I disse dage er vi glade for vores snemand, altså ham der rydder og salter vores 60-70 meter lange fortov.
Det giver vi 1200 for, og han rydder to gange i døgnet (efter behov) fra 1. november til 31. marts. De penge er givet rigtig godt ud og kan tilmed trækkes fra i skat.
Der er selvfølgelig milde vintre, hvor snemanden kommer nemt om ved det, men vi betragter det som en slags forsikring, og i år har vi allerede fået fuld valuta, for snemanden har været her en del gange.
I Aalborg stoppede det med at sne en gang i nat/tidlig morgen, og man kan se, at vinden har været i øst – normalt kan man læse, at der står ”Morelvej” på skiltet.
De større veje ryddes og saltes fint, men på de mindre villaveje er det livsfarligt at cykle uden pigdæk, så vi spadserer – evt. til og fra busstoppestedet.
I morges spadserede jeg til Brugsen for at købe ind. Det er ca. 1 kilometer hver vej, og da mange husejere har en afslappet holdning til rydningspligten, skulle jeg sætte fødderne meget forsigtigt.
For min skyld må tøvejret gerne rubbe sig, for jeg er træt af sne. Den er køn at se på, men pokkers besværlig når man hverken har bil eller bæltekøretøj.
Besøgskat
Genboens kat er begyndt at komme på besøg, og det er ganske hyggeligt. Hun er en lille kælepotte og hyggemås, og besøgenes varighed strækker sig fra 5 minutter til et par timer.
Der er noget mere krudt i hende, end der var i vores gamle kat, Tot, men som regel lægger hun sig bare til at sove, så besøgene hænger måske sammen med, at der er roligere hos os end i børnefamiliens skød – hvem ved?
Hun var aldrig inde i huset, da Tot levede. Han tålte nådigt hendes tilstedeværelse i haven, der jo var hans revir, men han trak nok nogle (for os) usynlige grænser.
Den første gang, hun kom ind, fór hun huset rundt og ledte efter ham. Katte har skarpe sanser, og der går sikkert lang tid, før Tots fært forsvinder, men nu synes hun at have affundet sig med, at han ikke er her mere.
Vi fodrer hende IKKE, ikke så meget som en godbid får hun, så der er ingen risiko for, at hun flytter ind permanent. En kats hjerte bevæger sig ikke langt fra madskålen, og kattelemmen har vi indstillet til kun at åbne udad.
Hun ”banker på” ved at sætte sig på terrassebordet og mjave, til vi lukker hende ind. Af og til må vi smide hende ud med formaninger om at gå hjem og spise, men som regel smutter hun af sig selv via kattelemmen.
Det er ganske hyggeligt at få missebesøg, og så længe katten ikke forbinder os med mad og godbidder, går det nok.
/Eric
Jeg er også bange for at falde, men åbenbart ikke bange nok til at ønske sneen væk 🙂 jeg glæder mig i disse dage over frost og tørvejr, det er skønnere end regn og plusgrader.
Regn og tilmed mørke er deprimerende. I det mindste lyste sneen da lidt op!
Jo ældre jeg bliver, jo mere bange bliver jeg for at falde, så du er ikke ene om denne store forsigtighed. Hvis vi brækker noget, kan det gå så grueligt galt – jeg tør ikke engang tænke tanken om en brækket hofte …
En af ‘mine’ nørklere faldt forleden på et ikke-ryddet fortov. Hun brækkede heldigvis ikke noget, men fik et voldsomt slag, fordi hun landede lige på ryggen. 84 år er hun, så hun betragter trods smerterne sig selv som heldig.
Vi skal heller ikke have kat. I hvert fald ikke før vi ikke kan rejse mere – og vil vi så overhovedet være i stand til at passe en kat?
Hvis man falder og brækker noget, så man bliver immobil en tid, mister man lynhurtigt muskelmasse, og så er man for alvor i risikozonen. Ergo …
Passe en kat kan man vel, men vi vil ikke byde en kat at være afskåret fra mus og andre godbidder, fordi den er begrænset til en lejlighed. Den skal have mulighed for at bruge sine fantastiske sanser.
Forleden da jeg sad bag rattet i en lånebil i Odense C og omegn kunne jeg gerne have udskiftet bilen med et bæltekøretøj. Snerydningen (og is) var ikke i nærheden af dit abonnements regularitet. Cyklerne kørte som om de havde pigge på dækkene og i sådanne situationer (tæt bykørsel) skal der kun et knurhårs bredde til noget alvorligt sker.
Apropos ”knurhår” har salig Tot sikkert fortalt den nuværende 4-benede sort-hvide gæst rigeligt om den eksorbitante animalske omsorg, som din matrikel udviser. Mon det ender med et nyt ejerskab?
Med sne og is på veje og fortove skal man passe morderligt på. Man kan faktisk få pigdæk til cykler, men der er nok ikke nogen i DK, der bruger den slags.
Det var sikkert nemt at vinde katten over, vi skulle bare begynde at fodre, men vi skal IKKE have kat igen, bl.a. fordi vi om føje år flytter i lejlighed, og det vil vi ikke byde en kat, der har vænnet sig til friseret natur. Dertil kommer ansvaret og vores aktivitet som turister.