Sommer og inflation

Jeg har forsømt bloggen denne sommer, men hvorfor skulle den også fortjene større opmærksomhed end væksten i inflation og ukrudt?

Rensning af fortovet har ringe underholdningsværdi, selvom ukrudtets frodighed får mig til at tænke på, hvordan junglen erobrede og skjulte mayaernes gamle templer.

Nej, det er ikke Garfield

Nej, det er ikke Garfield

Det er nu et år siden, at Helle blev arbejdsfri. Tiden spæner, og denne sommer har vi og katten nydt terrasselivet næsten hver dag. Vejret har ikke altid været lige venligt, men terrassen er overdækket, og man kan tage mere tøj på.

I flugtstolen er der fred og ro til at følge verdenssituationen, der som altid er tovlig med krig, tørke og andre ulykker i rigt mål.

Her i smørhullet er det ikke så slemt, men prisstigningerne mærker man hver gang, man vover sig i supermarkedet.

Inflation og kompensation

Det er jo ikke svært at forstå, hvorfor priserne stiger. Først var der pandemiens forstyrrelse af forsyningskæderne samt akkumuleret efterspørgsel, og så kom krigen i Ukraine, med alt hvad deraf fulgte.

De (fleste) husstande, der varmer op med gas, har fået en check fra staten, og det er dem vel undt. Også dem der egentlig ikke skulle have den, men som fik den alligevel. Hvor der handles, osv.

Elpriserne stiger også helt vildt, og mange stater i Europa kompenserer befolkningen på forskellig vis. Det danske folketing er ingen undtagelse, den 24. juni blev der indgået et bredt forlig om kompensation.

I en skrivelse fra finansministeriet  kan man bl.a. læse, at det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes.

Finansministeriet forklarer ikke sammenhængen mellem elpriser og beskæftigelsesfradrag, men det er måske noget med, at det skal kunne betale sig at arbejde, selvom elprisen stiger – lyder det ikke logisk?

Som pensionist/efterlønner har vi ikke beskæftigelsesfradrag, og da vi hverken får ældrecheck, SU eller handicaptillæg, får vi heller ingen ekstra økonomisk støtte. Fair nok.

Derimod får vi glæde af, at elafgiften lempes. I 2022 lempes den almindelige elafgift med 4 øre/kWh stigende til 4,3 øre i 2023.

Med et elforbrug på ca. 1600 kWh om året sparer vi således ca. 65 kr., og det er jo en hjælp, der kan mærkes i lattermusklerne, når elregningen stiger med flere tusinde kroner.

Og så er der dem, der scorer

Inflationen gør ondt på de fleste, men nogen scorer kassen. De store olie- og gasselskaber har i hvert fald historisk store overskud. CEPOS kan sikkert forklare, hvordan det skyldes velfungerende konkurrence.

Vind plejer at være gratis, så et eller andet sted i kæden fra vindmøllen til forbrugerens stikkontakt må der være nogen, der skovler penge ind. Den danske stat for eksempel. Lempelsen af elafgiften er peanuts mod de stigende momsindtægter på el alene.

Og hvad skete der lige med prisen på smør?

Selvfølgelig har landmænd og mejerier også stigende udgifter, men er det virkelig blevet 50 % dyrere at producere smør? Og hvorfor koster det samme smør (produceret i DK) så ca. det halve i Polen?

Der er vist nogen, der tager rumpetten på os – godt og grundigt.

Nogle råvarepriser er så på vej ned igen, fx koster en tønde råolie nu ca. det samme som før invasionen i Ukraine. Det bliver spændende at se, hvornår råvareprisernes fald slår igennem på forbrugerpriserne.

Lur mig, om ikke det sker med meget stor træghed, indtil recessionen banker på, og det gør den sikkert snart med købekraften i frit fald både her og hisset.

Vi klarer os nok her på matriklen. Som sagt får vi ca. 65 kr. i årlig kilowatt-rabat, fjernvarmen i Aalborg stiger vist ikke nævneværdigt, vi har ikke bil, og vi bor ikke til indeksreguleret leje. For mange er det langt værre.

Om galt skulle være, kan vi altid sælge lystbåden, men det kniber vist med købelystne oligarker for tiden, så jeg tror, vi venter.

Lystbåden

/Eric

8 thoughts on “Sommer og inflation

  1. Stegemüller

    Helt enig i alt, hvad du skriver. Dejligt at se noget fra dit tastatur igen og at se, Tot har det godt.

    Jeg er imponeret af, at I kun bruger ca. 1.600 kWh om året. Det er også ca. mit forbrug – og der er jo kun én person i min husstand. Nå men de 65 kr. får jeg vel så trods alt.

