og for hulan for et svineri.

    Svar
    1. Eric

      Hjemmebrygning hittede virkelig dengang. Det meste smagte rædsomt, men det hjalp gevaldigt med lagring et år eller to.
      Oh, jeg kan forestille mig svineriet! Det var vi aldrig ude for, men vi brugte også “gærstop” 🙂

      Svar
  3. Lene

    Tak for finde minderne frem om 70 ernes vinbrygning, som hos mine forældre foregik i entreen. Hos mine forældre blev det vist ikke gemt i flere år. Og jeg kan takke det hjemmelavede hvidvin for en af mine største branderter 🙂

    Svar
    1. Eric

      Ja, hjemmebrygning var meget udbredt dengang. Heldigvis for smagsløgene er “rigtig” vin blevet billigere 🙂

      Svar
  4. Farmer

    Jeg er benovet over, at bryggen er indtagelig efter så mange år. Jeg husker de hjemmegjorte vine som noget helt anderledes giftigt og særdeles korttids-holdbart.
    Den Store Vinbrygningstid var en unik og svært alkoholiseret periode i danmarkshistorien.
    Det var førend man fik disse kunstige skel mellem alkoholindtagelse og de dagligdags sysler som f.eks. arbejde, bilkørsel, jagt- og sportsudøvelse.
    I starten af 1980-erne, hvor jeg kørte som salgskonsulent, havde jeg faktisk en del kunder, hvor der ikke kunne handles uden at der blev drukket en genstand eller to.
    Stakkels underbo; men jeg kan godt lide sammenligningen mellem vinballon og akvarie. Den var vist heller ikke gået i dag.
    De Gyldne Løver var ikke ene om at prise hjemmevinens lyksaligheder.
    Troels Trier deltog også med “Stesolider og Treugersvin”.

    Svar
    1. Eric

      Firserne var virkelig en anden tid og på nogle måder fjern. Det var fx i firserne, at Tjernobyls reaktor nr. 4 eksploderede, og det var det sidste årti, inden PC’en for alvor gjorde sit indtog.
      Og ja, det meste hjemmebryg smagte rædsomt, men som med så meget andet var der undtagelser.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    Nostalgi er en forunderlig følelse. Det gælder således som nænsomt beskrevet også den vinøse. Jeg formoder, at der var tilknyttet et kælder- (eller lofts-) rum til lejligheden, så lagringen kunne foregå i fred og ro(?) – Det må have været en livslang traumatisk oplevelse for underboen, uanset at forsikringsselskabet (for en gang skyld) honorerede skaderne. 😉

    Svar
    1. Eric

      Vi havde et ikke-frostfrit loftsrum, vi brugte som pulterkammer. “Vinkælderen” var hulrummet under dobbeltsengens madrasser.
      Underboerne var et (dengang) ældre ægtepar, og hvis konen lever endnu, er hun sikkert stadig traumatiseret.
      Så vidt jeg husker, lykkedes det os at overbevise forsikringsselskabet om, at vinballonen kunne sammenlignes med et akvarium 😉

      Svar

Skriv et svar til Lene Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *