Ejerne af Nordic Waste løber fra regningen, og politikere m.fl. skummer af forargelse, selvom konkurser er hverdagskost.
Baggrunden er den kendte: Et mindre bjerg af forurenet jord har sat sig i bevægelse og truer med at begrave Alling Å og nabolandsbyen Ølst. Nordic Waste, der har tjent millioner på at lave bjerget, har indgivet konkursbegæring og løber formentlig fra regningen.
En af ejerne er god for milliarder, og toppolitikere på stribe deler deres forargelse over, at det nu er skatteyderne, der skal betale for at afværge katastrofen og rydde op.
Jeg deler principielt forargelsen og nynner det gamle omkvæd: ”sådan er kapitalismen”. Politikernes udskamning er hyklerisk, for det er fuldt legalt, og der sker næsten dagligt konkurser, hvor regningen efterlades til skattevæsenet, Lønmodtagernes Garantifond og andre kreditorer.
Lovgiverne har bestemt, at sådan skal det være, og derfor er forargelsen hyklerisk, medmindre de ændrer loven, så man kan hæfte for mere, end man har skudt ind i et firma.
Den dag, det sker, bliver hajen vegetar.
Grønvaskning
Midt i al forargelsen undrer det mig bare, at ingen eller kun få har interesseret sig for, om virksomhedens profil virkelig var grøn.
Nordic Waste slog sig op som et ”grønt” selskab, der modtog forurenet jord og rensede den til genbrug i fx byggeindustrien. Det lyder jo godt og positivt i disse miljøbevidste tider.
Men hvor grønt var det reelt? Var jordrensningen i virkeligheden ”grønvaskning” (greenwashing) af en pengemaskine?
Ifølge virksomhedens egne oplysninger havde den kapacitet til at rense 300.000 tons jord om året. Jeg har ikke fundet oplysninger om kapacitetsudnyttelsen, altså hvor mange tons man faktisk rensede.
Ifølge TV2 modtog virksomheden i løbet af 2022 og 2023 937.649 tons forurenet jord via Randers Havn alene. Dertil kommer X tusinde tons med lastbiler, og ifølge TV2 kunne der i alt modtages 1 million tons om året.
Nordic Waste har altså modtaget væsentligt mere jord, end den har renset, og den overskydende, urensede jord blev deponeret i en gammel lergrav, og resultatet kender vi.
Nu ved jeg ikke, om der var grænser for, hvor meget jord virksomheden måtte deponere, men jeg får uvilkårligt den tanke, at forretningsmodellen var at score kassen i en fart på en masse jord til deponi og så vaske en brøkdel som grønt alibi, indtil lergraven var fyldt op.
Men jeg kan jo tage fejl.
/Eric
Rent objektivt set er der, som I også er inde på, ikke sket noget ulovligt, men man kan naturligvis altid diskutere det moralske ansvar – og de forargede politikere har jeg ikke meget tilovers for – de har selv skrevet under på, at sådan skal det være, på trods af advarsler – jeg læste denne interessante artikel om netop dette: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-i-voldsom-kritik-af-lovarbejde-efter-nordic-waste-konkursbegaering-man-har
Den artikel læste jeg også uden dog (i farten) helt at forstå den juridiske rodebutik; men at stille et krav, som langt overstiger virksomhedens egenkapital, virker ikke særlig begavet, når/hvis det giver dem konkursen som smuthul.
Personligt mangler jeg svar på nogle helt andre spørgsmål: Hvor kommer jorden fra? Er det virksomheder eller kommuner der har sendt deres beskidte jord til en lergrav, uden at sikre sig, om det nu også blev behandlet efter forskrifterne. Reglen “forureneren betaler” må jo også gælde de der har frembragt det forurenede jord der skulle renses. Når det er sagt, så er det da rigtigt, at aktieselskabsloven er skruet sådan sammen, at man kun hæfter for egenkapitalen. Det skulle man måske se på, men det bliver nok svært at skrue noget jura sammen der på den ene side beskytter iværksættere der prøver at starte noget, og samtidig forhindrer etablerede erhvervsfolk med store formuer i at løbe fra ansvaret,
Ja, der er mange mulige spørgsmål.
Hvor jorden kommer fra, får man en smule viden om ved at læse den TV2-side, jeg linker til. Der er også forskellige grader af forurenet jord, hvor fx byjord (fx langs veje) er “let forurenet” mere eller mindre per definition.
Som du skriver, laver tinget næppe om på aktieselskabsloven, men man kan tænke i alternative baner, når det drejer sig om virksomheder, der potentielt kan forvolde skade på miljøet. Det kunne fx være udvidede forsikringskrav eller krav om en økonomisk “miljøbuffer”, analogt med det indskud man skal erlægge, hvis man lejer en lejlighed.
Pilen peger også på Randers Kommune. Hvis det er sandt, at der ikke var udarbejdet en VVM-redegørelse, er det en pikant lemfældighed.
Der er en del mennesker, især de overlevende, der gerne havde set, at hajen var vegetar. Der er også en del mennesker, såvel i hans hjemby Middelfart som udenbys, der formodes at revidere deres syn på Fyns rigeste mand, den meget lokalkendte Torben Østergaard-Nielsen, der meget gerne fremstår som en forretningsmand af den gamle skole.
Nogle vil dog, i Coronaens skygge, også erindre året 2021. Her blev samme erhvervsmand Torben Østergaards selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding dømt for at overtræde EU’s sanktioner ved at levere jetbrændstof til brug i Syrien.
”Så vidt oplyst hævder Nordic Waste, at man har taget de mulige skridt og i så vidt muligt omfang deltaget i arbejdet med at stoppe jordskredet og forhindre den forurenede jord i at sprede sig. Den 19. december opgav Nordic Waste at stoppe jordskredet, da det ifølge virksomheden ikke længere var forsvarligt at opholde sig i området. Dermed overtog Randers Kommune hele indsatsen.” (Ritzau)
”Hold-kæft-bolsjet” i skikkelse af en hastig oprettet miljøfond til 100 mio.kr. forhindrer næppe en kraftig revideret opfattelse af forretningsmanden af den gamle skole. Det huskes på Christiansborg, der inden længe skal støtte Randers Kommune. Det huskes i erhvervskredse og det huskes lokalt på Fyn…..længe, meget længe, hvilket de to døtre måske også vil kunne mærke!
Ja, det vil blive husket en tid, men hajen bliver ikke etisk vegetar af den grund.
Meget enig. Og tragikomisk når levebrødspolitikere skal forarges og snakke om moral
Det amoralske er nok så meget, at man kan slippe afsted med den slags inden for lovens rammer, og jeg tvivler stærkt på, at de forargede politikere vil gøre noget for at forhindre gentagelser.