    Svar
    1. Eric

      Tak, og Tot har det fint. Han stornyder, at Helle nu er hjemme hele dagen – det giver langt flere godbidder 🙂
      Én person bruger ikke væsentligt mindre strøm end to. Køleskab og fryser trækker fx samme effekt, og fjernsynet (hvis man bruger det) er også ligeglad med antal tilskuere. Fra glødelampens tid til i dag er vores årlige forbrug faldet fra ca. 1800 kW til 1600, og jeg vil tro, at der er mere at hente, hvis jeg fx tjekker temperaturen i dybfryseren.

      Svar
      1. Stegemüller

        Åh ja – selvfølgelig da. Det burde jeg da have tænkt på.

        Programmet “Watts” siger godt nok, at jeg ved at slukke for samtlige standby-funktioner, ligger 30 pct. under “budgettet”, men de kender ikke mit budget, så det må være en sammenligning med året før. Jeg har herudover slukket for fryseren, der alligevel kun indeholdt to poser grønærter og fire gamle koteletter.

        Jeg er spændt på at se regningen! Jeg klarer den, selvom prisen til gengæld stiger 30 pct.

        Svar
        1. Eric

          Fryseren er en af de helt tunge drenge, fordi den kører uden pauser, så hvis du alligevel ikke bruger den, er der rigtig meget at spare. Det skal så holdes op mod de besparelser, fryseren kan give, fordi maden ikke fordærves, før den fortæres.
          En prisstigning på 30 pct. for el er vist lavt sat – meget lavt endda.

          Svar
  2. Ellen

    Åh, jeg synes nu nok, at din blog fortjener større opmærksomhed end diverse verdenssituationer og lokale ditto gør for tiden! Du er i hvert fald væsentlig mere underholdende, også selv om du kun skriver om ukrudt.
    Mange af dine tanker har jeg også gjort mig, og vi har undret os over stort set de samme ting.
    Vi klarer os igennem – medmindre det da går helt galt, hvad jeg dog ikke tror, selv om vores pensionist’rabatter’ også kun berører lattermusklerne, som du skriver 🙂

    Svar
    1. Eric

      Nu har underholdningsværdi også lidt med genren at gøre. Fx kvalificerer verdenssituationen langt bedre til skræk- og katastrofegenren end denne blog 😉
      Ja, der er ting/prisstigninger, der undrer, men hvis der er urent trav, afsløres synderne nok, når kvartals- og årsregnskaberne offentliggøres (som tilfældet var med de store olie- og gasselskaber).
      Helt galt går det næppe i DK (for de fleste, altså). Det ser langt værre ud for mange i fx England, hvor “almindelige” mennesker af mange forskellige årsager er meget mere presset, og hvor der af samme grund er strejker og ulmende social uro. Det er så trist.

      Svar
  3. Erik Hulegaard

    Det er meget velkomment, at der nu igen er sat strøm til bloggen. Og in addition et glædeligt gensyn med huskatten Tot, hvis yogalignende stilling signalerer velvære (glæder enhver catlover).

    Blogejeren er IKKE ene om at undre sig over den specielle gradbøjning af begrebet “inflation”. De mildt sagt overdimensionerede prisstigninger undrer. Også denne kommentator hører til flokken og mere vigtigt:

    https://finans.dk/politik/ECE14340403/regeringen-vil-unoedvendige-prisstigninger-til-livs-erhvervslivet-afviser-urent-trav/

    Energien (i hvert fald til opvarmning) kommer nu i en labil strøm fra Rusland. Samme land, hvor Czaren i dag (efter forlydende) har underskrevet et dekret, hvorefter der kan tilføres 137.000 nye soldater fra 2023 til “beskyttelse” af styret. Skulle nogle af disse blive ukampdygtige, kan de forsøge at gøre nytte ved at vedligeholde de efterhånden mange luksusyachter, der henlagt af årsager, som vi ikke taler om.

    Svar
    1. Eric

      Med visse undtagelser (smør fx) tror jeg såmænd, at de fleste prisstigninger afspejler øgede omkostninger, når ellers varen er i en reel konkurrence. Det sidste kan man tvivle på, når det fx er mejeriprodukter, hvor ARLA svinger taktstokken.
      Så det er sikkert meget sundt at få det belyst. Regeringen/staten kunne jo så gribe i egen barm. Det er korrekt, at fx elpriserne afspejler markedssituationen i Europa, men staten er storaktionær i fx Ørsted og gør ondt værre med momsen. Det ville være klædeligt, om staten tilpassede el-momsen, så den svarede til den budgetterede indtægt herfra. En procentuel lempelse ville også være dynamisk i modsætning til den lempelse, man allerede har givet (= 65 kr. på denne matrikel).
      Som det er nu, kan vi bare vente på, at tilbageslaget kommer, hvor staten så må træde til med indgreb, der kan stimulere forbrug og beskæftigelse. Det ligner en klassisk yoyo.

      Svar

Skriv et svar til Ellen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *