Kategoriarkiv: Rejse

Til Giardini Naxos 2019

Vi har så travlt med at nyde livet her på Sicilien, at der knap er tid til at blogge; jeg kan lige overkomme at føre en summarisk dagbog.

Alligevel er her et glimt.

Udsigt fra Taverna Naxos

På Taverna Naxos i Giardini Naxos

Mandag morgen fortsatte den sicilianske rejse, da vi tog nordpå fra Siracusa til Giardini Naxos.

Nogle dage forinden SMS’ede jeg taxi-Peppe, om han kunne hente os kl. 8 og køre os til stationen. Han svarede ”Thanks”, og så var den klaret.

Af sted

Jeg får puttet de forskelligfarvede poser med sorteret affald i de rette containere, og dernæst er det vores tur til at komme af sted.

Vi er nede 07:50, og taxien venter på Lungomare d’Ortigia ud for Via Teresa. Det er ikke Peppe, men Peppe har nok sagt til ham, at vi plejer at være i god tid.

Han stiller kontrolspørgsmålet: ”Railaway stazion?” – jeg svarer ”si”, og vi kører.

Egentlig er der iflg. Google kun 2,2 km at gå, men de føles som sømil og ville være besværlige med kufferter, ujævne fortove og høje kantstene.

Jeg forbløffes over den beskedne morgentrafik og kommenterer den på mit sparsomme italienske: ”Non c’è molto traffico?” Chaufføren svarer med et grin, at det bliver meget værre om en lille time, når alle i bambini skal køres i skole.

Den tid er forbi, hvor skolebørn kunne gå eller cykle selv. Nu han siger det, kan jeg godt huske, at Peppe tidligere har sagt det samme med slet skjult forargelse.

Turen til stationen koster kun 10 €, og chaufføren er mig for hurtig, så jeg ikke når at finde drikkepenge. Turen har kostet 10 € i årevis; man mærker ikke inflation på det punkt.

Toget kl. 08:44 er et regionaltog, men der er god plads, og sæderne er komfortable. Alternativet var et IC-tog 10:25, men det er senere fremme, billetterne koster næsten det dobbelte, og hvad glæde har vi af, at det går helt til Rom og ikke kun Messina?

Ankomst til Giardini Naxos

Læs resten

Caravaggio i Siracusa

Barbarer som os har uforløst kulturelt potentiale, og chancen bød sig med en udstilling her i Siracusa, en udstilling af maleren Caravaggio.

Caravaggio

Klik for større version.

Ja, det er altså ikke Caravaggio, der udstiller, for han døde i 1610, 38 år gammel, men da udstillingen er i et palazzo på domkirkepladsen få minutters gang fra lejligheden, var det en mulighed for at få lidt kulturel fernis på den matte overflade.

Min viden om klassiske, italienske malere har afgjort mangler. Mit indtryk fra flere museer er nemlig, at det foretrukne motiv var madonnaen og barnet i utallige variationer, indtil nogen blev alvorligt trætte af det og fandt på noget andet.

Eller nok rettere: Til nogen fandt på at betale for noget andet. Man må være fair og sige, at det er svært at male sanselige nymfer, hvis den eneste kunde er kirken, der vil have madonnaer.

Nu havde vi så muligheden for at se en af de helt store, en af barokkens pionerer som inspirerede generationer, bl.a. Rubens og Rembrandt for blot at nævne to af de kendte.

Vi besøgte Siracusas Caravaggio-udstilling, før vi gik på markedet. Åndelig føde fylder, men er vægtløs og levner plads i rygsækken til brød og bananer. Det er sværere at konsumere kultur med fisk i oppakningen.

Udstillingen

Billetsalget er lige inden for døren, 7 € per næse, og damen med de polerede negle taler nydeligt engelsk. En meter fra kasseapparatet står en smilende habit, som river talonerne af og lader os passere.

Læs resten

Hverdag i Siracusa

Vi nyder det her i Siracusa. Søndag og mandag var vejret gråt og køligt, men i dag er det sommerligt, og sådan fortsætter det vist.

Støv på bil i Siracusa

Sådan så alle biler ud i morges

Som på alle fri- og helligdage var der mange ude at promenere i påskedagene, også i går hvor det smådryppede.

I den slags vejr er det ikke så let at se, hvem der er lokale, og hvem der er turister. Det er meget nemmere, når der er omkring 30° i aftensolen, for så går kun sicilianere i dynejakke eller dynevest.

Om noget føles koldt eller varmt er vel et spørgsmål om, hvad man er vant til. Helle mener stadig, at storken for vild, da den afleverede hende i DK i stedet for på Sicilien, men hun går dog ikke i dynejakke af den grund.

Vinbaren på promenaden

På aftenturen i går fik vi plads under vinbarens markise, og det var heldigt, for der gik ikke mange minutter, før det begyndte at regne, så alle gæsterne i det fri måtte flygte ind til os. Der var ikke stole til alle, så nogle måtte stå, til det drev over.

Vinbaren er et hyggeligt sted med udsigt over bugten, og så kan man følge solnedgangen inde over ”fastlandet”, når solen altså er til at se.

Indehaveren er en hippietype på min alder, og selvom han bærer kulørte perlearmbånd, er han begyndt at gå i hvid, løsthængende skjorte, og det er måske for at signalere, at han er værten.

Musikken er helt sikkert ikke valgt af de unge mennesker, som serverer, for den er mest fra 70’erne og 80’erne, hvor de ikke var født endnu. Alt for mange steder er det italiensk sirups-pop, der siver ud af højttalerne, så dette er en velkommen undtagelse.

Ortigias marked

Læs resten