Onsdag var der strålende vejr, så vi cyklede en tur gennem Nørresundbys (forholdsvis) nye boligkvarter langs Limfjorden.
Cementfabrikkens gamle siloer er i dag ombygget til lejligheder.
Jeg har før skrevet om, at havnefronten i Aalborg er helt forandret, fordi (især) boligbyggeri har erstattet industri, pakhuse m.v. Det samme er sket i Nørresundby, og her er forandringen endda mere gennemgribende.
For ca. 15 år siden lå der industri/erhverv på Limfjordens nordside fra Limfjordsbroen og et godt stykke vestpå. I dag er industribebyggelsen erstattet af boligkvarter og grønne områder.
Den nye bebyggelse er ikke så høj og spekulationskompakt som på Aalborgsiden, men består mestendels af mindre og lavere boligblokke, der står med afstand, så der er lys, luft og plads til græs.
Det er attraktive boliger med store altaner, og jeg er sikker på, at det koster kassen at få en lejlighed med fjordudsigt i første parket.
Den forsvundne industri er primært slagteriet, der lå mellem broerne, og Dansk Andels Cementfabrik, der lå i Lindholm vest for jernbanebroen.
Cementfabrikken lukkede i 1979 og slagteriet i 2006. Derudover var der Haahr Benzin, autolakerer, andre mindre virksomheder samt oplags- og parkeringspladser. Alle lå de på arealet ned til fjorden.
I dag er der boligbyggeri til lige vest for cementfabrikkens gamle havn, hvor cementsiloerne er ombygget til lejligheder. Herfra og ud til lufthavnen er der grønt område.
Desværre tænkte jeg ikke på at tage et billede af en typisk boligblok. Det må du tænke dig til eller se skitserne i lokalplanerne for området (links i næste afsnit).
I dag kan det være svært at forestille sig, hvordan området så ud tidligere, men man kan få en idé herom ved at læse lokalplanerne (med fotos) for områderne: Cementfabrikken (2000) og svineslagteriet (2006).
Man kan begræde tabet af industriarbejdspladser, men det har også sine gode sider.
Jeg voksede op i Aalborg Vestby og var kun sjældent i Nørresundby, men når slagteriet lukkede spildevand ud, nåede stanken uden besvær over fjorden. Spildevandet farvede fjorden grumset brun, og mågerne holdt fest.
Senere blev rensningen bedre, og i dag lugter fjorden igen af saltvand, og badevandskvaliteten er så fin, at der er havnebad på Aalborgsiden.
Nå, men det var cykelturen, vi kom fra. Hele vejen er der glimrende stier for cyklister og gående (se billedet øverst), og vi kørte i ro og mag med udsigt til fjorden.
Lindholm Å udmunder i Limfjorden.
Vi passerede broen over Lindholm Å og fortsatte et stykke ad grusstier, før vi gjorde holdt ved en bænk med udsigt til Egholm og Aalborg. Det er et dejligt, fredfyldt område.
Udsigt til Egholm
Vi fortsatte dog ikke helt ud til Lufthavnsområdet, hvor der på kortet står ”Verdens Ende”.
På vejen hjem spiste vi frokost på Victors Madhus mellem broerne. Tre ”håndmadder” for 89 kr. – man skal have store hænder.
Håndmadder på Victors Madhus
En dejlig tur i det gode vejr, og resten af dagen dasede vi hjemme på terrassen. Det er med at nyde sommeren, når den er på visit.
/Eric
Vi har gået den tur, som I cyklede og endda helt til Verdens ende Desværre bliver meget af det sidste stykke vej inddraget, hvis Egholmmotorvejen bliver en realitet.
Jeg har endnu til gode at afprøve Viktos Madhus. Har hørt at det skulle være godt.
I følge min svoger har Aalborg også forebygget sig, der er adskillige lejeboliger, der nu står tomme.
Jeg husker godt din beskrivelse af den tur. Det er et dejligt område og så synd, hvis det skal gennemskæres af en motorvej – så er det slut med idyllen.
