Tag-arkiv: Ænder

Sjældne ænder i sproget. Dansk er en svær en #31

Nogle ænder er så sjældne, at de ikke nævnes i ornitologiske værker, selvom de har et navn på dansk. Det gælder fx sømanden og forstanden.

LokkeandJeg har før skrevet om andens rolle i det danske sprog, men der findes nogle sjældne racer, jeg ikke nævnte. De er så sjældne, at de end ikke nævnes i ornitologiske opslagsværker. Et andet emne, jeg vil komme ind på, er tilberedningsformer.

I ”Vild med and” nævnte jeg den meget sjældne forstand, som lever i de dybe skove. Stormanden er næsten lige så sjælden, fordi den altid styrter, når den prøver at flyve i hårdt vejr.

Nogle sjældne ænder har navn efter deres udseende. Det gælder fx kromanden med den sølvglinsende fjerdragt og sømanden, der har to spidse gevækster på hovedet.

Læs resten

Vild med and – dansk er en svær en V

Danskerne er vilde med and, og fuglen gemmer sig i masser af ord, så man hele tiden kan have smagen af and i munden.

Landmand, andet, andrage, forandre, anstand, tænder osv. osv.

Tænk selv efter. Der er langt flere andeord end bandeord, og anden er meget mere populær end kylling, der gerne udtrykker ringeagt, når den finder ind i sproget – f.eks. ”hanekylling”, ”han er en kylling” eller sågar ”hønseringe”.
Stegt and
Jo, danskerne tænder på ænder, og der er and for enhver smag.

Moseand til tørvetrillere, pibeand til rygere, hvinand til popsangere, krikand til hestefolket, gravand til bedemanden, moskusand til parfumesælgere, dykand til vandhunde, brilleand til optikerne, landand til landmanden, skrabeand til spillere osv.

Dybt inde i skovene kan man være heldig at finde en and, som er så sjælden, at den burde fredes. Det er forstanden.

Netop nu har jeg en and i ovnen, som spreder velduft i hele huset. Snart skal jeg i vinkælderen og finde en passende andrik, jeg kan servere til.

I parken en smuk juledag

Smuk 1. juledag med høj himmel og vindstille. Solen hænger lavt og formår ikke at blødgøre vandpytternes sprøde skorpe.

Søen i Østre Anlæg er også frosset til, bortset fra en bræmme langs bredden. Mågerne glider og er ved at skvatte, når de lander på den blanke is. Ænderne skraldgriner. Sådan lyder det i hvert fald.

And i Østre Anlæg

Andrik i Østre Anlæg

Vi går rundt om søen og misser mod vintersolen, forlader aftensmadens grinende slægtninge og går hjem igen. Det er en smuk dag, og det er dejligt at få sig rørt. Nu varmer solen på ryggen. Godt man har fri og ikke har planlagt noget.

/Eric