Helle bobler af fryd over sin nye, arbejdsfri tilværelse, og jeg skal bare sige ”tra-la-la,” så knækker hun sammen af grin.
Veterantoget gjorde holdt i Skørping
Ja, indtil 1. oktober er det ”bare” ferie, men hun skal ikke tilbage på arbejde, hun går på efterløn. Det er grunden til det perlende humør, som vi begge griner af flere gange om dagen. Nu ved hun, hvordan jeg havde det for knap tre år siden, da jeg gik på efterløn. Tra-la-la!
Med veterantog til Skørping
Veterantoget til Skørping afgik fra Aalborg i går søndag kl. 14:15. Da vi parkerede cyklerne 10 minutter før afgang, havde lokomotivet allerede dampen oppe.
Toget var stuvende fyldt, og vi fandt et par pladser uden megen plads. Det var helt anderledes, end da jeg på en hverdag var på tur til Aalborgs Østhavn og havde en kupé helt for mig selv.
Jeg fik ikke taget nogen ordentlige videoklip denne gang, heller ikke da toget gjorde holdt i Skørping. Det vrimlede simpelthen med mennesker, så man skulle tro, at Covid var en saga blot.
Vi havde en time og fem minutters ophold i Skørping, inden toget kørte tilbage kl. 16:00. Vejret var strålende, og efter ca. 10 minutters spadseretur i bymidten, havde vi vist set det, der var at se.
Lige over for stationen ligger Kinorevuen (der er skam biograf i Skørping), hvor vi kunne få en forfriskning. Helle ønskede en cappuccino og fik en i caffe latte-størrelse. Der er vist kuk i maskinens program, cappuccino var det ikke.
Derefter fandt vi en bænk i skygge, hvor vi sad, til det var tid et finde en plads i toget. Denne gang i en ikke ryger-vogn.
Det var en fin tur, og ikke kun for ungerne, men jeg synes egentlig, at turen til Østhavnen var sjovere, fordi den havde vejoverskæringer med ding-dong, bomme og biler, der måtte vente.
Det er sjovt at tænke på, at damplokomotivet stod på Skrammellegepladsen i Aalborgs Vestby, da vi var børn. Limfjordsbanen fik det sidst i 60’erne og brugte flere år på at gøre det køreklart igen.
Jeg tager hatten af for entusiasterne, som vedligeholder det gamle materiel og arrangerer ture i deres fritid. Jeg kunne godt finde på at tage en tur igen næste år, og det skal helst være på en hverdag i den bedste arbejdstid. Tra-la-la!
Relateret:
/Eric
Tillykke med … tra-la-la.
Mon ikke damplokomotiver har været tændt i minimum en time før afgang, der er trods alt et kedeltryk, der skal op, – hvor højt? 2-300 PSI hvis det siger dig noget – jeg tror mine dæk er 2.5 PSI.
Tak 🙂 Kedeltrykket skulle være oppe for at forlade privatbanernes gamle remise og køre til Aalborg Station. Jeg mente snarere, at det var der allerede og spyede sort røg ud over stationen. Da jeg var med gangen før, rullede det ind i sidste øjeblik før annonceret afgang.
Hyggeligt, selvom jeg da godt nok undviger “sild-i-tønde-situationer” som pesten, behørigt vaccineret som jeg dog er. Jeg er uhyggeligt bevidst om, at man kan blive smittet og ret syg, især hvis udgangspunktet er svagt, som det er hos mig. Jeg har ikke brug for at blive mere syg.
Men, hey, tra-la-la er en god følelse, og det skal da være jer så inderlig vel undt.
Hvad med mundbind i sådan nogle situationer? Måske stadig en god idé.
Det var for tæt pakket for min smag, og mundbind havde ikke været af vejen; men en hyggelig tur var det.
Det må være som at nyde forelskelsens eufori.
Det er bare med at tage alle muligheder så længe helbredet tillader det.
Forelskelsens eufori er en god sammenligning – glæden bare bobler frem.
I startede da med maner den nye tid. Hyggeligt med en tur i veterantog, selv om der var mange mennesker.
Ja, de gamle tog indgyder en særlig stemning, men vi sad som sild i en tønde, og jeg sendte varme tanker til vaccinen.
Man kan roligt fastslå, at der er kommet damp under pensionist-kedlerne. Familien er på sporet af den nye fælles 3die alder og glæden ved den arbejdsfri hverdag er nogle afgangsfløjt værd i oplevelsesfløjten.
Den tunge pligtfyldte arbejdshverdag er blevet afløst af pladsbilletter til et nyt livsindhold, der sagtens kan vise sig at rumme følelsen af at rejse på livets første klasse, skiftevis i ryger og ikke-ryger kupé. God rejse!
Tak for det, Erik, og sikke du kan, din gamle sporhund 🙂
Det er fuldt forståeligt, at du bare skal sige “Tra-la-la!”. Følelsen af frihed må være ganske enorm for Helle – og det må være ekstra skønt, at I kan nyde den sammen.
Entusiasterne har det garanteret herligt med deres hobby – og at den så gør gavn for “sagesløse” brugere er kun godt.
Ja, der er en startens eufori. Den klinger nok af, men det ændrer ikke ved, at det er SÅ dejligt.
Jeg er sikker på, at entusiasterne morer sig. Fyrbøderen trængte i den grad til et bad, da vi nåede Aalborg 🙂
Ja, hverdage er bestemt bedre til den slags – det kan dog være et problem, at visse ting kun foregår i weekenderne, men så må man jo lede lidt efter dem, der finder sted på hverdage, men de er lidt mere begrænsede, når skolesommerferien er slut.
Helles glæde kan jeg snildt sætte mig ind i
Det med hverdage er selvfølgelig, fordi vi nu kan. Det er helt naturligt, at mange ting kun sker i weekenden, hvor kundegrundlaget er størst.
Det er dejligt at være vidne til Helles glæde 🙂