Det vil ikke overraske, hvis man har forbygget sig i Aalborg. Det er rent utroligt, hvad de har smækket op de senere år, ikke kun ved havnen, men også på den gamle godsbanegård.
Madhuset var ikke ringe. Nu har vi kun prøvet det én gang, men det er ikke nødvendigvis sidste.
God cykeltur og gode billede.
Det som jeg husker fra Nørre Sundby vest er at man byggede boliger formet som korn- eller cementsiloer, fordi de grunde havde “tilladelse” til at have høj bebyggelse. Har jeg mon forstået det rigtigt? Byggede man høje beboelsesejendomme, der var formet som de siloer, de erstattede?
De to siloer (nu med lejligheder), man ser på det øverste billede, er gamle cementsiloer. Uden for billedet er der et enkelt silolignende højhus, som er nyt. Jeg tror ikke, at cementfabrikkens gamle tilladelser levede videre i lokalplanen fra 2000, men måske har de gamle cementsiloers placering spillet en rolle, da man gav tilladelse til at opføre det nye højhus – det ved jeg ikke.
Det vil du kunne se på KMS – kort og matrikelstyrelsens historiske kort, eller hvad det hedder i dag. Det var nøjagtig dér hvor siloerne stod, det kunne jeg se fra Siemens Forskningsbygningen hvor jeg holdt et kursus i 2004, og kursisterne bekræftede dette.
Desværre var der et problem med Siemens virksomheden, der vistnok udsprang af Kirk-telefoner, – den var ikke økonomisk, så man ville vistnok lukke den. Nu er det mig, der ikke ved det – ved du om der stadig er en Siemens virkeomhed i Aalborg?
Siemens domicil i Nørresundby blev omdannet til PFA-kollegie i 2019-2020. Siemens har i dag (vistnok) tre virksomheder i Aalborg. To der har med vindkraft at gøre og så Siemens Gamesa – Renewable Energy.
Generelt synes jeg, at byggerier i forhenværende industrihavne falder udmærket ud med fin arkitektur, men der vil naturligvis, som ved næsten alt andet, være undtagelser. Boligprisudviklingen er spændende lige nu, men så længe man ikke har i sinde at sælge (eller købe), kan man heldigvis bare læne sig tilbage og følge med uden større nervøsitet.
Fredfyldte områder er en lise for sjælen – for vores vedkommende indtages de ofte sammen med (lidt mindre) håndmadder, efterfulgt af en kop kaffe.
Byggeriet i Nørresundby er i det store og hele ganske pænt, synes jeg.
Du har fuldstændig ret i det med at læne sig tilbage lige nu, og hvis jeres håndmadder var større, ville det være bekymrende 😉
“Spekulationskompakt” – altid godt at lære nye ord. 😉 – Ved mit nylige besøg primo juni 2022 under gåturen på den sydlige havnefront fik jeg i den grad syn på nybyggede boligkomplekser (siloer m.m.). En udvikling, der også præger København (i mega skala), Aarhus (i væsentlig skala) og Odense (i “Aalborg-skala”)., hvor respektive byområder er helt eller delvis forandrede grundet skiftet fra industri til informationstidsalder.
Aktuelt bliver m2-prisniveauet presset i vejret, men der synes at være nye tider på vej, som boligøkonomer o.a. med en vis rette kalder “volatile”. – I mindre danske kystbyer (Sjælland f.eks.) ses tomme matrikler grundet en total overvurdering.
Selv en stor stevedore-hånd vil næppe kunne omslutte de på fotoet viste håndmadder, der leder tanken hen på arkitekttegnet smørrebrød.
Ja, der er meget nyt fra havnefronten i danske byer. Jeg er ikke begejstret for det nye look på Aalborg-siden, men jeg synes, at de har gjort det rigtig godt i Nørresundby, hvor det fremstår langt mere harmonisk og “luftigt”.
Med hensyn til kvadratmeterprisen er det vist kun godt, at renten stiger, og forhåbentlig følger ejendomsskatten med (det store gennemsnit, forstås), når det nye vurderingssystem kommer på plads. Faldet i de unaturligt høje ejendomspriser vil dog nok – igen – efterlade nogle teknisk insolvente.