Det har været en stille og afslappet jul, og en af mine julegaver taler med fornuftens stemme.
Julegaven vejer 1,729 kg og fylder ca. 2413 kubikcentimeter (23,2 * 16 * 6,5). Det er en murstensbog på 880 sider, nemlig første bind af Barack Obamas erindringer, ”Et forjættet land”.
Jeg mangler at læse ca. 0,5 kg, men kan roligt sige, at det har været god læsning så vidt. Af sikkerhedshensyn bør man dog ikke læse den liggende i sengen.
Der er skrevet kilometervis af anmeldelser, så jeg skåner jer, men jeg kan kort sige, at første bind beskriver hans ungdomsår, første tid i lokalpolitik, perioden som senator og første tid som præsident indtil drabet på Bin Laden.
Obama skriver godt og taler med fornuftens stemme. Det er en befrielse efter fire år med tweets og vanvid, men det gør mig ikke optimistisk på USA’s vegne. Tværtimod bekræfter hans fortælling i mine øjne, at det amerikanske demokrati er dysfunktionelt og lobbylammet.
Men fortællingen og engagementet er medrivende. Det er fascinerende at komme bag kulissen og som insider følge valgkampene og den første tid som præsident. Da Obama rykkede ind i det ovale værelse, havde finanskrisen ramt verden som et jordskælv, og det var kamp fra dag 1.
Obama er på mange måder Trumps modsætning, og for bare at nævne én ting lader han teamet få æren for succeserne, mens han selv tager ansvaret for det, der gik skidt. Det er lederskab, jeg kan respektere.
Han er høflig over for dem, han respekterer, også selvom han er uenig med dem (fx John McCain), men her og der lægger han absolut ikke fingre imellem. Fx får Sarah Palin, John McCains vicepræsidentkandidat og Alaskas daværende guvernør, disse ord med på vejen:
Det var fuldstændig lige meget, hvilket emne der blev taget op, eller hvordan spørgsmålene faldt, for guvernøren for Alaska virkede hele tiden fuldstændig blank og famlede efter ordene som en skoleelev, der prøver at bluffe sig igennem en prøve, hun ikke har læst til.
Nok om Obamas bog. Jeg glæder mig til de sidste 0,5 kg – og så bind 2, naturligvis.
Dagens første lyspunkt
Vejrudsigten sagde regn fra ved ti-tiden, så jeg cyklede i brugsen lidt over ni. Regnen begyndte 10 minutter efter hjemkomsten. Sådan!
Dagens andet lyspunkt
Vi får hentet restaffald hver 14. dag, men den 24.12. tømte de ikke vores container. De kom tidligt den dag, og mørket samt måske udsigten til tidlig fyraften har vel drillet.
Jeg sendte en mail via formular på forsyningens hjemmeside samme dag, og da jeg kom hjem fra brugsen i dag, var der svar: De ville komme forbi i dag.
5 minutter efter jeg havde sat containeren på fortovet, kom de og tømte. Sådan!
Og på spørgsmålet, om vi kan nyde resten af julen, vil jeg sige som Obama: ”Yes we can.”
/Eric
Tak for anbefaling. Den skal erhverves, men jeg tager den af sikkerhedsmæssige årsager som e-bog 🙂
Desværre var Obama jo ikke særlig vellidt, mens han havde præsidentposten.
Vi var i bl.a. Californien i 2010, hvor vi boede hos nogle meget søde mennesker, som gjorde en del for deres ‘community’, men “Obama-care” – nej tak for deres vedkommende. “Enhver er sin egen herre og hvad skulle vi andre betale til fattiges mulighed for tilgang til sundhedsvæsenet for?” Det var den ultrakorte udgave.
Jeg skal skåne dig for resten af debatten, for den var lang, selv om den heldigvis også var fredelig, men vi måtte erkende, at de ganske enkelt ikke forstod vores “socialistiske” tilgang til, hvordan et velfærdssamfund er opbygget og fungerer.
Ja, forskellen i opfattelse er meget stor. Deres holdning synes langt mere ideologisk betinget end faktuelt begrundet. Ellers ville de vel næppe finde sig i at betale langt mere for medicin og behandling end i lande med en national sygesikringsordning. Endelig er der medicinal- og forsikringslobbyen, som har stor indflydelse – det er betændt.
Tillykke med den lødige julegave! Hvis jeg var den heldige modtager, ville jeg nok være fristet til at slå to fluer med ét smæk og tage bogen med i seng for samtidig at få overstået styrketræningen 🙂
Tak, men jeg fraråder det. Bog er vel at karakterisere som nedfaldsfrugt, men vægten af denne bog er potentielt livstruende.
Barack Obama var et sjældent smukt eksempel på, hvad USA kan fremvise af begavelser i Det Hvide Hus. Den politiske ironi var så, at han var et mellemled mellem to af Amerikas ultimativt ringeste præsidenter i efterkrigstiden, nemlig George Walker Bush jr. (Anders Fogh Rasmussens gode ven) og så den snart afgående Donald Trump.
Obama havde fællestræk med Bill Clinton. Begge var/er højtbegavede, charmerende, veluddannede, har en humor med indbygget selvironi og besad/besidder begge en sjælden oratorisk begavelse, der kan tryllebinde omgivelserne. Svaghederne, for det var der, var forbløffende få resultater og så ”akademikerens” ambivalens af diskuterende problemafgrænsning versus (nødvendig brutal) handlekraft.
Om den kommende – tidligere vicepræsident Joe Biden – er Obama citeret for i sin bog: ”(…) en rigtig guttermand, der møder verden med parfumesælgerens charme og et blændende smil i et nydeligt ansigt. Biden kunne skabe kontakt med alle i et lokale med en byge af håndtryk, kram, kys, dunk i ryggen, komplimenter og en rap replik på rette sted.”
Som der ventede Obama et gigantisk rod i økonomi og post-krige i Mellemøsten efter George W. Bush, venter der den kommende Biden en næsten umulig opgave med at bringe kæmpen USA tilbage på rette spor……tænker jeg, millioner andre, herunder sikkert også Barack Obama.
Ganske enig, om end ikke helt når man måler præsidenten på resultater. Resultater på væsentlige områder opnås (næsten) kun, hvis præsidentens parti har flertal i såvel kongres som senat, og det er en af de (adskillige) ting, der får mig til at kalde det amerikanske demokrati for dysfunktionelt. Når partierne står så stejlt over for hinanden, som de gør i USA, udmønter det sig ofte som regulær handlingslammelse.
Forskrivelse: Ikke kongressen, men repræsentanternes hus.
Waugh den lyder rigtig god. Tillykke med den.
Jeg begiver mig ikke af med nytårsforsæt; alligevel har jeg planer om at ville begynde at læse igen. Jeg har ikke kunnet læse i flere år, men nu er jeg kommet igennem den første bog, og det er gået rigtig godt. Det var en stor glæde.
Og så forresten : Godt nytår til jer begge.
Den er ikke værst 😉
Tillykke med den genoptagne læsning, det lyder rigtig godt. Og i lige måde med nytåret.
Jeg har ligesom dig fået Obamas bog i julegave og glæder mig meget til at læse den. Den får dog lige vente lidt, da jeg for tiden er i fuld gang med en anden god bog, nemlig Stefan Zweigs: “Verden af i går”, som hermed anbefales. 🙂 Ja, sådan er det jo for os efterlønnere: vi har endelig tid og overskud til at få læst en masse. Herligt!
“Verden af i går” har jeg ikke læst – tak for anbefalingen. Og hvis du skal læse den færdig først, har du tid til at styrketræne, inden du går i gang med “Et forjættet land” 🙂