Ja, det blev ikke til meget skriveri i Siracusa, og nu er vi nået til rejsens andet ben, Giardini Naxos på Sicilien.
Vi havde et behageligt ophold i Siracusa. Lejligheden var lille, men OK, og vi fik spadseret en del og genoplevet byens altmodische charme.
Vi fordrev en del tid på tagterrassen, og her var det for ubekvemt at skrive blogindlæg, da skærmen nærmest var ulæselig pga. lyset.
Onsdag spadserede jeg til jernbanestationen på ”fastlandet” og købte togbilletter til fredag (i går), hvor vi skulle videre til Giardini Naxos.
På vejen mødte jeg denne lille fyr:
Med billetterne på plads kontaktede jeg taxichaufføren Pietro, som vores vært havde anbefalet. ”He is my friend.” Hernede er der ikke noget odiøst ved nepotisme. Den ene hånd vasker den anden, og den ene tjeneste er den anden værd.
Pietro spurgte, hvor vi skulle hen med toget, og jeg svarede: ”Giardini Naxos”. Med lysegrønt håb tilbød han at køre os (altså i stedet for toget) for 150 euro. Togbilletterne havde kostet 25,60, så jeg takkede høfligt nej.
Turen fra Ortigia til Giardini Naxos er på ca. 115 km, så 150 euro er absolut billigt efter dansk standard, men vi er ikke helt ukritiske, når vi vælger udgifter.
Pietro kom til tiden fredag morgen, og eneste anke mod togturen er den stejle trappe, kufferten skal forcere, når man stiger på og af toget.
Nå ja, og så den FFP2-maske som er påbudt i offentlige transportmidler. Den slutter meget tæt og skaver bag ørerne som utilpassede briller.
Ankomst til Giardini Naxos
Alfio hentede os på stationen lidt over 12. Alfio er vores vært, og på vej til lejligheden sludrede vi om de tre år, der er gået, siden pandemien brød ud.
Han fortalte, at vi skulle have en anden lejlighed end den bestilte, men da det var i samme gade, og lejligheden var bedre, var han sikker på, at vi ville blive tilfredse.
Lejligheden
Jeg er ikke helt fantasiløs og kan godt forestille mig en bedre lejlighed. Der kunne fx være svømmepøl, sauna og butler, men det er ikke ting, vi prioriterer særlig højt.
Trappen fra gadedøren til 1. sal er overkommelig, og der kan mageligt bo seks personer i lejligheden. Der er to soveværelser med store dobbeltsenge og hvert sit badeværelse. Der er også et ”børneværelse” med to enkeltstående senge. Skulle det stadig knibe med sovepladser, er der en briks og en sofa.
Der er højt til loftet, men de tre søjler i stuen er nok kun til pynt – jeg tror ikke, at de bærer noget.
Stue og køkken er i ét, og herfra er der udgang til en ca. 5 meter lang altan med markise. Der er vaskemaskine, og køkkenet er veludstyret. Fx er der den klassiske espressokande i tre størrelser.
Huslejen for en uge er 450 euro, så der er et stykke op til priserne i Siracusa, men det er også uden for højsæsonen, og det påvirker priserne en del i Italien. Jeg ved ikke, hvad lejen er i fx august, men det kan sagtens være dobbelt op.
Frokost og aftensmad
Som vi har for vane, når vi kommer til Giardini Naxos, spiste vi frokost på Taverna Naxos, hvor Angelo og hans søster tog hjerteligt imod.
Vi bestiller gerne én ting, og så supplerer Angelo med små hapsere til for- og efterret, så der er lagt en god bund til siestaen. Vi kunne ikke spise meget til aften.
Morgentur
Efter en god nats søvn og morgenmad var det i dag tid til den første spadseretur langs strandpromenaden ud til havnemolen.
Herfra er der en flot udsigt til den rygende Etna, Giardini Naxos, Taormina og ”ørnereden” Castelmola. Smukt!
Nu sidder vi på altanen, og der er lunt i skyggen. Det er svært at forlange mere. Ja, det skulle da lige være en siesta …
/Eric
Puha, mundbind. Vi er heldigvis havnet i UK, hvor det kun er frygtsomme mennesker, der bærer mundbind – der er ingen krav længere nogen steder.
Dansk højsommervarme lyder fint – vi har overvejet Sicilien i oktober (2023), som nok er nogenlunde det samme som maj, mon ikke?
Vi prioriterer bestemt heller ikke sauna, swimmingpool eller butler – vil egentlig helst undvære disse tre, når det kommer til stykket, men andre former for luksus ser vi gerne på
Ja, mundbind – og de FFP2-bind, de kræver i offentlig transport osv., er noget mere generende end “de blå”, som har været almindelige i DK.
Temperaturmæssigt er oktober vist meget lig maj, men der falder dobbelt så meget regn, og undertiden er der voldsomme storme. Det har noget at gøre med, at Middelhavet varmes op i løbet af sommeren. Tjek fx https://www.apollorejser.dk/italien/sicilien/vejr der giver en fin oversigt.
Butleren kunne være nice, men vi lever også uden 🙂
En fornøjelse at læse. Fortsat god ferie ønskes der fra Avedøre Idrætscenter.
Tak Henrik. Vi har intet at klage over – vejret er som dansk højsommer, når den er bedst, havet er blidt, blåt, så Gud hvor går det godt 🙂
Beskrivelsen af det nye feriested minder meget af alskens danske tv-boligprogrammer, dog undtaget søjlerne, der måske skal associere til tidligere tiders grandiøse storhed. Santhiago´s halsbånd er enkelt, men en sød detalje, især for dyreelskere (som denne kommentator).
Jeg noterer mig (med svag forundring), at der stadig er masketvang i offentlig transport. Mon det også kalder i taxi?
Og endelig, giver disse seneste (gen-)besøg anledning til overvejelser om senere længerevarende ophold i forår/efter på Don Corleone-søen?
Jeg bliver dig svar skyldig, hvad boligprogrammer angår – jeg ser dem aldrig 😉
Mundbind (FFP2) er obligatorisk i offentlige transportmidler (herunder taxi) samt hospitaler, plejehjem m.v., hvor det kan forventes, at der er særligt udsatte. Kravet om mundbind alle mulige andre steder blev fjernet pr. 1. maj, men mange bruger dem stadig indendørs i fx supermarkeder. Måske orker de ikke længere sætte sig ind i nye regler, måske er det blevet en vane, som til dels er drevet af frygt. Jeg ved det ikke, men undres en smule. Vi følger dog skikken de fleste steder efter devisen: “When in Rome, do as the Romans do”.
Hvad fremtiden bringer af længere ophold, ved jeg ikke. Der er jo også fordele ved et (komparativt) veldrevet samfund som det danske, og så længe katten er i live, bliver det næppe mere end 3-4 uger fra hjemmet. Vi bliver jo heller ikke yngre …