Forfatterarkiv: Eric

Sygesikringskort og insektdød

Jørgen mindede i dag om, at man skal have fornyet sit blå sygesikringskort, hvis man fik et ved ordningens start i 2014.

Jeg tjekkede kortet og ganske rigtigt: Det udløb 12. januar i år, dagen før vi rejste til Tenerife. Det var da godt, vi ikke fik brug for det!

Man har jo nok vænnet sig til at have digital barnepige, der fornyr den slags automatisk ligesom med NemID’s nøglekort.

Global insektdød

Kulørt flue

Insekter har ingen sygesikring, og en ny rapport siger ifølge The Guardian, at mængden af insekter styrtdykker, og hvis det fortsætter med samme fart, kan insekter være en saga blot om 100 år.

Hvad det betyder for mange økosystemer er indlysende: Kollaps.

Ifølge forskerne er det globalt, og den primære årsag er intensivt landbrug i industriel skala og brugen af pesticider. Den globale opvarmning har også betydning for tilbagegangen, især i troperne.

Jeg føler afmagt. Jeg må købe mere økologisk. Hvad ellers?

/Eric

Liflige vine

Normalt er jeg for nærig til at købe vin til mere end 100 kr. flasken, men ved min fratrædelse fik jeg et gavekort til Vinshoppen.

Chateau Lafite-RothschildKollegaerne havde samlet ind, og jeg fik bl.a. nogle gode vine samt et gavekort til vinhandleren i Vejgård.

Butikken ligger kun 1 km fra vores bopæl, så det var betænksomt af chefen. Det er normalt her, jeg køber tobak, men gaven skal ikke gå op i røg; den skal forkæle vores smagsløg.

Normalt ville jeg kvie mig ved at betale 100 kr. eller mere for en flaske vin, og det er ret beset fjollet, for det betaler jeg jo uden at blinke for en middelmådig vin, hvis vi spiser på en dansk restaurant.

Hos vinhandleren får man væsentligt mere kvalitet for pengene, så nu skal det være. De har vine, som er rasende dyre, men jeg er ikke Brixtofte, og det skal være 100 – 200 kr. flasken; til den pris får man også rigtig god vin.

Læs resten

Minderig oprydning

Når man rydder op, falder man nemt i staver, fordi så mange ting kalder minder frem – fx billeder, breve og lejlighedssange.

Det går støt og roligt fremad med oprydningen i kælderen. Kassevis af papirer er sorteret. Nogle gemmes, andre bortskaffes. Papirer med personlige oplysninger går til forbrænding, de andre til genbrug.

Det er godt, at meget nu er blevet digitalt. Førhen fik vi dynger af papir, fx fra PFA, og i en af pensionsromanerne fandt jeg nedenstående billede af Pussy, vores første kat.

Pussy

Før vi købte hus i 1991, boede Pussy en etage over os i opgangen. Hun havde ikke et godt liv, og søgte ofte ro og tilflugt i vores lejlighed.

Ikke så længe efter vi var flyttet, mødte Helle en af beboerne, som fortalte, at Pussys ejere var flyttet og havde ladet katten skøtte sig selv. Pussy holdt nu til i baggården.

Helle rykkede hurtigt ud, og Pussy rykkede ind. Her blev hun, til hun døde nogle år senere. Hun var ikke nogen indladende kat, men det var forståeligt med den opvækst.

Nips og de glemte euro

Læs resten